QuickTime 6 er klar

Sjette version af Apples medieafspiller er færdig, men QuickTime 6 bliver først frigivet, når licensbetingelserne for MPEG-4 bliver lempet.

Nyhed

På en konference i Los Angeles har Apple demonstreret QuickTime 6. Medieafspilleren understøtter MPEG-4-formatet, der er oplagt til streaming video, men mediepakken bliver først frigivet, når Apple har fået forhandlet sig frem til nogle bedre licensbetingelser med de firmaer, der har patent på MPEG-4-standarden. Hvis der ikke opnås enighed om en licensafgift, kan det ende med, at Apple vælger et andet format til streaming video.

Apple vil godt gå med til at betale et mindre beløb for hvert produkt med MPEG-4-codecs, men firmaet kan ikke leve med de betingelser, som MPEG LA i øvrigt har lagt op til. MPEG LA er den største gruppe af firmaer med patenter på MPEG-4-teknologi, og denne organisation forlanger en afgift for hvert eneste minuts video, der bliver streamet i MPEG-4-format. Denne forbrugsafgift er uspiselig for Apple og mange andre firmaer i multimedie-branchen.

Udover MPEG-4 understøtter QuickTime 6 blandt andet videoformaterne MPEG-1, MPEG-2, lydformatet Advanced Audio Coding (AAC) og Flash 5.

Et andet produkt ved navn QuickTime Broadcaster bliver også ramt af Apples protest. QuickTime Broadcaster bruges til at omdanne multimedie-filer til formater, der kan streames over internettet, herunder MPEG-4. Derimod er QuickTime Streaming Server 4 gået fri, idet dette program ikke kræver en MPEG-4-licens. Serveren kan hentes gratis fra Apples website.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network