AI-lab: Sådan går kineserne målrettet efter at blive førende inden for AI - også selv om de er (lidt) bagefter

Kineserne sætter alle sejl ind på at blive førende midt i den stigende erkendelse i EU af, at vi er håbløst bagud og ikke har en reel mulighed for at komme med i kapløbet med det nuværende setup.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Velkommen til det 38. AI-lab.

Det er som altid fantastisk at være midt i en eksponentiel udvikling inden for AI, det vil sige en udvikling, hvor tingene går stærkere og stærkere.

Rigtigt mange sælgere og ledere inden for it har brugt den (fortærskede) formulering om it generelt i mange år, men det kan slet ikke sammenlignes.

AI har fart på, som vi ikke har set det før, og det kan man mærke.

I denne udgave af AI-lab kigger jeg på Kina og deres kamp om at blive førende, hvilket de selvfølgelig også vil være på AI-fronten.

Jeg ser også på Meta og deres kamp for at følge med, jeg laver lidt grin med de yngre generationer, ser på et ret sjovt eksempel på en AI-biks, der i sandhed går andre veje - og til sidst noget om robotter.

Man kan jo sige, at generelt “truer” AI de akademisk uddannede, mens robotter “truer” de lavestlønnede. Det er bare ikke noget, som vi taler så meget om i øjeblikket.

Kinesiske modeller er billigere - eller er de?

Kapløbet om at være førende inden for AI raser, som I alle ved, for fulde gardiner derud af.

I øjeblikket er det Fable-modellen fra Anthropic, der fører (hvis man altså må bruge den), lige før dét var det 5.5-modellen fra OpenAI, og lige om lidt kan Google eller en fjerde part sikkert slå dem alle. Det er i sig selv meget fint og godt for brugerne.

Men midt i den stigende erkendelse i EU af, at vi er håbløst bagud og ikke har en reel mulighed for at komme med i kapløbet med det nuværende setup, så vil kineserne jo gerne være de førende.

Sidste år smed de DeepSeek på markedet, hvilket skabte en kortvarig panik blandt aktionærerne i USA, men så gik det op for de fleste, at det ikke var så slemt endda, og at de formentlig havde snydt.

Men der var alligevel noget, der gjorde indtryk:

Kineserne publicerede frejdigt deres “vægte,” det vil sige de ting, som de lægger vægt på i træningen af modellen, hvad de amerikanske (og europæiske) bikse ikke kunne drømme om, da det er en del af deres magiske formular.

Derudover gjorde kineserne det hele til open source, så man selv kunne køre modellen på egne servere.

Men som sagt: Panikken over den fantastiske (og gratis) DeepSeek-model lagde sig hurtigt.

Nu har kineserne så smidt en ny, rigtig god model på markedet, som de kalder GLM 5.2.

Igen som open source og med dokumentation af deres vægte. Den er næsten lige så god som modellerne fra Anthropic og OpenAI, og den bliver taget seriøst.

Afhængig af, hvem man spørger og hvordan man måler det, så anslår alle mulige eksperter, at kineserne er mellem 4 og 12 måneder bagud.

Det ligner jo noget, som vi har set før inden for andre brancher, så mon ikke de vil komme tættere på?

Og i øvrigt er det jo for de fleste opgaver helt fint at have en model, der er lidt bagud. Meget, meget få har brug for den sidste nye, selvom det er fedt at bruge den.

For os europæere kan det efterhånden være fristende at bruge kinesiske modeller, fordi de er billigere og fordi Trump i det mindste ikke kan forhindre os i at bruge dem en dag, hvor han bliver sur over noget med Grønland.

Men modellerne er mere ustabile (kineserne har ikke adgang til de nyeste chips fra Nvidia, og de har ikke den samme, massive investering i datacentre endnu), og de er mere ineffektive.

De amerikanske firmaer har gjort meget for at gøre deres modeller mere effektive (fordi de så også selv sparer en masse penge), mens kinesernes modeller stadig bruger langt flere ressourcer på den samme opgave.

Så i de situationer, hvor kineserne tager penge for brugen af modellerne, kan det vise sig at være mindst lige så dyrt som at bruge de amerikanske modeller. Det skal ikke være nemt for os brugere 🙂.

Mere og mere interessante

Alt det blot for at sige, at efterhånden som folk vil kigge sig rundt efter billigere måder at få AI på, så vil kinesiske modeller blive mere og mere interessante, og så vil man også her løbe ind i problemer med stabilitet, pris og politisk korrekthed. Det er i sandhed et globalt kapløb.

Det baserer sig selvfølgelig også på, at kinesisk AI er billigere, og det er ikke altid rigtigt.

DeepSeek tager godt nok kun 0,87 USD per 1 million output-tokens for sin v4-model, mens Anthropic tager 50 USD for det samme med Fable 5. Microsoft overvejer endda at anvende den kinesiske model i Copilot.

Men de kinesiske modeller bruger langt flere tokens på at tænke deres svar igennem.

En undersøgelse for nyligt fra et amerikansk universitet viste for eksempel, at en DeepSeek-model brugte 23 gange flere tokens end sin OpenAI-rival til at løse de samme opgaver med stort set samme resultat.

På grund af disse store forskelle i effektivitet er den korrekte måde at sammenligne modeller på ikke prisen per token, men de samlede omkostninger ved alle de tokens, der bruges.

Målt på denne måde endte den nye supermodel GLM 5.2 på et anden benchmark med at koste mere end konkurrerende systemer fra Anthropic og OpenAI.

Det vil hurtigt blive en videnskab i sig selv at finde den billigste og bedste måde at få leveret AI på, og det nye, smarte ord er “tokenomics”.

