XSL FO - fremtidens HTML

Mere komplekst end HTML

HTML er efterhånden blevet en gammel sag, som har udviklet sig i zig-zag krus frem til de versioner af XHTML, som anvendes i dag. De første versioner af HTML specificerede ikke typografier, men derimod mening. Der var for eksempel ikke noget mærke (tag) til fed skrift, men til gengæld var der et mærke, der hed emphasis (fremhævning). Da World Wide Web brød igennem som massemedium, opfandt Netscape de typografiske formateringskoder, som endte med at blive til HTML3.2-standarden.

Problemet med HTML er, at det kun giver teksten mening i forbindelse med visuel aflæsning i en browser. Hvis vi opmærker en artikel, kan vi for eksempel sætte forfatter-navnet i fed skrift. Men vi kan så ikke senere aflæse eksempelvis overskrift, forfatter og brødtekst ud fra koden, da vi kun har en formateret tekst, og ikke oplysninger om, hvad de forskellige elementers betydning er.

XML løser problemet med mening. Med XML kan man definere sine egne mærker, og derudover kan man definere stil-elementer og layout for sig selv, således at indhold og præsentation separeres.

Formatering kan tilknyttes XML-dokumenter på to måder: Ved hjælp af Cascading Style Sheets (CSS), som kendes fra HTML, og ved hjælp af XSL Formatting Objects, som er den ene del af XSL-standarden (Extensible Stylesheet Language). Den anden del, XSLT, som transformerer XML-data til nye sæt af XML-data, har vi tidligere gennemgået i en række artikler. Standarden XSL Formatting Objects blev færdiggjort i oktober sidste år under World Wide Web-konsortiets regi.

CSS og XSL FO er fundamentalt forskellige måder at formatere indhold på. CSS deklarerer layout-specifikationer, såkaldte regler, uafhængigt af HTML- eller XHTML-koden. Ved at indsætte en Class-attribut i HTML-mærket forbindes en bestemt formatering sammen med den kode, som er indlejret under HTML-mærket. XSL FO går faktisk et skridt baglæns, og blander formatering med indhold, ligesom HTML3.2. Det kræver selvfølgelig en forklaring.

Ikke for mennesker
Et af målene for HTML var, at det skulle være muligt for mennesker at kode dokumenterne i hånden med et simpelt tekstbehandlingsprogram. XSL FO bryder afgørende med dette princip, og selv om det da er muligt at skrive XSL FO-baserede dokumenter på den gammeldags facon, så fokuserer standarden i højere grad på et stort udbud af funktionalitet og fleksibilitet.

Dette medfører en høj grad af kompleksitet, og derfor vil XSL FO-baserede dokumenter ofte være slutproduktet af en række behandlinger, som typisk vil benytte XML-data sammen med XSLT-skabeloner for at producere det færdige XSL FO-dokument, der så kan gengives i en menneskelig forståelig form. Det behøves ikke nødvendigvis betyde en browser som vi kender dem, men dækker også andre slutmedier, så som papirprint eller andre typer af enheder, som for eksempel lommecomputere.

Et simpelt eksempel

Et simpelt eksempel
Der er som nævnt mange elementer i XSL FO, så det følgende eksempel berører kun sprogets muligheder ganske overfladisk. Eksemplet bygger på firmaet RenderX's udmærkede introduktion til XSL FO, som kan findes på firmaets hjemmeside.

<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1"?>

  <fo:page-sequence master-reference="min-side">
    <fo:flow flow-name="xsl-region-body">
      <fo:block>Hej verden.</fo:block>
    </fo:flow>
  </fo:page-sequence>
</fo:root>

Rod-elementet i XSL FO hedder såmænd bare root, og XML-navnerummet (namespace) benytter oftest prefikset fo som det ses her. Det næste element, layout-master-set, indeholder et eller flere elementer, som definerer en såkaldt master-side, der virker som en skabelon for alle siderne i dokumentet. Her i eksemplet defineres skabelonen min-side med kun et område (region), som har en margin på en tomme.

Efter elementet layout-master-set kommer page-sequence. Sider i dokumentet er grupperet i sekvenser (sequences). Den layout-skabelon, som skal anvendes, specificeres med attributten master-reference, som refererer til en skabelon, der er defineret i det tidligere element layout-master-set.

Det næste element, flow, indeholder selve de elementer, som skal vises. Alle de elementer, som er indlejret under flow-elementet, bliver formateret i den region, som er angivet ved attributten flow-name.

Elementet block, som følger efter, minder om DIV-mærket i HTML. Det er nødvendigt her, fordi tekst ikke kan placeres direkte under flow-elementet.

Eksemplet her giver kun en lille smagsprøve på XSL FO, som indeholder et stort antal elementer og attributter. En anden god engelsksproget introduktion findes på websitet XML.com

Rendering
XSL FO er en forholdsvis ny standard, så der er ikke mange så mange renderings­applikationer endnu. En af de få eksisterende er Fop, som er udviklet af Apache-gruppens XML-projekt. Fop skulle ifølge gruppen være den første XSL FO-renderingsmaskine. Det er en open source Java-applikation, som kan generere uddata i så forskellige formater som PDF, PostScript, SVG, Print og TXT-filer.

FOP benyttes i den finske eksperimentalbrowser X-Smiles. En række andre implementeringer kan findes på World Wide Web-konsortiets hjemmeside for XSL, hvor der også findes en række links til introducerende artikler og andet referencemateriale.