Vibe coding kan blive dit næste sikkerhedsmareridt

Klumme: Vibe coding og AI-agenter lover hurtigere softwareudvikling. Men uden menneskelig kontrol risikerer virksomheder at bygge sikkerhedshuller, datalæk og teknisk gæld direkte ind i deres systemer.

Artikel top billede

(Foto: Shamin Haky / Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Lige nu skyller en ny bølge af AI-hype ind over os. Vibe coding er tech-industriens nyeste løfte: Beskriv hvad du vil have, og AI skriver koden. Tech-giganterne prædiker, at alle nu kan udvikle software blot ved at beskrive deres 'vibe' eller lade AI-agenter overtage tasterne.

Det lyder som en drøm for enhver effektiviseringshungrende direktør, der drømmer om at skære udviklingsomkostningerne væk.

Men det kan i stedet ende med at koste danske virksomheder dyrt. Både i kroner og i omdømme.

AI koder hurtigt – men sikkerheden halter bagefter

Vibe coding og brugen af AI-agenter kan bringe mere skade en gavn. Med vibe coding er software blevet lige så nemt at udvikle som at sende en e-mail. I dag kan alle, uanset baggrund og uddannelse, udvikle et stykke software.

Det er et problem.

For hvis vi ukritisk lader medarbejdere uden dyb it-forståelse generere software via vibe coding og open claw-computere, kigger vi direkte ind i en fremtid fyldt med it-skandaler. AI tager nemlig ikke højde for datasikkerhed og GDPR, og det kan få alvorlige konsekvenser.

AI kan kode hurtigere og øge produktiviteten. Men teknologien laver også grove fejl. Den skriver kode, som umiddelbart ser rigtig ud, men som i virkeligheden skaber dybe sikkerhedshuller. AI genererer ofte kode, der returnerer mere data end nødvendigt – for eksempel ved at anvende hele brugerobjektet fra databasen i stedet for kun de specifikke felter, der skal bruges.

Storbritanniens cyberchef, Richard Horne, har for nylig været ude og advare om netop dette: Vibe coding kommer til at sprede sårbar kode i en hidtil uset skala. Brugen af AI-agenter er i hastig udvikling, og samtidig stiger antallet af fejl. Det er en farlig udvikling, hvor vi risikerer at automatisere vores egne sårbarheder.

Med AI får vi genereret en masse kode, som ingen reelt ved, hvad gør ¬– og som ingen kan vedligeholde. Hvis vi lader AI-hypen styre uden at tænke på, hvem der skal vedligeholde koden om tre år, ender vi med at bygge teknisk gæld i rekordfart. Det resulterer i lappeløsninger oven på lappeløsninger.

For at undgå, at vi ender i en fremtid fuld af it-skandaler og datalæk, har vi brug for menneskelige eksperter, der læser, forstår og tester koder, før de sættes i produktion.

AI sætter tilgængeligheden over styr

En anden fatal konsekvens ved brugen af AI er, at robotten går på kompromis med den digitale tilgængelighed.

Sidste år udkom EU med direktivet om webtilgængelighed, der sætter nye standarder for digital tilgængelighed og har til formål sikre, at alle brugere uanset handicap kan betjene websteder og apps.

Det stiller store krav til softwareudviklingen og understreger behovet for menneskelig ekspertise.

For når vi overlader kodning og softwareudvikling til robotterne, ender vi med at tabe de gode intentioner og gå på kompromis med tilgængeligheden. Det er alvorligt – både for de forbrugere, det går ud over, og for de virksomheder, der potentielt kan ende med repressalier fra myndighederne, der fører kontrol med området.

Samtidig resulterer det i halve, kortsigtede løsninger, der ikke fungerer på lang sigt, og som ender med at kræve endnu flere ressourcer – både menneskelige, økonomiske og miljømæssige – for at lave om inden for få år.

Styr hypen – og undgå blindt at følge den

Vi har en tendens til at overvurdere AI-teknologien på kort sigt og undervurdere konsekvenserne på lang sigt.

Vi glemmer, at AI ikke besidder dømmekraft, ikke forstår konsekvenserne og derfor ikke kan bære ansvaret.

Hvis ledelsen i frygt for at sakke bagud implementerer open claw-computere og vibe coding i blinde, ender vi med at skabe dårligere løsninger, der rummer enorm usikkerhed. Fejlen ligger ikke hos teknologien, men hos de ledere, der fjerner den menneskelige kontrol.

Mit råd til danske bestyrelser og direktioner er derfor: Skru ned for AI-hypen og skru op for ledelsesansvaret.

Lad AI forblive et middel og ikke et mål i sig selv.

Ellers bliver prisen for den hurtige 'vibe' betalt med både virksomheders og individers data og sikkerhed.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Kickstart din IT-karriere som IT-supporterelev på Flyvestation Aalborg

Nordjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Banedanmark

Projektleder til IT-sikkerhed

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS