Disse nye Windows-pc’er skal tage kampen op med Apples billige Macbook Neo

Apple så ud til at slå store dele af pc-markedet i stykker med Macbook Neo. Nu begynder pc-producenterne at svare igen.

Artikel top billede

(Foto: Acer PR)

Apple gjorde det med et svært at være producent af budget-venlige maskiner, da selskabet udgav Macbook Neo i foråret.

Tidligere hed det sig, at når man købte en laptop til rundt regnet 5.000 kroner, skulle der gives afkald på meget hvad angår ydelse, kvalitet og driftstid.

Det var bare ikke tilfældet med Macbook Neo, hvor man for pengene fik en ganske hæderlig maskine, som på ingen måde føles skrabet.

Og med et synes det svært at argumentere for Windows-baserede Bilka-maskiner med sløje skærme, træge tastaturer, gennemsnitlig driftstid serveret i tarvelig plast.

Når der samtidig hersker en udbredt komponent-krise synes genren da også være udrydningstruet, for budget-enheder og dyr indmad harmonerer som bekendt ikke.

Alligevel er det lykkedes pc-producenter som Acer, Dell og MSI at svare igen med lovende maskiner til priser, som kan hamle op med Apples budgetbombe.

Acer Swift Air 14 – den sejlivede

En af hovedårsagerne til, at Macbook Neo ikke virker billig er, at den ligesom Apples øvrige maskiner er standset ud af et stykke letvægtsmetal. Det er noget, som man sjældent ser i dette prislag.

Den opskrift følger taiwanske Acer med sin Swift Air 14 ved at tilbyde en ren aluminiumskonstruktion, der blot måler 13 millimeter i højden og vejer 1,19 kilo.

Her er der tilmed fundet plads til en større 14”-skærm, om end den tilbyder en lidt lavere opløsning (FHD+) og farvemætning (100% srgb) i forhold til Macbook Neo.

Skærmen understøtter dog 120 Hz, hvilket giver mere liv i interface og spil.

Maskinens største fortrin bliver dog givetvis driftstiden, da batteriet på 70 Wh er nærmest dobbelt så stor som i Neo’en.

Det skulle sikre op til 19 timers drift ifølge Acer som inde i maven byder på Intels Core 5 320 hexa-core processorer – en af de nye ’Wildcate Lake’ CPU’er.

Essentielt er dog, at den formår at matche Macbook Neo på prisen ved at tlbyde otte gigabyte hukommelse og 512 gigabyte lagerplads til en listepris 699 dollar.

Den model føres herhjemme til 6.499 kroner. Acer byder ligesom Apple på en klækkelig studierabat til studerende, der kan få prisen ned til tæt på de 5.000 kroner.

Dell XPS 13 – den raffinererede

Hos amerikanske Dell har man også taget udfordringen op ved at genoplive ’XPS 13’-brandet og tilbyde det i det samme lave prissegment som en fjerlet 13 tommers-maskine.

Her får man serveret 13,4” 2.5K-skærm, som er skarpere og mere farverig end Apples Neo, mens det hele er klemt ned i et aluminiumskabinet, der blot vejer et kilo.

Der er tilmed fundet plads til lækkerier såsom wifi 7, firedobbelte højtalere og baggrundsbelyste taster.

Inde i maskinrummet finder man igen Intels Core 5 320 og dennes seks regnekerner og et 52 Wh-batteri, der skulle være god for op til 17 timers drift.

Til trods for det solide teknikblad er grundmodellen med otte gigabyte hukommelse og 512 gigabyte lager også prissat til 699 amerikanske dollar.

MSI Modern 14S AI+

Taiwanske MSI stempler også ind en med en lovende maskine, som markerer sig med feltets mest indviklede navn.

Her tilbydes også aluminium i vid udstrækning om end resultatet er lidt større og tungere end forbilledet fra Apple.

Maskinen vejer 1,4 kilo og er op til 18 millimeter tyk. Den gemmer dog også på en større 14” skærm af OLED-typen, som brillerer med tårnhøj kontrast og farvemætning. Opløsningen på FH+ er dog på det jævne.

Her bydes også på Intels wildcat-processorer, som parres op med 60 Wh batteri, hvilket selskabet oplyser giver op til 20 timers drift.

Tilslutningsmæssigt er MSI-maskinen den mest interessante, da der her tilbydes to gange USB-C, to gange USB-A, HDMI, microSD og endda en Ethernet-port.

Prisen debuterer også her ved 699 amerikanske dollar for en otte plus 512 gigabyte konfiguration.

Nær ved og næsten

Ingen af ovenstående producenter er dog lykkedes med at matche Apple og deres rekordlave pris på grundmodellen med 256 gigabyte hukommelse, som i hjemlandet kan fås til 599 dollar.

Alle Windows-producenterne synes dog at have en hvis ræson i at holde grundvarianten til 512 gigabyte lager.

Tilbage står så spørgsmål om hvor godt Windows 11 rent faktisk vil opleves med otte gigabyte arbejdshukommelse at rute med.

Det kommer de nye modeller til at skulle bevise i de kommende uger, hvor de står til at få deres markedsdebut.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Souschef til Informations- og kommunikationsteknologi i Cyberdivisionen Hvidovre

Københavnsområdet

Red Barnet

Software developer til Red Barnets IT-team

Københavnsområdet

Paychex Europe

Product Manager, AI & Shared Capabilities

Københavnsområdet

Everllence

Software Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S