Nero 6 kan slette harddisken

Recode-funktionen i den nyeste version af brænderprogrammet Nero kan ved et uheld slette hele brugerens harddisk, når der brændes dvd-film.

Indhold

Det populære brænderprogram Nero 6, der normalt bruges til at sikre data, indeholder en fejl, som i værste fald kan slette alt indhold på brugerens harddisk, skriver tyske Pc-Welt.

Sletningen skyldes ikke en virus lagt ind af de amerikanske filmselskaber, men derimod en fejl i Nero Recode, som er et af de værktøjer, der følger med Nero 6.

Med Nero Recode kan man brænde dvd-film, der normalt ikke ville være plads til på ét dvd-medie.

Programmet fjerner uønskede filer (som udenlandske lydspor eller bonusmateriale) fra den originale dvd og pakker herefter filerne, så der er plads til dem på et standard brændbart dvd-medie.

Problemet opstår, når man har brugt Nero Recode én gang og så bruger det igen. Programmet spørger her brugeren, om filerne fra sidste gang skal slettes. Hvis der svares ja, slettes alle filer i det pågældende bibliotek.

I tilfælde af, at filerne ligger i roden af harddisken, er det altså alt indhold på harddisken, der slettes.

Det tyske selskab Ahead Software, som står bag Nero, advarer på selskabets hjemmeside mod fejlen, og en opdatering til Nero 6 er klar. Opdateringen retter også en fejl i behandlingen af nye serienumre, som skal anvendes af folk, der har opgraderet Nero fra tidligere versioner.

Denne artikel stammer fra Computerworld Online.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job