En række forhold har stor betydning for, om det lykkes Danmark at skabe sig en stærk position på fremtidens marked for indhold til nye medier.
I øjeblikket sætter jeg fokus på disse områder.
I sidste klumme handlede det om, hvordan telereguleringen ikke mindst med de sidste nye tiltag bremser innovationen på det danske telemarked.
Denne gang handler det om kompetencerne hos de personer, der sidder og træffer beslutningerne, og hvorvidt de personer samarbejder på tværs.
Akademiske miljøer
Fremtidens samfund inden for tele- og medieområdet kræver, at man kan kombinere på tværs af teknologi, indhold og forretningsmodeller.
Udfordringen er, at der er meget få steder i samfundet, hvor vi har tradition for at samarbejde på tværs.
I de akademiske miljøer får man højere karakter, når man afleverer et speciale, der ligger inden for et fagområde, end når man afleverer et tværdisciplinært speciale.
Embedsværket rekrutterer overvejende personer med en uddannelse som cand.jur. eller cand.polit.
Hvis man skal sige det lidt firkantet, er det personer, der er trænet i at holde sig selv og ministeriets beslutninger inden for linjerne, og hvor det at få båden til at gynge skal undgås for enhver pris.
Og endelig har vi inden for det offentlige ikke nogen tradition for at definere offentlige tjenesteydelser i tæt samarbejde med brugerne.
Båden skal gynge
Det er tre store udfordringer, når det handler om innovation.
Innovation fordrer, at man er villig til at risikere at tage fejl, at man med vilje træder uden for linjerne og udfordrer de etablerede sandheder.
Innovation fordrer en tværdisciplinær tilgang. Og guldet ligger ude i den komplekse virkelighed, hvor borgerne oplever en lang række behov, der ikke bliver opfyldt i dag.
For at skabe et samfund, der er velfungerende på lang sigt, er man nødt til at gøre op med følgende grundholdninger:
“Don’t rock the boat.”
Forkert – man skal få båden til at gynge lige netop så meget, at man kan se, hvad den kan tage uden at vælte.
Nye muligheder skal testes
“Vi skal holde os inden for linjerne.”
Forkert - vi skal synliggøre linjerne og hvilke formål, de tjener, og så skal vi udfordre dem.
Det, der er, behøver ikke at være. Der er så mange nye muligheder, og de skal løbende testes.
“Ministeren skal ikke i pressen.”
Forkert - ministeren skal i pressen og fortælle åbent om hvilke problemer, man forsøger at løse, og hvorfor man har været nødt til at prøve helt nye teknologier af.
“Politikken defineres bedst af embedsmænd og –kvinder.” Forkert. Embedsmænd og -kvinder skal forlade deres skriveborde og gå ud til de brugere, der har et problem i dag.
Embedsværket skal tilbringe tid blandt disse mennesker og observere ved hjælp af fagpersoner som psykologer, sociologer, kulturanalytikere, et cetera, hvad det er der sker, og hvori problemerne i virkeligheden består.
Fremtiden på tværs
Alt for mange løsninger i dag er skabt af hensyn til systemet, og man har helt glemt, at det er mennesker, som skal anvende dem.
Mennesker, som er fundamentalt anderledes, end man selv er og derfor har helt andre behov.
Vi kan ikke undvære cand polit’er, da de yder et værdifuldt bidrag til at holde samfundet sammen og få en lang række processer til at fungere.
Samtidig er det tvingende nødvendigt for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og sammenhængskraft, at cand.polit’er samarbejder tæt med personer med andre kompetencer.
Og at disse højtuddannede mennesker går i tæt dialog med brugerne om at udnytte de mange nye muligheder, som de nye medier giver.
Fremtiden tilhører dem, der kan samarbejde på tværs.
Pouline Middleton er direktør for Crossroads Copenhagen, et netværk af forskningsinstitutioner, private virksomheder og offentlige organisationer.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