Som altid anbefaler jeg, at I konsulterer de teenagere, som I har i nærheden. Det har altid været de bedste power-shoppere 🙂.

Meta og AI - ikke en succeshistorie

Meta (Facebook i gamle dage) kan ikke følge med på AI-fronten.

De har prøvet at hyre de bedste og dyreste, men de skred hurtigt igen.

De har lavet open source-modeller, men den mest kendte af dem, Llama-4, er en kæmpe fiasko.

De forsøgte i sin tid at købe Deepmind, men tabte til Google. De investerer heftigt i datacentre, men skal tage pengene fra opsparingen og optage lån, fordi de ikke har en solid cloud-baseret forretning kørende i forvejen sådan som Google og Microsoft har.

Deres sidste nye, fantastiske idé er at optage alle tasteslag, som deres medarbejdere laver i løbet af en arbejdsdag, for at kunne bruge det data til at træne AI-modeller.

Det er medarbejderne ikke så glade for, men Meta gør det alligevel, i hvert fald i USA.

Nu har det så vist sig, at noget af det data har ligget frit fremme, og det er medarbejderne slet ikke tilfredse med, men Meta er ligeglad. Det skal blive spændende at se, hvad de mon får ud af dét.

Brug internettet! Brug os!

Pludselig synes Generation Google - dem, der er lidt yngre end mig - at gode, gamle Google er helt fantastisk, fordi det henviser os til alle mulige reklamer.

Det skyldes, at deres nye AI-search, hvor man endelig kan få svar på sine spørgsmål uden at blive hvirvlet ind i alt muligt halløj, der forstyrrer og forvirrer, jo ikke viser reklamer, og dermed forstyrrer status quo.

Er det ikke sjovt? Hele redaktør-holdet på Ingeniøren er for eksempel helt oppe og køre over det. Læs mere her.

Det kan måske hænge sammen med, at Ingeniøren selv benytter sig af gode, gamle Google og betaler kassen for det - og pludselig er verden ikke som den altid har været, og den går jo ikke.

Jeg er sikker på, at Google også læser den leder fra Ingeniøren og straks ændrer deres praksis.

Midjourney er på en rejse

Mange kender Midjourney som nogen, der var ekstra gode til at lave AI-billeder, men nu er sakket lidt agterud i forhold til specielt ChatGPT.

Men frygt ikke - de har en plan, som vitterligt har overrasket mange:

De vil satse på en masse spa’er og en ny måde at blive hel-krop-scannet på!

Ja, det er ikke en vittighed. Læs mere her - og fryd dig over, at der endnu ikke står, hvad det vil koste at benytte sig af scanneren.

De skriver så fint, at alle skal have mulighed for at blive scannet, men deres AI-genererede billeder og videoer får det til at se lidt halvdyrt ud 🙂.

Robotterne kommer

Frygt ikke AI, men snarere robotter?

Jeg rejser for tiden rundt i sydstaterne i USA på ferie, og det giver nogle interessante samtaler med gamle venner og nye bekendtskaber.

Generelt gider amerikanerne ikke tale om Trump, men ind imellem kan man da komme ind på emnet.

For mig er det allermest interessant at forstå, hvorfor så mange stemmer på ham. Jeg tror jeg er ved at forstå det.

Det store problem i USA er dette: Først lukkede fabrikkerne dér, hvor almindelige mennesker havde råd til at bo og leve - og flyttede alt til Kina.

Dernæst sørgede de velhavende husejere i de områder, hvor der er brug for alle de arbejdsløse fra landområderne, for at have (eller lave) lokale love, der forhindrer at der bliver bygget boliger, som de nu arbejdsløse har råd til.

Så dér, hvor der stadig er brug for de mindre velhavende, kan de nu ikke få et sted at bo.

Dét er stort set essensen i Trumps succes herovre, og det kan med lidt variation være de samme ting, der gør Nigel Farage til UK’s premierminister og en dag vil det måske også hjælpe nogle lignende tossehoveder i Danmark.

Folk vil gerne have de gode, gamle dage tilbage, eller i hvert fald noget af det: Butikker, jobs og lokalsamfund, der kan fungere økonomisk og praktisk.

Anyway, jeg startede med at skrive “frygt ikke AI, men snarere robotter," fordi der nu begynder at være en kamp på det område også.

Så mens AI kommer efter de højtuddannedes jobs, så kommer robotterne efter de lavtlønnedes og lavtuddannedes jobs.

Her er et eksempel: General Motors har en fabrik, som de kalder Fabrik Zero, der skulle lave en masse nye, smarte ting vedr. elbiler.

Well, det med elbiler er nærmest en non-starter (fik I den?) i USA, så nu laver de lidt om på Zero.

De fyrede for nyligt 1.000 arbejdere, er ved at stille tilbage til at lave benzin- og diesel-biler, og har tilmed installeret 50 robotter, som nu kaldes “cobots”, fordi de arbejder sammen med mennesker.

Fagforeningen brokker sig selvfølgelig, fordi man nu “ansætter” robotter i stedet for mennesker.

Dog fremgår det ikke, om de 1.000, der blev fyrede, kunne undværes af andre grunde, for jeg tror ikke de 50 cobots kan afløse 1.000 mennesker på en fabrik. Anyway, læs om det her.

Det var dét! Jeg agter at begynde at dække nyt om robotter også i denne klumme, for det ser ud til at kunne komme til at gå rigtigt hurtigt. Fortæl mig gerne, om det er en god eller en dårlig idé - jeg har ikke turdet spørge min chefredaktør. Skriv diskret til mig på mogensxy@gmail.com

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger to sektionschefer til Systemafdelingen i Hvidovre

Københavnsområdet

PensionDanmark

Projektleder

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

SAP Bruger- og rolleadministrator ved Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Nordjylland

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS