Mange modstridende nyheder svirrer i luften.
Man hører blandt andet om, at en del virksomheder mangler arbejdskraft, samtidig med at indvandrere med ingeniøruddannelser kører taxa, humanister, der uddannes i flæng, men som ikke kan få job, og bestyrelser der mangler kvindelig repræsentation.
Nogle mangler arbejde, og andre mangler arbejdskraft.
Det lyder paradoksalt, at den ligning ikke kan gå op.
Udbudsorienterede
Forklaringen lyder imidlertid ofte på, at udbuddet af arbejdskraft ikke passer til efterspørgslen efter medarbejdere.
På den baggrund er de løsninger, der oftest præsenteres for at løse manglen på arbejdskraft udbudsorienterede, herunder flere gennem uddannelsessystemet.
Det er udmærkede tiltag, som jeg og min branche også er fortalere for. Vi må imidlertid indstille os på, at vores efterspørgsel i nogen grad også må afspejle udbuddet.
Vi må med andre ord alle tænke anderledes. Vi skal invitere en fremmed ind.
Kvinder kan også være fremmede
En fremmed er ikke kun, som vi normalt ville tænke, en udlænding eller en dansker med anden etnisk baggrund.
Også kvinder på traditionelle mandearbejdspladser, akademikere i private virksomheder uden tradition for den slags ansættelser, og mennesker med en anden uddannelse, end den der traditionelt er anvendt i et erhverv, er fremmede.
Som fremmed er man udenfor på den måde, at man ikke er bekendt med den viden, som de øvrige ansatte i en branche eller virksomhed tager for givet.
Selvfølgeligheder for én person er ikke nødvendigvis selvfølgeligt for andre.
Dermed er den udenforstående ikke bare ubekendt med en bestemt begrebsverden, men bliver også fremmed.
Forstår konsulenten det hele?
Et eksempel er, hvis en mindre virksomhed ansætter en markedsføringskonsulent.
Denne har formentlig læst på handelshøjskolen, så vedkommende er ikke bekendt med termer som Axapta, XAL-løsninger og en lang række andre forkortelser, hvis lige kun ses inden for militæret.
Selvom det bliver forklaret, er det stadig ikke sikkert, konsulenten forstår det.
Omvendt kender de fleste af de øvrige ansatte måske ikke de merkantile udtryk, som konsulenten bringer med sig.
Er konsulenten oven i købet kvinde i en mandsdomineret branche og hertil måske endda nydansker, er der endnu flere implicitte selvfølgeligheder gemt i forskellige kulturer og baggrunde, som skaber fremmedhed.
Når der trods disse forhindringer alligevel er grund til at invitere fremmede ind, skyldes det arbejdskraftmanglen, men også at den fremmede via sin forskellighed tilfører virksomheden mangfoldighed.
Mangfoldighed er ikke bare positivt i sig selv, men også i kraft af at være værdiskabende.
Når mennesker med andre briller ser på tingene i nyt lys, afføder det innovation, der udfordrer de gængse rammer og øger produktiviteten.
Luk nu de fremmede ind
Skal mangfoldigheden blive til noget, er det nødvendigt at lukke fremmede ind.
Ikke bare fysisk, men også socialt og fagligt gennem, at man taler sammen – at man sætter ord på den viden, man selv anser for at være selvfølgelig.
Det kræver en samtalekultur i virksomhederne, hvor det er ok at stille “dumme spørgsmål”, hvor man sætter ord på sin viden, og hvor man afstemmer forventninger til hinanden.
Det kræver et opgør med den danske virksomheds-tradition for homogenitet, så mangfoldighed i kompetencer, erfaringer og kultur i stedet kommer i højsædet.
Kravet er både for medarbejdere og ledelse at ville forskelligheden frem for at undertrykke den.
Der er brug for nysgerrighed over for hinandens mærkværdigheder – en tro på, at det anderledes er spændende og ikke truende, så der bliver villighed til at lære af hinandens forskellighed og tolerance.
På den måde omformes fremmedheden til indlemmet forskellighed – og det giver bonus i form af en udfordrende virksomhedskultur, innovation og fuld udfoldelse af potentiale.
Mangfoldighed er ikke bare et udtryk for ordentlighed, men også for strategisk tænkning på bundlinjen i fremtidens vidensamfund.
Lars Goldschmidt er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
