AI er her, der og alle vegne, og teknologien har bidraget væsentligt til bunken af klager hos Datatilsynet, der aldrig har fået så mange klagehenvendelser som i 2025.
Stormen af klager har medført, at sagsbehandlingstiden er steget markant.
I den netop offentliggjorte årsrapport konstaterer Datatilsynet, at der i 2025 var “en markant stigning på 76 procent i antallet af klager” sammenlignet med året før.
Tallene i rapporten viser, at antallet af klager steg fra 1.777 i 2024 til 3.128 i 2025.
Samtidig steg det samlede antal nyoprettede sager til 20.536, hvilket er ny rekord og en stigning på 9,1 procent fra 2024.
En central del af forklaringen er ifølge Datatilsynet selv, at flere borgere og virksomheder bruger kunstig intelligens til at formulere deres klager.
“Mange af de henvendelser – og særligt klager – fra borgere og virksomheder, som Datatilsynet modtager, ser ud til at være udarbejdet enten helt eller delvist ved hjælp af et AI-værktøj,” lyder det i årsrapporten.
Sagsbehandlingstiden stiger med en måned
Den massive tilgang af nye klager har sat sig direkte i sagsbehandlingstiden.
Årsrapporten viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klager steg fra 69 dage i 2024 til 92 dage i 2025. Det svarer til en stigning på 34 procent.
Datatilsynet lægger ikke skjul på, at udviklingen er et problem.
I rapporten skriver myndigheden, at “de lange sagsbehandlingstider anses ikke som værende tilfredsstillende” og konkluderer, at “samlet set vurderes Datatilsynets sagsbehandlingstid i 2025 som utilfredsstillende.”
Datatilsynet forklarer selv forværringen med den eksplosive vækst i klagesagerne.
Presset kommer i en periode, hvor Datatilsynet også peger på færre medarbejdere som en del af forklaringen.
”Endvidere har der i Datatilsynet i 2025 været en nedgang i antallet af medarbejdere, hvilket ligeledes har påvirket sagsbehandlingstiden, da der er færre sagsbehandlere til at behandle sagerne.”
Dog fremgår det også af årsrapporten, at Datatilsynet har ansat flere medarbejdere til at løfte meropgaverne som følge af EU’s dataforordning og EU-forordningen om kunstig intelligens.
Ifølge årsrapporten havde Datatilsynet og TET (Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der leverer rapporten sammen med Datatilsynet) i 2024 66 fuldtidsstillinger, hvilket i 2025 er steget til 80.
I årsrapporten varsler Datatilsynet, at 2026 i høj grad kommer til at handle om at få bedre styr på bunken af klager.
Myndigheden forventer også næste år at modtage mange klager og vil “søge at optimere processerne for klagesagernes behandling yderligere.”
AI forværrer dine chancer for medhold
Mens AI-værktøjer og hjælp til klager kan ses som en praktisk hjælp for, at borgere i højere grad kan få deres klager igennem til myndighederne, advarer Datatilsynet direkte om, at de AI-genererede klager ofte kun gør arbejdet tungere og mere komplekst.
“Datatilsynet oplever også, at AI-genererede klager ofte har en tendens til at fordreje klagens indhold,” skriver tilsynet.
Det skyldes ifølge rapporten, at værktøjerne “kan lave fejl og unødigt komplicere både sagens fakta og den tilhørende jura.”
Datatilsynet går endda et skridt videre og advarer mod, at nogle klagere bruger kunstig intelligens til at forsøge at regne sagens udfald ud på forhånd. Ifølge rapporten kan det give borgerne “en forudindtaget holdning til, hvordan deres sager vil blive vurderet, før de reelt er blevet behandlet.”
Samtidig understreger tilsynet: “Det er vigtigt at understrege, at AI-værktøjer ikke kan forudsige Datatilsynets afgørelser.”
