Morgen-briefing: Lenovo varsler prisstigninger på pc'er fra marts / Aalborg Universitet fravælger amerikansk AI / Finsk kvant-komet styrer mod at blive Europas første børsnoterede kvant-selskab

Morgen-briefing: Lenovo varsler prisstigninger på pc'er fra marts / Aalborg Universitet fravælger amerikansk AI / Finsk kvant-komet styrer mod at blive Europas første børsnoterede kvant-selskab

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God tirsdag morgen og velkommen til dagens nyhedsbrev fra Computerworld, sammensat af din morgenvært Niels de Boissezon.

I dagens tidlige nyhedsoverblik kigger vi blandt andet på stigende pc-priser fra Lenovo, Aalborg Universitets fravalg af amerikansk kunstig intelligens og et finsk kvanteselskab, der står overfor at skrive europæisk historie på børsen i New York.

Lenovo varsler prisstigninger på pc'er fra marts

Lenovo hæver priserne på både PC'er og servere fra marts som følge af den globale mangel på hukommelseskomponenter.

Det oplyser selskabets nordamerikanske præsident, Ryan McCurdy, i et brev til forhandlere, ifølge branchemediet CRN.

Lenovos, understreger, at prisstigningerne nødvendige på grund af den verserende komponentmangel mens der varsles, at yderligere justeringer kan komme på tale alt efter af udbud og efterspørgsel.

Kunder opfordres til at afgive deres bestillinger inden udgangen af denne måned, mens Lenovo forbeholder sig retten til at genprise ordrer, som afsendes efter 31. marts - selv hvis de er bestilt i februar.

Lenovos datacenterafdeling indfører desuden kortere tilbudsfrister fremover, som afkortes fra 30 til 14 dage.

Aalborg Universitet fravælger amerikansk AI

Aalborg Universitet fravælger amerikansk AI og satser i stedet massivt på den franske AI-platform Mistra, som universitet køber 800 brugeradgang til samt API-adgang.

Indkøbet giver universitetets forskere adgang til avancerede sprogmodeller og AI-værktøjer, herunder Mistrals ChatGPT-pendant 'Le Chat Enterprise', uden at data havner hos amerikanske tech-giganter.

Beslutningen er truffet på anbefaling af AAU's rådgivende organ for digital forskningsunderstøttelse og indgår i universitetets strategi for ansvarlig AI-brug.

”Købet handler grundlæggende om at give vores forskere adgang til stærke AI-værktøjer på en ansvarlig måde. Samtidig er det vigtigt for os at støtte europæiske løsninger og tage digital suverænitet og datasikkerhed alvorligt. Det er et pragmatisk valg, som både gavner hverdagen og peger fremad,” siger Thomas Bak, dekan for Det Tekniske Fakultet for IT og Design ved Aalborg Universitet

Ifølge lektor og chefforsker Roman Jurowetzki er Mistrals modeller mere kraftfulde end noget, universitetet realistisk kan drive selv, og de lever op til europæiske regler og værdier.

Finsk kvant-komet styrer mod at blive Europas første børsnoterede kvant-selskab

Det finske kvantecomputerselskab IQM planlægger at blive børsnoteret ved fondsbørsen i New York via en SPAC-fusion med Real Asset Acquisition Corp.

IQM sigter efter en markedsværdi på 1,8 milliarder dollar, svarende til 11,4 milliarder kroner, skriver finansmediet CNBC.

Handlen forventes at være gennemført i juni 2026 og at tilføre IQM med nye kapital for 300 millioner dollar. Selskabet overvejer desuden en dobbeltnotering på Helsinkibørsen.

Virksomheden bygger integrerede kvantecomputere, der kan installeres lokalt eller tilgås via skyen.

IQM blev grundlagt i 2018 og har siden solgt 21 kvantecomputersystemer til 13 kunder. I 2025 omsatte virksomheden for 35 millioner dollar.

Kendt EdTech-iværksætter bliver startup-direktør

Kasper Holst Hansen, der er kendt fra succesen med MatematikFessor og EduLab, træder ind som direktør i det danske edtech-selskab Lumant ApS.

Det sker efter ti år som investor og rådgiver for startups gennem Flying BizKit, hvor han fortsætter sit virke sideløbende.

Lumant femdoblede sin abonnementsomsætning i 2025, og Kasper Holst Hansen skal nu lede selskabet mod en årlig omsætning på over 25 millioner kroner samt ekspansion til udenlandske markeder – et område han har erfaring med fra EduLab-tiden.

Målet er ifølge ham selv at "skabe en vild exit" svarende til salget af EduLab til Egmont.

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse