It-branchen stiger i løn og stresser mere

Lønstatistik 2007: It-lønnen tog en grønlænder-vending i 2006 med en stigning på 5,9 procent. It-folket er atter klar til at danse resten af arbejdsmarkedet bagud af lønfesten.

Døren til den store lønfest med kulørte lamper og fri bar er ikke slået op på vid gab endnu.

Men det snerper derhen ad, for 2006 var et vendepunkt for de seneste års vigende lønudvikling for it-ansatte.

Efter bundskraber-året 2005, hvor it-lønfremgangen var 4,1 procent, er it-ansatte atter trukket ud i overhalingsbanen og suser fra det øvrige arbejdsmarked med en stigning sidste år på 5,9 procent.

40.102 i snit

Det betyder, at gennemsnitslønnen for en dansk it-ansat er 40.102 kroner, og dermed et par tusind kroner mere end gennemsnitslønnen i 2005.

I 2005 havde 42 procent ikke fået lønforhøjelse. I 2006 er tallet nede på 30 procent.

Samtidig øger it-folket indtjeningen dobbelt så hurtigt som resten af arbejdsmarkedet.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var lønnen i den private sektor under et steget 3,1 procent fra 3. kvartal 2005 til 3. kvartal 2006.

Regnes den offentlige lønstigning med ender man på tallet 2,7 procent.

Gode, gamle dotcom

Opsvinget har altså ramt it-lønningerne, og it-fagforbundet Prosa forudser, at 2007 vil vise lønstigninger på samme niveau som i de gamle dotcom-dage, altså en lønstigning på ti procent.

Prosa organiserer cirka 13.000 it-folk i den teknisk tunge ende, og fagforeningens egen lønstatistik viser en lønfremgang på 9,6 procent det forløbne år.

– Vi oplevede allerede i foråret 2006, at it-lønningerne var steget betydeligt. Det er kun gået bedre med beskæftigelsen siden da – så ja, bøtten er vendt, siger formand Peter Ussing.

Han peger på den betydelige mangel på it-folk i Danmark, der tvinger virksomhederne til også at konkurrere på lønningerne.

Det handler om de it-ansatte

Computerworlds lønstatistik er Danmarks eneste lønundersøgelse, der dækker alle it-ansatte, uanset om de er privat eller offentligt ansatte eller arbejder i en bruger- eller leverandørvirksomhed.

Det er altså ikke it-branchen, vi spørger, ligesom det heller ikke er bestemte fagforeningsmedlemmer, der svarer: Det er hele skaren af ansatte i Danmark, der har it som deres daglige arbejde.

Undersøgelsen er gennemført hvert år siden 1998 ved at spørge cirka 50 personer fra hver af ti stillingskategorier, som vi har udvalgt. Fra it-chefer over systemudviklere og sælgere til it-supportere.

Altid begunstiget

Nu har it-ansatte aldrig hørt til de mindst begunstigede hvad angår lønudvikling.

De er altid steget mere i løn end resten af det arbejdende folk, og ved årtusindskiftet var en årlig lønstigning på over ti procent ganske normalt.

Stigningstakten blev sat gevaldigt ned, især efter terrorangrebet i New York 11. september 2001, og en generel afmatning satte ind.

It-lønnen arbejdede sig langsomt, men sikkert, ned på en udvikling, der lignede det øvrige arbejdsmarkeds.

Men nu vender udviklingen med små årgange, samfundsøkonomisk optur og erhvervslivets rift om de tunge it-kompetencer, alt sammen forhold der bidrager til at placere it-folket i toppen af lønudviklingen i 2006.

It-chefen styrer - igen

Øverst i lønhierarkiet finder vi ligesom i de andre år, it-cheferne. De havde i 2006 en gennemsnitlig månedsløn på knap 49.000 kroner og en lønfremgang på 5,5 procent.

Til gengæld er det sælgerne, der løber med prisen for største lønfremgang. Landets it-salgskonsulenter kunne pynte deres lønkonti med 8,8 procent mere i det forgangne år.

De overhaler dermed sidste års andenplads som bedst lønnede efter it-cheferne, nemlig systemudvikler og programmører, som til gengæld er dumpet ned på en fjerdeplads, efter sælgere og ERP-konsulenter.

Der er nu ikke grund til at have ondt af dem, for tilfredsheden med lønnen er stor blandt programmører og systemudviklere, hvor hele 87 procent er tilfredse med deres lønniveau.

Det er ERP-folket til gengæld ikke.

Hver fjerde mener, de får for lidt, og især kan ERP-konsulenterne i Jylland kigge langt over bæltet efter de høje gager, der udbetales i hovedstadsområdet, hvor københavnerne henter godt og vel 165.000 kroner mere om året.

Stress, og mere stress

Computerworld har i denne udgave af lønundersøgelsen spurgt til de de it-ansattes stressniveau.

Resultatet er skræmmende: 7,4 procent siger, at de inden for de seneste tre år har været sygemeldt med stress. Samtidig oplever hele 38 procent, at deres hverdag er blevet mere stresset sammenlignet med det foregående år.

Det hænger muligvis sammen med, at 73 procent har overarbejde i større eller mindre omfang, og hele 38 procent bruger mere end 20 procent længere tid på deres job, end deres kontrakt siger, de skal.

2,9 procent arbejder endda mere end 60 procent over. Mon ikke de på et eller andet tidspunkt vil optræde som røde tal i stressstatistikken?

Kronede dage for sælgerne

Efterspørgslen på folk, som kan sælge it-løsninger, er stor, og it-salgskonsulenterneer er steget procentvis mest, hele 8,8 procent i løbet af sidste år.

Dermed indtager de andenpladsen i lønhierarkiet, som de bedst betalte efter it-cheferne.

De provisionslønnede sælgere har malket mest mælk i spanden. En provisionslønnet sælger, hvis løn er baseret på over 20 procent provision, henter over 100.000 kroner mere hjem på årsbasis, end sælgere, som kun får deres faste løn.

Webudviklere mest stresssyge

Trods en imponerende lønstigning på otte procent, hører webudviklerne slet ikke til de bedst lønnede i it-branchen.

I Computerworlds undersøgelse ligger de på en ottendeplads i lønhierarkiet. Alligevel er tre ud af fire tilfredse med deres lønniveau.

De sidste 25 procent, som ikke er det, arbejder muligvis i Jylland. Her tjener en webudvikler i snit 70.000 kroner mindre om året end en webudvikler i København.

Men alt har en pris. Selvom webudviklerne ikke har meget overarbejde, er de undersøgelsens mest stressramte gruppe: 37 procent oplever en stigende grad af stress, og hele 16 procent har inden for det seneste år har været sygemeldt på grund af stress.

Læs i den kommende tid mere om lønudviklingen i it-branchen på cw.dk

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Site Reliability Engineer til efterretningsanalytiske værktøjer i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer i Forsvarets Cyberdivision

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

IT-løsningsarkitekt i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger it-supporter til Lokal IT Servicecenter i Karup

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S