Kære læser.
Dette kan meget vel blive den sidste bagsideklumme fra min hånd. Jeg står over for det store gennembrud, og i fremtiden vil jeg formentlig have alt for travlt med at sejle rundt i Middelhavet i min store lystyacht (gudskelov fik jeg taget speedbådscertifikat dette forår!).
Jeg har nemlig fundet en stensikker fidus. I dette forår løb jeg ind i tre studerende, der syslede med programmering. Jeg havde netop tabt 1.000 kroner på online-poker, og vi sad og gennemgik handlingsforløbet, da der gik dotcom i den, og en af dem sagde: “Skal vi ikke lave vores eget site?”
Det gjorde vi så. Det vil sige – jeg fandt et lokale og sørgede for, at der var pizza og cola. Mine tre nye venner byggede systemet. Det var ret nemt, sagde de. Det mest komplicerede var betalingssystemet, der skulle sikre os, at de håbefulde spillere kunne indsætte store beløb i alle mulige valutaer på deres konto på vores site.
Hjertet i systemet er en tilfældighedsgenerator, der deler kort ud til spillerne. Sådan én har vi naturligvis lavet efter alle kunstens regler. Den overholder alle normer og regler. Vi har så også lavet et par andre knap så tilfældige generatorer. Med dem kan vi selv styre, hvilke kort spillerne får. Dem har vi på andre servere i en anden bygning.
Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det foregår, men min udviklingsafdeling har forsikret mig om, at de folk, der kommer og kontrollerer os, aldrig vil kunne opdage det. Det er lidt ligesom med virus og hacking: “The good guys” er altid et par skridt bagefter.
Kortene bliver delt mellem spillerne ved bordet. Ved hvert bord sidder der imidlertid en spiller, som jeg har ansat. Han eller hun har en særlig skærm, hvor de kan se alle de andre spilleres kort. Så er det ellers bare at gå i krig og spille til sidste stik. Hvordan vi har hyret dem? Det er da folk, der i forvejen er i helt håbløs spillegæld. Vi hjælper dem med at betale af på deres gæld til lånehajer, der brækker arme og næser til deres morgenmad.
Nu har jeg i over 15 år måttet arbejde for at tjene mine penge, så jeg ser virkelig frem til dette eventyr. For at undgå, at rigdommen stiger mig helt til hovedet, regner jeg med, at jeg selv vil tage en tørn engang imellem og hjælpe svedende pokerentusiaster af med deres penge. Det er klart, at vi indimellem vil lade en af de rigtige spillere vinde stort. Så giver vi den fuld trompet med pressemeddelelser og reklamer.
Jeg har læst, at der er tale om et marked på cirka fire milliarder dollars i 2006. Cirka 100 millioner mennesker spiller poker i verden, men at kun cirka to millioner spiller online. Der er altså 98 millioner spillere, vi skal have trukket til skærmen. Jeg har allerede fået taget mål til en ny bil!
En af mine programmører foreslog, at vi også skulle lave enarmede tyveknægte og roulette efter samme koncept. Her satte jeg dog foden ned. Jeg tror simpelt hen ikke, vi kan få folk til at bruge penge på det. De vil sidde ved skærmen og tænke: “Mon ikke de snyder os?” Med poker er det meget bedre. Her sidder man og snakker med de andre og overvejer slet ikke, hvor nemt det er at fuppe.
Jeg ville gerne fortælle meget mere, men jeg må smutte nu. Det gælder om at smede, mens jernet er varmt. Det ville jo være surt, hvis der var andre, der fik realiseret ideen før mig.
PS: Firmaet er naturligvis indregistreret et sted, hvor de har en mere liberal spillelovgivning og et mere naturligt forhold til det frie initiativ. Jeg vil derfor nok være lidt vanskelig at få fat på de kommende år, men send endelig en mail til: henrik@stupidpoker.com.
Henrik Zangenberg er direktør i Gartner.
