OpenOffice.org: Gratis tvilling til StarOffice

Hvis man kan undvære database, skabeloner og clip-art, så er der ingen grund til at betale for Suns version af open source-kontorsuiten. Forskellen mellem de to produkter er ganske ubetydelig for langt de fleste brugere, og så sparer man endda 60 megabyte på harddisken ved at vælge OpenOffice.org. Vi ser på, hvilke forhold man skal kigge efter for at vurdere, hvilke af de to pakker som bedst opfylder ens behov.

Få forskelle

Den gratis open source kontorsuite med det sjove navn OpenOffice.org blev i sidste uge frigivet i version 1.0. Programpakken bygger på samme basis som StarOffice, Sun Microsystems kontorpakke, som firmaet forsøger at markedsføre som et alternativ til Microsofts altdominerende Office-pakke. Analysefirmaet Gartner vurderer, at StarOffice har en god chance for at tage 10 procent af markedet fra Microsoft i 2004.

Vi har tidligere gennemgået betaversionen af StarOffice 6.0, og i denne artikel ser vi på forskellene imellem OpenOffice.org 1.0 og StarOffice.

OpenOffice.org har videreudviklet på koden bag Sun Microsystems StarOffice 5.2 kontorpakke, og den nye kode er udgivet under en række forskellige valgfri open source licenser. Netop de forskellige licenser gør, at Sun kan udsende en selvstændig version, som ikke er helt magen til den version, der udsendes med navnet OpenOffice.org.

Sun finansierer de fleste programmørkræfter bag udviklingen af produktet, og denne model kendes fra Mozilla, hvor en stor del af programmørerne bag browseren er ansat af Netscape, og en flerstrenget licenspolitik gør det muligt for Netscape at udsende deres egen version, der i lighed med StarOffice 6.0 også indeholder software, som ikke er omfattet af open source licenser.

Sun har valgt, at StarOffice 6.0 ikke skal være et gratis produkt, og Suns argument er, at det vil vække større tillid blandt de virksomheder, som overvejer at skifte til StarOffice fra andre kontorsuiter.

Argumentationen kan måske lyde lidt mystisk, men det er ofte hævdet, at netop det gratis aspekt ved open source software gør IT-indkøbere betænkelige. Det hænger sammen med, at kommerciel software ofte kommer med support-muligheder og producentens løfte om løbende videreudvikling af produktet.

Det er dog svært at se gyldigheden af dette argument i tilfælde som Mozilla og OpenOffice.org, hvor udviklingen af de gratis versioner jo netop er sponsoreret af en større producent.

Sun har meddelt, at StarOffice 6.0 i fysisk aftapning kommer med manualer, web-baserede træningsprogrammer og support. Prisen vil ligge mellem 25 og 75 dollar pr. sæde, og en undervisningsversion vil blive solgt til kostpris.

Ingen database

Database
Den største forskel mellem StarOffice og OpenOffice.org er fraværet af Software AG's skrivebordversion af databaseproduktet Adabas, som er modstykket til Access i Microsoft Office, i OpenOffice.org.

Spørgsmålet er, hvor mange brugere som vil savne en skrivebordsdatabase. I Microsoft Office XP sigter database-delen mere i retning af en rolle som udviklingsmiljø til Microsofts stor-skala databaser, hvilket vidner om produktets lille betydning for den almindelige skrivebordsbruger.

Manualer eller træning
Der følger ingen manualer med OpenOffice.org. Men hvor tit har du set din kollega trække den officielle Excel-manual ud af reolen for at løse et problem? Nok ikke så ofte, gætter vi på. Langt de fleste almindelige erhvervs- og privatbrugere vil se andre steder hen efter hjælp og vejledning.

Hvis brugere skal migreres fra Microsoft Office til StarOffice eller OpenOffice.org vil der under alle omstændigheder være et behov for undervisning og træning for de fleste brugeres vedkommende.

Clip-art og skabeloner
I StarOffice 6.0 beta medfølger en ordentlig mængde clip-art, og det kan de fleste brugere nok leve uden. En undtagelse kan være de brugere, som ofte skaber præsentationer. Her kan clip-art peppe de enkelte dias op.

Der er heller ingen skabeloner i OpenOffice.org, men det vil ikke have den store betydning for de fleste af programmerne i suiten. En enkelt undtagelse er igen præsentationer, hvor skabeloner kan nemme arbejdet væsentligt.

Få forskelle
Der er altså ikke de store forskelle imellem de to programmer. Langt de fleste brugere vil kunne benytte OpenOffice.org uden afsavn, og da de to programmer jo næsten er identiske, er det sagtens muligt at forestille sig et blandet miljø, hvor nogle benytter OpenOffice.org og andre StarOffice.

Den største udgift i forbindelse med et skift fra Microsoft Office til enten StarOffice eller OpenOffice.org vil under alle omstændigheder være uddannelse og træning, som i de fleste tilfælde langt vil overstige udgiften til licenser.

OpenOffice 1.0 til Windows, Solaris og Linux kan downloades fra projektets hjemmeside. En Macintosh-version kommer senere. En dansksproget version er også under udarbejdelse.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job