Vi tumler lige nu med en påtrængende problemstilling, som må være fælles for en del andre iværksættere og innovatører og være afgørende for, hvordan ideer bliver til projekter og derefter drives frem til at blive vækstvirksomheder.
Problemet er value-share i en verden, hvor ideer i stadig stigende grad opstår og udvikles i team og netværk af medudviklere.
I mange tilfælde er der en ideejer og et kerneinnovatørteam, som i hele forløbet lægger rigtig meget arbejde i at skærpe, teste, og udvikle projektet.
Styrken – og formodentlig også værdien – af indsatsen fra disse teammedlemmer varierer typisk ud fra, hvilken fase projektet er i.
Kompetencer tilføres
Undervejs vil der blive forsøgt tilført de fornødne kompetencer.
Nogle af disse kompetencer vil indgå meget målrettet mod konkrete ad hoc-opgaver, og dermed temporært være tilknyttet, mens andre måske vil indgå fast i teamet.
Vi ser altså opståelsen af nye mønstre af innovative “livsstilslandskaber” i vidensamfundet, hvor der:
1) er innovatører engageret i flere idebaserede projekter hele tiden, og
2) der er forskellige faser i projektudviklingerne frem mod virksomhedsdannelserne og forretningslancering, som drives og styres af team.
Den påtrængende afklaring i forhold til denne type omsiggribende innovationspraksis for virksomhedsopstarter og udvikling er grundlæggende omkring value-share.
Hvordan kan vi beskrive det?
Hvordan kan vi definere og beskrive værdierne af det arbejde, og den tid, som lægges i teamet af den enkelte aktør?
Kan vi beskrive en generel model for de faser, som ethvert projekt normalt vil gennemgå, og fremdrage almene værdibetragtninger for de enkelte faser i denne proces?
Kan et sådant forehavende danne grundlag for en slags skabelon for samarbejde og teamsammensætning, som kan introduceres før reel projektstart?
Og kan der skabes en almen accepteret praksis for fremdrift af innovativ forretningsskabelse i vidensamfundet – en slags web 2.0 venture business value share “code of conduct” forretningsorden?
Hvorfor et dette vigtigt, men kompliceret?
Det er vigtigt, fordi vi mangler disse betragtninger for at bevare innovationsintensiteten, skabe en nødvendig væksthastighed, og kunne tiltrække investeringer.
Flere vil også i fremtiden have som arbejdsstil at skabe og indgå i nye innovationsprojekter.
Folk skal have anerkendelse
Lige nu deltager folk i web 2.0-lignende projektteam som medudviklere og projektmagere ud fra forventninger og interesser.
Men vil dette blive ved, hvis de ikke får en transparent anerkendelse af deres værdiskabelsesindsats?
Og vil deres kompetente indsats kontinuerligt være helhjertet og målrettet nok til, at projektet kan have den rette hastighed på fremdriften?
Vil vi kunne blive ved med at tiltrække globale talenter i virtuelle projektteams uden at kunne levere en seriøs og realistisk “value-share”-model?
Det er kompliceret, blandt andet fordi det er rigtig svært, især i hele konceptfasen, at værdifastsætte indspillet fra højt intellektuelle og kreative ide- og videnkompetencer.
Ligeledes er det svært at udskille, hvad det egentlig er for værdier, der skabes hvordan og hvornår i nuet i intensive teamprocesser.
Ikke engang i forhold til traditionelle formaliserede værdier i form af patenter er der noget fast holdepunkt, da dette ikke er relevant, og selve de unikke intellektuelle rettigheder, i de fleste smarte web 2.0-forretningskoncepter gradvist bygges op af brugerne, primært i databaserne.
Der er altså et nyt og voksende område her i innovationslandskabet, hvor der er brug for dybtgående nytænkning og evner til at skabe nye praktikmodeller i forbindelse med virksomhedsskabelse.
Hjælp os.
Sam K. Steffensen er ph.d. og leder af it-væksthusene 5te & 5teuniT, samt formand, CPH Design A/S.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
