Indhold
Sikkerhedssoftwareproducenten Zone Labs har lanceret version 1.5 af firmaets erhvervsløsning Zone Labs Integrity.
Den nye version indeholder mulighed for at implementere særdeles strikse sikkerhedspolitikker på de klientmaskiner, som administreres via Zone Labs Integrity. En administrator kan således forlange, at en bestemt klientmaskine kun kan tilkobles et lokalnetværk, såfremt maskinens antivirussoftware er behørigt opdateret. Integrity 1.5 holder øje med om McAfee, Symantec eller Trend Micro antivirus-produkter kører på klientmaskinen.
Produktet kan også administrere software-firewalls installeret på klientmaskinerne. Zone Labs nævner, at alle usikre indgange til et lokalnetværk kompromitterer sikkerheden på netværket, også selvom klientmaskine befinder sig på indersiden af netværkets firewall mod internetsiden.
Produktet er prissat til 5.000 dollar for en serverlicens og 50 klientlicenser. Server-delen understøtter Windows 2000, mens klienterne understøtter Windows 98, 2000, Me, NT og XP.