Blot få danske datacentre udnytter deres overskudsvarme

Kun få af de mange danske datacentre udnytter aktivt overskudsvarmen, som de producerer.

Artikel top billede

(Foto: Green Mountain)

Kun et fåtal af de store danske datacentre udnytter aktivt den overskudsvarme, som de producerer - eksempelvis ved at pumpe varmen ud i fjernvarme-nettet.

Ifølge Ritzau meddeler Energistyrelsen, at kun fire ud af 50 datacentre i Danmark ifølge styrelsens kendskab udnytter overskudsvarmen.

Dog meddeler datacentrenes brancheorganisation, Datacenterindustrien, at det drejer sig om syv stykker - og med yderligere to på vej.

Ikke desto mindre har det vist sig vanskeligere end forventet at få koblet centrene på, lyder det fra brancheforeningens direktør, Henrik Hansen.

Ifølge ham er årsagen blandt andet, at der tidligere har været både afgift og prisloft på overskudsvarmen.

Prisloftet har betydet, at varmeværker ikke har haft lov til at investere mere end deres egenkapital – der som regel er ret lille – hvilket medfører, at varmeværkerne ikke har råd til at investere i nye anlæg, der kan udnytte overskudsvarmen.

I dag er fjernvarme-selskaberne desuden i gang med at afskrive biomasseværker, hvilket gør, at de ikke har råd til datacentrenes varme.

Det kan dog meget vel snart ændre sig, mener han, da EU er på vej med nye krav om, at der skal indtænkes videreudnyttelse, når der bygges nye datacentre i Europa.

Tre millioner hver måned

Det kom i 2024 eksempelvis frem, at Apples store datacenter uden for Viborg på grund af prisloftet lukker varme ud for tre millioner kroner hver måned.

Det sker, selv om Apple har tilbudt at levere overskudsvarmen kvit og frit.

Varmeselskabet Viborg Varme har vurderet, at byen går glip af en besparelse på 712 millioner kroner over en 20-årig periode på grund af den manglende udnyttelse af overskudsvarmen.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S