Offentlig digitalisering skulle gøre livet lettere – nu siger hver tredje dansker det modsatte: "Ikke holdbart i et demokratisk samfund"

Danmark bliver ofte fremhævet som et digitalt foregangsland. Men en ny undersøgelse peger på, at mødet med det offentlige langt fra er blevet lettere for alle borgere.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

Digitaliseringens løfte har i årevis været, at mødet med det offentlige skulle blive enklere.

Men for mange danskere er udviklingen gået den modsatte vej.

Det viser en ny Megafon-undersøgelse fra juni 2026, hvor 32 procent svarer, at det i løbet af de seneste to år er blevet sværere at være i kontakt med den offentlige sektor via internettet.

25 procent svarer, at kontakten er blevet “sværere”, mens yderligere syv procent svarer, at den er blevet "meget sværere".

Til sammenligning svarer kun 14 procent, at kontakten med det offentlige via internettet er blevet lettere.

Det får Ejvind Jørgensen, som er forperson for Dansk IT’s udvalg for it i den offentlige sektor, til at advare om, at den offentlige digitalisering er ved at tabe for mange borgere undervejs.

"Selvom vi er verdensmestre i offentlig digitalisering, så guldmedaljen har en bagside. Det nytter ikke, at vi mere eller mindre hægter hver tredje dansker af undervejs. Det er simpelthen ikke holdbart i et demokratisk samfund," siger han.

Pres for reformer førte til skifte i 1999

Den nye måling rammer ind i en debat, som Computerworld tidligere har beskrevet.

Samfundsforsker Peter Aagaard, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, har sammen med sin kollega Birgit Jæger analyseret de nationale digitaliseringsstrategier fra 1994 til 2022.

Ifølge Peter Aagaard viste analysen, at den offentlige digitalisering i Danmark gradvist ændrede karakter.

De tidlige strategier var blandt andet præget af inklusion, eksperimenter og folkelig forankring.

Men omkring 1999 skete der ifølge ham et skifte.

"Inklusion er et nøgleord i de første rapporter. Men det forsvinder ud af de næste. I stedet tager effektiviseringslogikken fuldstændig over efter 1999. Det er der, der sker et klart skift," sagde han dengang til Computerworld.

Digitaliseringen blev herefter et værktøj til at øge produktivitet og konkurrenceevne samt en måde at samle stat, kommuner og andre væsentlige aktører om en fælles strategi.

Borgerne derimod blev sat på sidelinjen, mens den offentlige debat om retningen af digitaliseringen samtidig også stort set forstummede.

Bagsiden af medaljen

Den udvikling har haft konsekvenser.

For selvom Danmark i dag er et af verdens mest digitaliserede samfund, og selvom digitaliseringen har ført meget godt med sig, så er der også opstået en markant digital kløft, fortalte Peter Aagaard.

Og selvom den gængse fortælling er, at det primært er de ældre, der er ramt af denne digitaliseringskløft, så lød det fra RUC-lektoren, at det ikke er tilfældet.

"Vi har nogle meget tydelige tal, både fra Digitaliseringsstyrelsen og fra Justitia, som viser, at op mod en fjerdedel af befolkningen mere eller mindre er sat af den digitale udvikling," sagde han.

Ifølge ham er det faktisk et af de mest iøjnefaldende fund i studiet, hvor lidt borgerne faktisk fylder i de politiske begrundelser.

Digitalisering bliver talt om som noget, der sker for borgernes skyld, men det er sjældent sket med borgerne som deltagende aktører.

"Vi ser det i høj grad som et resultat af den her meget hastige, teknokratiske, top down-tilgang, og centralistiske tilgang til digitaliseringen, som man har haft de sidste 20-30 år i Danmark," forklarede han.

Det gælder både i strategierne og i de politiske taler.

Ifølge Peter Aagaard er der hverken blevet diskuteret alternativer eller usikkerheder.

Det hele er ifølge ham blevet præsenteret som en lineær og uundgåelig udvikling.

Efterlyser politisk ansvar

Dansk IT efterlyser i forbindelse med undersøgelsen et tydeligere politisk ansvar for borgernes samlede møde med det offentlige.

Organisationen peger på, at stigende kompleksitet i lovgivning og forvaltning gør det vanskeligt at skabe enkle digitale løsninger og at det kan svække borgernes tillid til både myndigheder og politikere.

I en rapport fra maj har Dansk IT samlet 32 forslag, der blandt andet omfatter et borgerministerium, et såkaldt bøvlbarometer og bedre støttesystemer til borgere med digitale udfordringer.

Organisationen inviterer nu blandt andre digitaliseringsminister Christina Egelund (M) og partiernes digitale ordførere til en høring på Christiansborg.

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job