AI har gjort det billigt at skrive kode: Men det er stadig dine beslutninger, der afgør, om koden skaber værdi eller bliver affald

Klumme: I takt med, at AI har gjort det billigt at skrive mere kode, så bliver den afgørende kompetence at kunne afgøre, hvad der faktisk bør sættes i produktion.

Artikel top billede

(Foto: Van Tay Media / Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Kaffen er stadig varm, da beskeden tikker ind på Slack: Tre agenter har "løst" weekendens releases.

Pull requests ligger stablet som tallerkener efter en brunch. Diffene ser imponerende ud, og testene er grønne.

Men midt i første slurk melder den gamle, ubehagelige tanke sig: Hvem har egentlig sagt, at det her må gå i produktion?

Det er ikke science fiction. Det er en helt almindelig mandag.

Hvad har ændret sig?

I årevis var flaskehalsen at få koden skrevet.

Seniorudviklere, juniorer, freelancere og konsulenter kæmpede alle om den samme knappe ressource: Tid ved tastaturet.

Da editoren begyndte at gætte de næste linjer for os, gik det hurtigere. Kodeagenter, man kunne chatte med, rykkede endnu mere. Men det var stadig én samtale, én opgave og ét menneske, der holdt øje.

Nu ser vi noget andet: hold af agenter, der arbejder side om side i den samme kodebase.

I februar 2026 offentliggjorde Anthropic et eksperiment, hvor forskeren Nicholas Carlini satte 16 Claude-instanser til at bygge en C-compiler i Rust fra bunden.

Over knap 2.000 Claude Code-sessioner og omkring 20.000 dollars i API-udgifter skrev de cirka 100.000 linjer kode, og compileren kan blandt andet bygge Linux 6.9 til x86, ARM og RISC-V.

Pointen i blogindlægget er ikke, at AI er magi. Den er mere nøgtern: Når rammerne omkring agenterne er gode nok, og testene giver skarp nok feedback, kan systemet holde sig selv kørende i ugevis, uden at nogen sidder og trykker Enter.

Værktøjerne peger samme vej. Claude Code har subagenter med hver deres kontekst, instruktioner og begrænsede værktøjer, og såkaldte agent teams, der koordinerer flere sessioner.

I stedet for én assistent, der gør det hele, får man noget, der ligner et fabriksgulv: Én agent sætter sig ind i kodebasen, én planlægger, én implementerer, og én laver review.

Og i september åbnede OpenAI sit Agents API i offentlig beta. Hele maskinrummet omkring Codex, altså sessioner, orkestrering, komprimering af kontekst, genoptagelse og uddelegering til subagenter, kan nu købes som et API. Man betaler for tokens og værktøjer.

Resten er infrastruktur.

Tre signaler, samme retning: Kode, der skrives parallelt af mange agenter, er ikke længere eksotisk. Det er ved at blive normalen.

Flaskehalsen flytter sig

Når det bliver billigere at skrive kode, bliver det dyrere at forstå den.

Det lyder som et paradoks, men det er klassisk flaskehalslogik. Sætter du ti agenter til at presse en feature igennem, forsvinder flaskehalsen ikke. Den flytter sig til:

- Review: Hvem læser de 40 pull requests, før de rammer main?

- Integration: Hvem opdager, at agent A's ændring i login og agent B's nye cachelag i al stilhed er trådt hinanden over tæerne?

- Sikkerhed: Hvem fanger det venlige "hurtige fix", der åbnede en dør, ingen havde bedt om?

- Hvornår er det færdigt? Hvem siger stop, ikke fordi testene er grønne, men fordi produktet er rigtigt?

Carlini skriver det selv ligeud: Det er let at se testene gå igennem og tro, at arbejdet er gjort, og det er sjældent tilfældet. Med sin baggrund i penetrationstest nævner han det reelle ubehag ved at sætte software i drift, som man aldrig selv har efterprøvet.

Tænk på et køkken, der pludselig får ti souschefer. Maden kommer hurtigere ud. Men hvis ingen smager på den, ingen tjekker for allergener, og ingen ved, om menuen passer til gæsterne, har man ikke et køkkenproblem. Man har et tillidsproblem i stor skala.

Hvad betyder det for iværksættere?

Ansættelser handler ikke længere om flere hænder på tastaturet. Når agenter kan fylde backloggen med diffs, skal du ikke primært ansætte flere, der skriver den samme slags kode hurtigere.

Du skal ansætte folk, der kan sige nej med god begrundelse: arkitekter, der kan se systemets grænser, reviewere, der får øje på den tekniske gæld, før den ender som nedbrud, og sikkerhedsbevidste udviklere, der ser grønne tests som nødvendige, men ikke tilstrækkelige.

Jobtitlerne vil ændre sig langsommere end indholdet af jobbet. "Seniorudvikler" kommer i stigende grad til at betyde den, der står inde for, hvad der rent faktisk er sendt i produktion.

Konkurrencefordelen er ikke "vi bruger AI". Den er jeres reviewmaskine. Alle kan købe tokens.

Langt færre kan bygge et system, hvor agenterne får klare opgaver og skarpe tests, hvor sammenfletningen af deres arbejde ikke ender i kaos, hvor sikkerhed og arkitektur er faste processer, og hvor "færdig" er en udtrykkelig, menneskelig beslutning.

Det er den kedelige fordel: ikke demoen på skærmen, men maskinrummet bag den. Virksomheder, der forveksler mange pull requests med fremskridt, vil opdage, at de har bygget en meget dyr maskine til at producere teknisk gæld.

Den tekniske gæld vokser hurtigere, medmindre I bremser den. Agenter er gode til at genopfinde det, der allerede findes.

Derfor satte Carlini særlige agenter til blandt andet at samle dubleret kode og kritisere designet. Uden bevidst modvægt vokser kodebasen som ukrudt i august: frodig, kaotisk og dyr at luge.

Processen er produktet. Når det næsten intet koster at producere kode, ligger værdien et andet sted: i at vælge rigtigt, afvise det forkerte, få tingene til at hænge sammen og tage ansvaret, når noget går galt.

Review, test og arkitektur er ikke længere støttefunktioner. De afgør, om det, agenterne leverer, bliver til værdi eller til affald.

Pointen

AI-agenter har gjort det billigere at skrive software. Det er ikke det samme som at gøre det billigere at levere software, som kunderne kan stole på.

Spørgsmålet i 2026 er ikke, om agenterne kan skrive koden. Det kan de.

Spørgsmålet er, om din organisation kan fordøje den: læse den, integrere den, sikre den og have modet til at sige, hvornår den er færdig.

Flaskehalsen har flyttet sig. Den, der ejer dømmekraften, bestemmer tempoet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,