It-ansatte forgyldes af regeringens skattelettelser

It-ansatte er blandt de faggrupper, der får mest ud af skattelettelserne, hvis regeringens skatteplan bliver en realitet.

Artikel top billede

Positivt, lyder det fra Jakob Lyngsø, direktør i IT-Branchen.

Det er de højtlønnede danskere, der får mest ud af regeringens forslag til skattelettelser.

De største vindere i skatteplanen bliver ifølge beregninger fra Danske Bank folk, som tjener mellem 350.000 og 500.000 kroner om året.

Og det gør netop de danske it-ansatte.

Ifølge Computerworlds lønstatistik tjener en dansk it-ansat i gennemsnit 480.000 kroner om året.

Næsten 90 procent af alle deltagerne i Computerworlds lønundersøgelse, vil opnå den maksimale effekt af skattelettelsen, hvis den kommer.

Danske Banks beregning viser, at en dansker med en årsindkomst på 375.000 kroner eller derover får 7.064 kroner mere om året.

Danskere med en årsløn på 200.000 kroner får kun 1.465 kroner ud af regeringens skatteplan.

Skattelettelser nødvendige

Udsigten til skattelettelser for it-ansatte er godt nyt for it-branchen og det danske samfund, mener direktør for IT-Branchen, Jakob Lyngsø.

"Vi føler os ikke mere begunstiget end andre. Men udspillet er særdeles positivt," siger han.

Det er først og fremmest positivt, fordi den høje danske marginalskat gør det vanskeligt at tiltrække især udenlansk arbejdskraft til danske it-virksomheder.

Udenlandsk arbejdskraft er helt nødvendig, hvis dansk it-erhverv fortsat skal klare sig godt, mener Jakob Lyngsø.

"I Danmark har vi nok vænnet os til marginalskatten, men vi har svært ved at tiltrække de folk, der faktisk ligger oppe i marginalskatteområdet. Vi er nødt til have flere udlændinge i den danske it-branche," siger han.

Han peger på, at der i øjeblikket er mange opagver, der ikke bliver løst, fordi der ikke er hænder og hoeveder nok til at løse dem.

"Vi skyder opgaverne foran os i en bunke, og tænker vi på det samfundsmæssige, kan det ikke gå hurtigt nok med forbedringer på indkomstskatteområdet. I den danske it-branche føler vi os trods alt ansvarlige for omkring 10 procent af bidraget til velfærdssamfundet," siger Jakob Lyngsø.

Betydningsløse skattelettelser

Stort set alle cirka 13.000 medlemmer af it-fagforeningen Prosa betaler topskat.

Alligevel tror formand Peter Ussing ikke, at lettelser i topskatten vil have nogen betydning for hans medlemmer

"Det er da godt for vores medlemmer, hvis de får 7.000 kroner mere. Men jeg tror ikke, at skattelettelser har den store betydning. Prosa-medlemmer er ikke motiveret af penge, men snarere af spændende opgaver og gode arbejdsforhold," siger Peter Ussing.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S