It-Danmark ligner valgkampens store taber, længe før vælgerne er gået til stemmeurnerne (ja, valghandlingen er fortsat analog i Danmark).
Det er den nedslående konklusion, når man sammenligner de politiske it-visioner, som har materialiseret sig i valgkampen.
Computerworld har kortlagt, hvordan Det Blå It-Danmark, anført af Anders Fogh Rasmussen, og Det Røde It-Danmark, anført af Helle Thorning-Schmidt, vil tage sig ud. Forskellene skal nærmest findes med lup.
Det kan man vælge at se som noget positivt. Vi kan se frem til en ny regering, som uanset statsministerens partifarve vil følge en næsten identisk it-politik, der i det store hele viderefører de sidste ti års hensigtserklæringer på it-området. Det repræsenterer en slags stabilitet.
Problemet er blot, at den stabile it-politik, vi kan se frem til, er utilstrækkelig til at sikre Danmark de fulde gevinster af digitaliseringen og positionen som en af verdens førende it-nationer – en position, der allerede i dag er i skred; ikke fordi dansk erhvervsliv og det danske samfund satser mindre på it, men fordi andre satser mere ambitiøst på, at fremtidens velstand og velfærd er funderet i en begavet og bred anvendelse af informationsteknologi.
Ingen fornyelse hos fornyeren
Heller ikke valgkampens selvpostulerede fornyer, Ny Alliance, leverer – trods højtprofilerede kendiserhvervsledere i rækkerne – en ambition og nytænkning, som kan realisere potentialerne i Det digitale Danmark i form af vækst og livskvalitet.
Utilstrækkeligheden i de alternative politiske bud på it-Danmark – som altså reelt er ét og samme scenarie – fremgik med al tydelighed af en høring i CIO Innovation Forum onsdag denne uge.
Danmarks digitale tænketank havde indkaldt en gruppe gymnasielever og en række eksperter til en høring for at analysere, hvorfor kun få unge vælger at læse it, og hvorfor it savner tiltrækningskraft som profession i befolkningen.
Høringen viste, at de unge stort set ingen idé har om, hvad it i grunden handler om, hvad en it-uddannelse går ud på, eller hvad man kan blive og udrette, hvis man læser it. Hvis man læser medicin, redder man liv. Hvad gør man med it?
Som en af gymnasieeleverne udtrykte det: Eftersom it-gerningen ikke eksisterer som begreb og ord, er der heller ikke status i at blive det. Tilsvarende mangler de unge rollemodeller.
Bill Gates og Janus Friis er nok blevet milliardærer på it, men som mennesker – idoler – siger de ikke de unge noget. Tilsvarende eksisterer hverdagens it-helte heller ikke for de unge. I modsætning til søfarten, forsvaret og ingeniørerne er det ikke lykkedes for it-sektoren at synliggøre it-jobbet hverken på skolerne eller i medierne.
Der er brug for en imagekampagne
Følgelig har de færreste unge it i tankerne, når de skal træffe deres studievalg. Det forplanter sig til alt for få danskere med stærke it-kompetencer – og en voksende mangel på nøglemedarbejdere, der skal skabe fremtidens digitale produkter og løsninger.
Det digitale Danmark bygger på stærke it-kompetencer. Uden, hjælper resten ikke meget. Det er derfor afgørende for en dansk it-politik, at it fremstår som en kompetence, danskerne gerne vil tilegne sig, og at de rent faktisk gør det.
Høringen i CIO Innovation Forum blotlagde med al ønskelig tydelighed et akut behov for, at erhvervslivet – såvel it-branchen som erhvervslivets store it-brugere – i alliance med politikere, skoler og eksperter tilrettelægger et massivt fremstød, der vækker interessen for it hos den generation unge, som er vokset op i dotcom-boblens skygge.
Det er ingen beskeden opgave. Som Lars Mathiesen, formand for CIO Innovation Forum, udtrykte det: “Vi har brug for en ny selvforståelse for, hvad vi gør, og hvordan vi udtrykker det. Vi skal ud og være en del af samfundet, for ingen kender os i dag. Tavlen er blank. It har ikke et dårligt image. It har slet ikke noget image.”
Hovedelementerne i et sådant fremstød handlede ifølge høringen om følgende:
Sprog: Der er behov for at synliggøre it med nye begreber og et sprog for, hvad it er, kan og gør, så de unge kan sige, hvad de gerne vil være og skabe, og så de som voksne lettere vælger et it-job til.
Rollemodeller: Der er behov for, at rollemodeller og foredragsholdere besøger landets skoler for at fortælle om hverdagens it-helte i klart definerede job som ledelse, udvikling og design.
Reklamer: Der er behov for reklamekampagner, der, som Det Danske Forsvar, ‘sælger’ jobbet som spændende; og film eller tv-serier, der som Ally McBeal med advokater eller Ørnen med politifolk, gør it-jobbet populært – både blandt de unge og deres mødre.
Praktikpladser:er behov for, at it-virksomhederne og virksomheder med it-afdelinger skaber langt flere praktikpladser end i dag, så flere unge kan opleve, hvad it er og gør.
It i skolen: Der er behov for, at it bliver defineret og langt mere integreret i undervisningen i hverdagen, så det skabende element kommer ind i undervisningen, ligesom der er behov for langt bedre it-udstyr på skolerne, end de fleste har i dag.
Lærere og studievejledning: Der er behov for flere inspirerende lærere, der tænder elevernes interesse for it som disciplin og teknologi, og bedre studievejledning i, hvad it-uddannelser handler om.
Listen er langt fra udtømmende.
It-virksomhederne skal tage initativ
Et sådant fremstød for Det digitale Danmark vil kun være et enkelt – men væsentligt – element i en samlet dansk it-politik, og fundamentet for mange andre tiltag.
Hvert enkelt punkt kræver ressourcer og klare deadlines for at undgå at havne på den lange liste af hensigtserklæringer, som de seneste ti års it-politik har skabt.
Valgets visionære it-politikere burde invitere erhvervslivet og andre interessenter i samfundet til et samarbejde om Det digitale Danmark.
Den næste statsminister burde som afløser for Globaliseringsrådet nedsætte et lige så tungt Digitaliseringsråd, der løfter Danmark ind i den næste fase af den digitale økonomi.
Det er tvingende nødvendigt for at løse mange af de samfundsproblemer, vi står over for, og for at realisere fordelene ved it.
Det behøver it-sektoren imidlertid ikke at sidde passivt og vente på. It-virksomhederne kan selv tage initiativet og efterlyse en visionær it-politik.
Som Thomas McMillan fra 3. g. på Virum Gymnasium sagde det: “It-virksomhederne må leve op til udfordringen og finde sammen om et fremstød.”
Hvor svært kan det være?
