Billig teknologi
Nutidens fladskærme baseret på flydende krystaller har en række ulemper. LCD-teknologien er dyr og strømkrævende, og krystallerne skal placeres mellem ufleksible glasplader. Kontrasten og dermed læsbarheden er forholdsvis lav, og skærmene kræver baggrundsbelysning for at være tydelige.
Derfor er der brug for alternativer, og en af de mulige afløsere til LCD-teknologien hedder elektronisk blæk. Med denne teknologi fra firmaet E Ink skulle det være muligt at fremstille displays, der er lige så fleksible og læsbare som avispapir, der selv i stærk solskin kan læses fra alle vinkler.
Hvad mere er: Det elektroniske blæk er en forholdsvis simpel og derfor også billig teknologi. Hvor LCD-paneler bliver dramatisk dyrere, efterhånden som størrelsen øges, forbliver displays fra E Ink billige, selv om størrelsen ryger i vejret. Endvidere er strømforbruget lavt.
De første versioner af displays, baseret på elektronisk blæk, er fremstillet i plastic, men det elektroniske blæk kan også påføres andre overflader, for eksempel glas, stof eller papir. De fleste overflader kan altså forvandles til et display.
I første omgang bliver displays med elektronisk blæk brugt til reklameskilte i sort/hvid. I anden omgang kommer egentlige displays til mobiltelefoner og lommecomputere, og efterhånden kommer der også farver på. Derefter følger større fladskærme, og visionen er digitale aviser, hvor indholdet ændrer sig hver dag, eller displays, der foldes ud, og giver lommecomputeren en skærm på 18 tommer.
Teknologien
Et display fra E Ink består typisk af en tynd plastic-film, der indeholder millioner af små kapsler, hver med en diameter på cirka 0,1 millimeter. Det svarer til tværsnittet af et menneskehår. Hver af disse mikrokapsler rummer en klar væske samt en mængde elektrisk ladede sorte og hvide partikler. De sorte partikler er negativt ladede, mens de hvide er positivt ladede.
På plastic-filmens to overflader finder man et netværk af elektroder. Antallet af elektroder svarer til antallet af pixels på displayet, og elektroderne er forbundet til en controller, der styrer signalerne. På den side, der vender ud mod brugeren, er elektroderne gennemsigtige.
Når de enkelte mikrokapsler påtrykkes en spænding, vil de elektrisk ladede farvede pigmenter inden i orientere sig i forhold til det elektriske felt. De positivt ladede hvide partikler tiltrækkes af den negativt pol, og omvendt vil de negativt ladede sorte partikler søge mod de positivt ladede elektrode.
Når elektroden over en eller flere mikrokapsler bliver positivt ladet, vil de sorte partikler i kapslen søge mod elektroden. Samtidig vil de hvide partikler søge mod den negativt ladede elektrode på displayets bagside. Resultatet bliver, at brugeren ser et sort billedpunkt. Det omvendt gør sig selvfølgelig gældende, når der skal fremvises en hvid pixel, og på den måde opbygges skærmbilledet.
Teknologien bag elektroniske blæk giver sig udslag i nogle pudsigheder, som man ikke er vant til fra andre displays. Først og fremmest bliver billedet hængende på skærmen, når man slukker for strømmen til displayet. Et E Ink display bruger kun strøm, når der skal ændres på billedet, for indholdet i de enkelte mikrokapsler bliver, hvor det er, til det får anden besked. Denne egenskab betyder et meget lavt strømforbrug, hvilket er af stor betydning i mobile enheder.
Den største svaghed ved det elektroniske blæk må siges at være responstiden, altså den tid, det tager displayet at fremvise det billede, der bedes om. Det tager et stykke tid for indholdet i de små kapsler at reagere på det elektriske signal.
E Ink satser på, at de displays, der kommer på markedet i midten af 2003, vil have en responstid på 150 millisekunder. Det er meget i forhold til eksisterende fladskærme, hvor responstiden typisk ligger fra 25 til 40 millisekunder, og denne responstid føler nogle brugere i forvejen er for lang. En meget lang responstid gør det umuligt at benytte skærmen til video og hurtige spil.
Hvis et monokromt display forsynes med et farvet filter, får man et farvedisplay ud af anstrengelserne. For nylig demonstrerede E Ink et fem tommer stort farvedisplay med 4.096 forskellige farver og en opløsning på 320x234 pixels. Det fortæller noget om, hvor langt teknologien er kommet.
Produktet i dag
Vi har tidligere skrevet om, hvordan skærmene fra E Ink har fået høj opløsning og
farver. Her har der dog kun været tale om prototyper, og et er teori, et andet praksis. Vi har kigget nærmere på et produkt, der rent faktisk fremstilles og sælges i dag.
Displayet fremviser en animeret reklame for E Ink, og selv om kontrasten er udmærket, kommer displayet ikke op på siden af avispapir, når det gælder læsbarhed. Det skyldes både en grålig hvid og reflekser fra plastic-lamineringen. Responstiden er tydeligvis langsom, så skiftet mellem billeder sker med en vis tøven.
Det lille display har stået og blinket lystigst på redaktionen i den sidste måneds tid på et par almindelige walkman-batterier. Den er altså god nok: Strømforbruget er lavt.
Displayet er monteret på en stiv plade for at beskytte det. Derfor har vi ikke rigtig kunne få nogen idé om fleksibiliteten af displayet, men det burde været muligt at fremstille store displays med samme fleksibilitet som avispapir. Trods beskyttelsen virker det en smule sårbart, og et lidt for voldsomt tryk i udkanten af displayet har forårsaget, at den elektroniske blæk her er fastholdt, så der hele tiden fremvises en grå farve.
Elektronisk blæk er en spændende teknologi, som nok skulle kunne finde et marked. Det vil være svært at gøre noget ved den lange responstid, og det vil begrænse brugen til produkter, hvor hurtige bevægelser ikke optræder. Til gengæld vil de lave produktionsomkostninger måske betyde, at man kan finde displays på steder, hvor de ikke har optrådt før.
I den nærmeste fremtid vil E Inks teknologi nok primært optræde i niche-produkter som det, vi har kigget på, skærme til meget billige lommecomputere eller kæmpestore reklamedisplays til husmure. På længere sigt virker tanken om en elektronisk avis, som er lige til at tage med i sengen, og som jævnligt bliver opdateret trådløst, ret tiltalende.
Displayet er venligst udlånt af EuroCapital.
