Ny metode kan få bugt med snyd i spil

SPECIALESKRIVERNE: Der snydes på livet løs i real time
strategy-spilmiljøet, men inden for peer to peer-teknologien er der forbedringer i sigte. To specialeskrivere er kommet på en snydesikker model.

Forfattere:
Oliver Billing, 28, og Jack Petersen, 30. Begge har en eksamen i datalogi fra DIKU (Datalogisk Institut Københavns Universitet) med informationsspykologi som bifag.

Skrev speciale om:
“Aspects of peer to peer game networks”. En undersøgelse af hvorfor der ikke findes fleres spil baseret på peer to peer-teknologien, end der gør, og hvordan man kan komme alt snyderiet i forkøbet.

Med andre ord:
– Vi undersøgte hvilke problemer, der opstår med RTS (real time strategy)-spil, der benytter en peer to peer-teknologi, og hvilken forskel det gør, at man ikke benytter en server. Dertil designede vi et dynamisk skalerbart netværk baseret på den forskning, som er om online-spil i forvejen. Det dynamiske netværk udvikler sig alt efter, hvor mange spillere, der kommer på.


Specialeskriverne
Computerworld taler hver uge med studerende på de højere it-uddannelser om indhold og brug af deres specialer. Oliver Billing skrev om "Aspects of peer to peer game-networks".
Se flere specialer

Hvad er det nyskabende i jeres speciale?
– I traditionelle peer to peer-spil kører du dit eget spil på din egen pc sammen med andres og kan med lethed hacke spillet ved at indbygge snydekoder. I vores model servicerer du andre spillere og omvendt, men altså ikke dit eget. På den måde har du ikke samme mulighed for at modificere software og snyde.

Hvordan fik I ideen?
– Vi undrede os over, hvorfor et spil som Battlefield 2 kræver så stor en server for at kunne være 64 spillere. En stor server er dyr, og derfor besluttede vi os for at gå i dybden for at se, hvor nødvendig den er. Desuden ville vi også undersøge, om man kunne gøre noget for at forhindre alt den snyd, der er i online-spilmiljøet.

Hvad er konklusionen?
– At vores måde at benytte peer to peer-teknologien er en fordel, når det kommer til snyd, men desværre kunne vores netværk ikke udvides til mere end 24 spillere i hvert spil. Det er immervæk mere, end hvad man kan i dag, dog færre end vi havde håbet på.

Hvad laver I nu?
– Jeg arbejder med en anden form for spil, kan man sige, da jeg er ansat i Danmarks Idræts-Forbund som systemudvikler. Jack brænder for at videreudvikle vores ide og funderer på at starte eget firma.

Oliver Billing og Jack Petersen fik 10 for deres speciale 3. februar.

Læs mere om specialet på www.p2pgamenetwork.com

HVAD ER DIT SPECIALE?

Har du skrevet et speciale, er du i gang med et, eller kender du nogen, der skriver på et interessant speciale på en af it-uddannelserne, hører vi meget gerne fra dig. Ring eller skriv til Tine Havkrog Jensen på 77 300 363 eller t.jensen@cw.dk

Annonce

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S