Serverne krymper

2002 er året, hvor de såkaldte server blades vil vinde frem for alvor. Komplette servere anbringes på et printkort, som er lige til at stikke i et tilhørende kabinet. De ultra-kompakte fleksible servere med lavt strømforbrug har gode chancer for at blive den nære fremtids foretrukne servere i større virksomheder. Alle de store producenter og en del mindre er med på vognen.

Ultra-kompakt

Det er ikke mange måneder siden, man kunne blive imponeret over de såkaldte pizzabokse, hvor en komplet server var presset ned i et kabinet med en højde på kun 1U, svarende til 4,5 centimeter. Nu skal der mere til. Serverne er blevet ultra-kompakte.

I de såkaldte blade servers er komplette servere monteret på printkort, der er lige til at stikke ind i særlige kabinetter. De enkelte server blades fylder ikke meget. Faktisk kan der være op til 24 servere i et 3U kabinet, hvilket giver en tæthed på otte små, strømbesparende servere på samme plads som førhen kun rummede en enkelt. Med pizzabox-teknologien var der plads til 42 servere i et standard rack. Med blade servers er tallet oppe på 336.

Et typisk server blade er baseret på teknologi, man ellers kun finder i bærbare pc'er. Det omfatter en eller to processorer med lavt strømforbrug, en pæn mængde systemhukommelse, en eller to IDE harddiske og netværksforbindelser.

Første generation af serverne er oplagte til de opgaver, hvor man i forvejen foretrækker mange mindre servere frem for få store. Det drejer sig om især om webservere, men også cache servere, firewall, SSL-servere til kryptering, streaming servere og terminal servere.

Server blades kan være en god forretning for brugerne. Ud over de indlysende fordele, der er forbundet med lavt forbrug af plads og strøm, kan de mange server blades i et kabinet deles om kabler og et par strømforsyninger. Eksterne enheder, herunder ekstra lagerplads, er også fælles for serverne. Et defekt server blade kan udskiftes uden de store problemer, og det er nemt at opgradere, så længe der er plads til flere blades. Når forretningen pludselig blomstrer, og folk myldrer ind på websitet, smider man bare et par ekstra blades i webserveren.

De største IT-leverandører og en flok mindre producenter er hoppet med på vognen. Compaq og HP har allerede lanceret løsninger, og Fujitsu Siemens, IBM, Dell og Sun følger efter.

Manglende standard

Den første af de store server-producenter, der lancerede server blades, var HP. Server blades fra HP har fået navnet bc1100. Hver server rummer en 700 MHz Pentium III, 512 megabyte SDRAM, en 30 gigabyte harddisk og et par Ethernet-porte. Serverne kører på Linux fra Red Hat, Debian eller SuSE, men efter planen kommer styresystemerne HP-UX og Windows til senere på året.

Der er plads til 38 blades i et 13U kabinet, men kun 16 af disse kan være egentlige server blades. Resten skal være blades, der er specialiseret til ekstra lagerplads, netværk, administration eller SAN. De mange blades er forbundet via CompactPCI, der er en standard fra PCI Industrial Computer Manufacturers Group, som består af over 700 virksomheder.

HP vil gerne gøre CompactPCI til standarden for server blades, men her står firmaet ret alene. Konkurrenterne synes ikke om CompactPCI-løsningen og satser i stedet på alternativer som Ethernet og senere InfiniBand som standarder til at koble de mange servere sammen.

Med andre ord er producenterne langt fra enige om en standard for server blades, og det kan vise sig at være en hæmsko for teknologien. Det ideelle ville være en standard, så server blades fra forskellige producenter kan bruges i samme kabinet eller rack, og så længe en sådan standard ikke findes, tøver kunderne.

Succesen for blade servers afhænger i øvrigt ikke kun af hardware. Den rette software til at fordele forskellige opgaver ud på serverne, administrere dem og sørge for, at eventuelle fejl ikke får dyre konsekvenser, er helt essentielt.

Tætheden tæller

Spørgsmålet er også, om HP har været ambitiøse nok, når det gælder tætheden af servere. En af ideerne med server blades er at spare plads, og det gælder om at have så mange servere som muligt på så lidt plads som muligt. Netop server-tætheden er et af konkurrence-parametrene, og tallene fra HP imponerer ikke.


