Artikel top billede

Sommeren 2006 gjorde daværende TDC-chef Henning Dyremose (t.h.) Jens Alder klar til lede opgaven med at finde en køber til TDC. Foto: Hans Juhl

Leder: Kan Alder holde TDC lækker?

Computerworld mener: TDC skal sælges. På et tidspunkt. Der er stadig mindst ét trick, som topchef Jens Alder ikke har prøvet i arbejdet med at selskabet på tæerne.

Efter to år på posten som administrerende direktør i den danske it-branches flagskib melder Jens Alder nu TDC klar til salg.

"Virksomheden er godt undervejs. Vi kan vise allerede i dag, at vi har en værdi, som bestemt vil være interessant for vores aktionærer at sælge til i dag."

I sine foreløbig to år på topposten i TDC har Jens Alder sat fuld skrue på den optimering og tilpasning af det gamle tele­monopol, som blev startet af hans forgænger Henning Dyremose.

Dyremose var som konservativ finansminister og toppolitiker selv en af de politiske arkitekter bag den konstruktion, der gennem fusionen af de regionale teleselskaber skabte et stort monopolselskab godt fem år før, telemarkedet blev åbnet for konkurrence i sommeren 1996.

Det lader til, at Jens Alder med succes har optimeret processer i alle kroge af virksomheden fra lagerstyring til topledelsens sammensætning.

Marked uden vækst

TDC bliver drevet stadig mere effektivt, men det er også helt nødvendigt, fordi TDC i dag står i et dansk marked uden vækst.

I det seneste halvårsregnskab konstaterede virksomheden, at bredbåndsmarkedet er mættet. Alle danskere har mobiltelefoner, og stadig flere vinker farvel til fastnettelefonen.

TDC sagde i første halvår af 2008 farvel til 116.000 fastnetkunder eller 4,9 procent.

Ikke kun TDC oplever det pres. Overalt i Europa oplever de store gamle teleselskaber at sidde i en lignende knibtang.

Da France Telecom i april var på frierfødder hos svensk-finske TeliaSonera vurderede forskningsdirektør Bernt S. Øster­gaard fra Current Analysis, at manglen på samlede nordiske mobilaktiviteter gør det svært for TDC at komme på de europæiske telegiganters indkøbsliste.

Eneste teleprodukt mned gode vækstrater

For i et rent nordisk perspektiv kan muligheden for at levere mobilt bredbånd gøre de nordiske selskaber interessante, fordi mobilt bredbånd er det eneste teleprodukt med gode vækstrater.

Derfor kan det blive svært for Jens Alder at holde TDC lækker og klar til salg.

For sælges skal TDC - på et tidspunkt. Den nuværende hovedaktionær Nordic Telephone Company ejer 87,9 procent af aktierne i TDC og er paraplyselskab for fem kapitalfonde.

Kapitalfonde der betalte 76 milliarder kroner for TDC i 2006, og som formentlig senest i 2012 ønsker at sikre fondenes investorer et godt afkast af den investering.

Men der er stadig mindst et trick, som Jens Alder ikke har prøvet som supplement til at holde den 11.000 mand store organisation på tæerne og sikre, at omsætningen, der sidste år var på knap 40 milliarder kroner, ikke står i stampe eller falder:

Samarbejde og partnerskab med de elselskaber, som er parate til at fortsætte deres investeringer af op mod 15 milliarder kroner i fibernet til de danske hjem i direkte konkurrence med TDC's kobbernet.

Partnerskab

Det klæder ikke det tidligere telemonopol at dvæle ved elselskabernes anvendelse af elkundernes penge til at pløje fiber ned til to millioner danske husstande.

Og selvom det stadig er uvist, hvornår xDSL-eventyret og dermed TDC's kobbernetværk når grænsen for båndbredde, så må det alt andet lige være bedre at skyde kompetencer og teknologi ind i et partnerskab med el-selskaberne og bevare en del af omsætningen hos fiberkunderne end at miste den helt.

Det er mere end et år siden, at TDC brugte bredbåndsdagene til at annoncere, at det var klar til at gå i partnerskab med elselskaberne. Men godt et år senere er der ikke sket noget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere