Fremtidens store spillere på it-services – del 2

Klumme: Business process outsourcing er ude af skyggerne og er begyndt at vokse som marked. Læs her, hvilke virksomheder, der dominerer markedet. Eller kommer til det.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

I forrige uges klumme tog jeg fat på de spillere inden for it-services, der ikke gør sig gældende i dag, men som vi må forvente blander sig i topstriden i løbet af de kommende år.

Analysen koncentrerede sig om syv kategorier – de første tre (de globale giganter, teleselskaberne og softwareleverandørerne) blev behandlet i sidste uge, mens de sidste fire følger i denne uges klumme: BPO’erne, inderne, de nordiske og de lokale.

Business Process Outsourcing er ude af skyggerne og er begyndt at vokse som marked helt åbenlyst.

Ikke it-virksomheder

Virksomhederne, der dominerer det nordiske marked, er i mange tilfælde ikke it-virksomheder: Således udspringer hverken Aditro (tidligere Personec og Tradimus) eller Multidata, der for nylig opkøbte Bluegarden, fra it-markedet.

Men sammenhængen mellem de to markeder er stærk, da forretningsprocessen som regel anvender it-understøttelse i form af eksempelvis et lønsystem, som skal udvikles, hostes og så videre.

Vi vil derfor som minimum se nogle stærke alliancer blomstre op mellem it-services-leverandører og BPO’er, og der vil uden tvivl også komme opkøb for at skabe virksomheder, der går på tværs af it og BPO. Umiddelbart virker det mest oplagt, at it-virksomheder opkøber BPO’erne, men det kan også gå den modsatte vej.

De indiske giganters rolle på markedet som offshore-facilitet og underleverandør til den lokalt forankrede leverandør er næppe en tilfredsstillende position for Tata, Infosys, Wipro og alle de andre på lidt længere sigt.

Derfor har vi set flere opkøb i Vesteuropa allerede, og det danske og nordiske marked vil heller ikke gå fri. Inderne vil gå efter konsulentfokuserede virksomheder – de store puljer af udviklerressourcer og driftsfaciliteter besidder de selv.

Det nordiske it-marked er for størstedelens vedkommende domineret af de internationale spillere.

Der er dog et par nordiske spillere, det er værd at holde øje med.

Flere er på udkig

For eksempel har norske virksomheder – anført af EDB Business Partner og Ergo – sat sig på mere end 10 procent af det svenske marked for it-services indenfor de sidste par år.

Og netop disse to er – sammen med et par svenske kandidater som blandt andre Sigma – ganske givet også på udkig efter en vej ind i det skrappe danske marked.

Finsk-svenske TietoEnator er her allerede, men på trods af at deres størrelse på ingen måde matcher den position, de har på hjemmebanen, er det ikke herfra, vi forventer større opkøb.

Men hvem siger, at de næste topleverandører absolut skal komme udefra?

Der er jo et vækstlag i det danske marked for it-services, der også har ambitioner om vækst: NNIT, BEC, SDC, TopNordic og Rambøll Informatik blander sig allerede i toppen.

I haserne på dem finder vi blandt andre Columbus (hvis ambitioner dog er mere internationale end danske), Norriq, Munk Hosting og Mondo, der fokuserer på det hurtigtvoksende marked for outsourcingydelser til små og mellemstore virksomheder.

Slaget om det danske marked for it-services er igang. En stærk og velbefæstet position i dag er et godt udgangspunkt for en position i toppen af markedet også om tre-fem år, men det er ingen garanti:

Alle er i spil, og der er mange om buddet. Også nogle af dem der ikke er der i dag.

Karsten Fogh Ho-Lanng er analysedirektør
i IDC Nordic.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Mere om samme emne

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at gennemføre IT-anskaffelser for Forsvaret?

Københavnsområdet

Styrelsen For It og Læring

Ambitiøs it-arkitekt til tværgående arkitekturenhed

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren databasespecialist

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Jyske Bank

Jyske Bank styrker tilstedeværelsen i København med indflytning i Glaskuben

Jyske Bank er rykket ind i Glaskuben på Kalvebod Brygge, et markant byggeri i hjertet af København. Knap 1.000 arbejder her, heraf 200 i IT, med nye rammer for samarbejde, innovation og udvikling.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Steen Nyrup Pedersen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Cyber Security Consultant hos Trifork A/S. Han er uddannet IT-Teknolog og er professionsbachelor i IT-sikkerhed. Nyt job