Der er plads til 336 stk. RLX ServerBlade 667 som dette i et standard server-rack.

RLX Technologies, der er en af pionererne indenfor server blades, har rekorden for server-tæthed. Det er plads til 24 server blades i et 3U kabinet, og det giver op til 336 servere i et mandshøjt rack.

RLX har indtil nu satset på Transmeta-processorer til server blades. Topmodellen er udstyret med en 667 MHz Crusoe TM5600 processor, op til en gigabyte DDR RAM, et par 2,5'' harddiske og tre Ethernet-controllere. Fordelen ved Crusoe-processoren er det lave strømforbrug, der også betyder lav varmeudvikling. Hvis de små server blades udvikler for meget varme, kan de ikke pakkes tæt.

Pentium III er populær

De øvrige producenter af server blades satser på processorer fra Intel, specielt de udgaver af Pentium III, der er fremstillet med 0,13 mikron teknologi og har ekstra lavt strømforbrug. Disse processorer hører ellers typisk hjemme i bærbare pc'er.

RLX har da også netop lanceret en ny serie server blades ved navn RLX ServerBlade 800i med processorer fra Intel. Et server blade er udstyret med en 800 MHz Pentium III med lavt strømforbrug, op til en gigabyte DDR RAM og en eller to 2,5'' harddiske.


Der er plads til 20 server blades i et 3U ProLiant BL e-Class kabinet fra Compaq. Det bliver til 280 servere i et rack.

For et par uger siden lancerede Compaq Proliant BL blade server. Hvert ProLiant BL10e server blade byder på en 700 MHz Pentium III med ultra-lavt strømforbrug, op til en gigabyte SDRAM og en 30 gigabyte harddisk. Der er plads til 20 server blades i et 3U kabinet, og serveren kan køre med Windows 2000 eller Linux som styresystem. Det hører for øvrigt med til historien, at en række af nøglemedarbejderne i RLX er rekrutteret fra Compaq.

Ligesom Compaq vil Fujitsu Siemens pakke 20 blade-moduler i et 3U kabinet, men Fujitsu Siemens dobler op på specifikationerne. Firmaet har nemlig fået plads til to 800 MHz Pentium III, op til to gigabyte SDRAM og to 2,5'' harddiske på hvert server blade. Det er en god idé med to harddiske, for så kan man sikre sine data ved at køre RAID. I en server fra Fujitsu Siemens vil de enkelte blades kommunikere via gigabit Ethernet, og de vil kunne udskiftes, uden man behøver at lukke serveren ned. Styresystemet er Windows 2000 eller Linux.

Fujitsu Siemens vil lancere disse blade servers i Primergy-serien ved CeBIT-messen til marts, mens Dell vil lancere sine blade servers til april. Dell vil endnu ikke røbe nogen specifikationer.

Kraftigere blades på vej

IBM har endnu ikke lanceret nogen blade servers, men har for længst annonceret et samarbejde med RLX Technologies. I løbet af de næste måneder dukker de første IBM blade servers op på markedet, og i løbet af årets sidste halvdel vil IBM lancere nogle mere avancerede blade servers ved navn eXcalibur med to processorer på hvert blade.

Også Compaq vil fremstille kraftige blade servers med to eller fire Intel-processorer pr. blade, men sådanne potente server blades findes faktisk allerede. Firmaet Egenera fremstiller servere med plads til 24 server blades, hver med op til fire af Intels Xeon-processorer. Serveren kan forbindes med ekstern lagerkapacitet og netværk via fire kabler.

Japanske NEC lancerede for nylig Express5800/BladeServer med plads til to 1,26 GHz Pentium III processorer på hvert server blade, men her er der kun plads til seks blades i et 3U kabinet.

Sun hører ligeledes til de firmaer, der har fremskredne planer om blade servers. Der bliver tale om server blades med Suns egen UltraSPARC processorer og Solaris som styresystem. Rygterne siger, at Sun prøver at få plads til 15 server blades i et 3U kabinet.

Det er ikke alle disse løsninger, man kan kalde ultra-kompakte, men producenterne af de mange udgaver af server blades er i hvert fald fælles om ideen med at have servere på udskiftelige printkort.

I branchen forventes det, at blade servers efterhånden vil gøre sit indtog i alle dele af server-parken, og analysefirmaet Gartner regner med, at salget af server blades vil runde en million stk. i 2006.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo