Mondosoft-aktionærer raser: Vi bliver ført bag lyset

Flere aktionærer og potentielle købere til det konkursramte Mondosoft raser mod kurator og selskabets bestyrelse, som beskyldes for at spille med stærkt fordækte kort.

Opgørelsen af boet af det konkursramte Mondosoft tegner nu mere speget end først antaget.

Ifølge flere storaktionærer er kurators slåfejl med deadline for bud på konkursboet kun prikken over i'et i en sag, hvor potentielle tilbudsgivere har haft mere end svært ved at komme nær de oplysninger, der gør dem i stand til at give et konkret bud på konkursboet.

Erik Ove Nielsen, der er hovedaktionær i Key2know, opgav således i dag at komme med et bud, efter at han i går blev nægtet relevante oplysninger, der skulle have kvalificeret budet.

Det meddelte han til kurator.

"Sagen er håndteret uforsvarligt og unfair fra kurators side. For det første har vi slet ikke fået adgang til relevante oplysninger. For det andet blev tidsfristen pludselig skåret ned til to dage," siger Erik Ove Nielsen.

Jagtede relevante oplysninger

I et forsøg på at tilegne sig flere oplysninger om aktiverne i Mondosoft, tog Erik Ove Nielsen i går kontakt til kuratoren hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kirkegaard.

Erik Ove Nielsen jagtede blandt andet, hvad han betegner som helt relevante oplysninger som omsætningsfordeling og oplysninger om produkter.

Kurator henviste ham til økonomichefen hos Mondosoft, som Erik Ove Nielsen forgæves forsøgte at få fat på, indtil han fik en besked fra kurator om, at oplysningerne ikke var tilgængelige.

Fortørnet og bitter

Erik Ove Nielsen er fortørnet og bitter.

Han mener, at det kommer til at koste de interesser, der omkring selskabet.

Set med hans briller er det kun JMI Invest, der har tidligere CSC-direktør Asger Jensby i spidsen, Mondosofts bestyrelsesformand Agner Mark og den nuværende ledelse, der kan komme med et realistisk bud på det konkursramte selskab.

"Asger Jensby har tidligere været ude at sige, at han har været i tæt dialog med ledelsen om at overtage Mondosoft. Vi har slet ikke haft den samme mulighed," siger Erik Ove Nielsen.

Erik Ove Nielsen er ikke den eneste utilfredse blandt Mondosofts omkring 25 aktionærer, der blandt andre tæller den stifter og tidligere administrerende direktør selskaber, Laust Søndergaard.

Flere undrer sig over forløbet

Også tidligere udviklingsdirektør Anders Hyldahl og aktionær undrer sig over forløbet, siden direktør Laust Søndergaard blev afskediget.

"Man afskediger den direktør, der har holdt virksomheden i gang i 10 år – og trekvart år efter det er sket, går virksomheden konkurs. Det er dybt forfærdeligt," siger Anders Hyldahl og beskriver noget af den proces, han har været vidende til:

"Blandt andet blev hele udviklerstaben omkring produktet Mondosearch afskediget – og det var hele indtægtskilden i virksomheden," siger han.

Computerworld er i øvrigt i besiddelse af en e-mail fra en helt tredje aktionær sendt fra til kurator Anne Birgitte Gammeljord og som kopi til samtlige aktionærer 11. oktober.

I e-mailen anklages bestyrelsen for at have nægtet aktionærerne adgang til relevante informationer.

Den skal angiveligt også have nægtet at forhandle med potentiel investor med et tilbud på fire millioner kroner blot måneder før konkursen, fremgår det af den pågældende e-mail.

I mailen opfordrer aktionærerne også kurator til at se nærmere på, at der op til konkursen er ændret praksis for faktureringer, der kan have betydning for regnskaberne.

Ingen kommentarer

Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kirkegaard, der er kurator i sagen, afviser at kommentere kritikken overfor Computerworld.

Heller ikke adminstrerende direktør for Mondosoft, Kent Sørensen, ønsker at udtale sig.

Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes at få en kommentar fra Mondosofts bestyrelsesformand, Agner Mark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere