Fysiske lagringsmedier såsom harddiske eller bånd holder sjældent på deres data sikkert i mere end et årti, hvilket gør dem uegnede til ægte langtidslagring.
Nu præsenterer Microsofts forskningsprojekt ’Silica’ et alternativ i en artikel i tidsskriftet Nature.
Her er det lykkedes for et forskerhold at få en laser til at skabe bittesmå deformationer i borosilikatglas - den samme type glas, der bruges i ovnfaste fade.
Hvert laserpunkt skaber en ’plasma-induceret nanoeksplosion’, som ændrer på glassets brydningsforhold. Disse ændringer udgør datapunkter, som kan aflæses med et mikroskop.
Resultatet er en glasplade på 12 gange 10 og alene 2 millimeter i tykkelsen, som kan gemme på hundredvis af datalag.
De første tests viser, at glaslageret kan holde data i 10.000 år ved 290 grader celsius – og endda overleve langt længere ved stuetemperatur. Lagringen kræver hverken temperaturkontrol eller vedligeholdelse.
"Det smarte ved glasset er, at når det først er printet, er det uforanderligt," forklarer projektleder Richard Black fra Microsoft Research i Cambridge, England.
Billigere end nogensinde
Tidligere versioner af teknologien benyttede sig af kostbart kvartsglas, hvor skiftet til billigt borosilikatglas fjerner en barriere for eventuel kommercialisering af teknologien.
Selve læsehovedet er også forenklet, da det alene beror på et kamera fremfor tre eller fire tidligere.
Uafhængige forskere vurderer, at teknologien er gået fra materialeeksperiment til et reelt brugbart arkivsystem, der kan revolutionere datacenterindustrien.
Selve skrive og læseoperationer er dog fortsat langt mere omstændelige end ved traditionelle diske. Til arkivformål, såsom sikkerhedskopier hos myndigheder, kulturinstitutioner og virksomheder, kan glaslagring vise sig at have et stort potentiale.
