Nu er iPhone 18 Pro gået i produktion: Bliver udstyret med ny kraftfuld chip-teknologi

Den næste generation af iPhone Pro er gået i masseproduktion, og den bliver efter al sandsynligvis udstyret med en ny kraftfuld A20-chip.

Artikel top billede

(Foto: Laurenz Heymann / Unsplash)

Den næste generation af Apples iPhone Pro-telefoner er ifølge forlydender fra selskabets asiatiske forsyningskæder netop gået i produktion.

Forløber alt efter den normale drejebog, kan vi vente, at den bliver præsenteret for offentligheden i løbet af september, og den vil sandsynligvis få navnet iPhone 18 Pro.

Det er det Hongkong-baserede medie The Standard, der kan berette, at telefonerne nu er gået i masseproduktion.

Rekruttere medarbejdere

Mediet oplyser desuden, at Apples hardwareleverandør er i fuld gang med at rekruttere medarbejdere, der skal bidrage til produktionen, og i den forbindelse tilbyder en ekstra bonus til tidligere medarbejdere.

Helt central for den nye telefon bliver den nye chip, der sandsynligvis får modelnavnet A20 Pro og ventes at byde på markante forbedringer.

For det første peger rapporter fra de asiatiske forsyningskæder på, at det bliver den første iPhone-chip, der er fremstillet med en 2-nanometerproces, mens A19 Pro-chippen, som sidder i den nuværende topmodel, er fremstillet med en 3-nanometerproces.

Det betyder i bund og grund, at Apple kan få flere hestekræfter og højere effektivitet ud af en chip af samme størrelse.

Det bliver desuden spekuleret i, at Apple kan tage en ny paketeringsteknologi i brug, der har det knap så mundrette navn wafer-level multi-chip module-teknologi. Teknologien, der også forkortes WMCM, gør det muligt fysisk at integrere de forskellige chipdele tættere, hvilket kan reducere strømforbruget og varmeudviklingen.

Ud over iPhone 18 Pro ventes det også, at Apples kommende iPhone-kollektion kommer til at bestå af en iPhone 18, en iPhone 18 Pro Max og en ny foldbar iPhone, der muligvis får navnet iPhone Ultra.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S