Hvor går den hårfine grænse mellem at være leder og at være kammerat? Kan en kammeratlig tone være skyld i, at medarbejderne mister respekten for lederen? Og hvor meget kan den gode leder egentlig tillade sig at bestemme og blande sig i medarbejderens privatliv?
Jeg har været leder i større eller mindre sammenhæng de sidste 14 år og har altid haft et kammeratligt forhold til mine ansatte. Dog er det først på det seneste, at jeg er begyndt at tænke over, hvilke udfordringer disse venskaber kan medføre.
For mig virker det klinisk, hvis man ikke kan omgå sine ansatte privat. Jeg ser op til en hel del af mine medarbejdere på grund af deres kompetencer, og det er naturligt for mig at interessere mig for, hvordan det går dem - også uden for arbejdet.
Jeg har mange medarbejdere, som jeg har et tæt forhold til privat, hvor vores familier også ses. Det er klart, at det selvfølgelig gør det så meget desto sværere at give skideballer eller i værste fald at sidde i en situation, hvor man skal fyre en ven, men det går altså også den anden vej.
Én stor familie
Venskabet giver en loyalitet på arbejdet, der er unik - en tillid og ærlighed, der er helt speciel.
I min virksomhed betragter jeg faktisk alle som min familie, og jeg ved, det er gensidigt for rigtig mange. Det er en helt utrolig styrke.
Respekt har flere facetter både faglige og personlige. Man kan vel godt forestille sig en leder, man ikke kan fordrage, men som virkelig kan sit stof - og som måske oven i købet formår at udvikle sine medarbejdere? Og vice versa.
Upopulært at blande sig
Men jeg tror bare ikke, at vi trives på længere sigt, uden at vi har følelsen af både at være respekteret menneskeligt og fagligt.
At blande sig i vores medarbejderes privatliv kan være en meget upopulær disciplin. Det er bestemt ikke alle, der ønsker at dele deres privatliv med hverken andre medarbejdere eller med lederne.
Men her kommer kultur- og situationsbestemt ledelse ind i billedet. Hvis der dyrkes en kultur i virksomheden, hvor arbejde og privatliv flyder sammen, er der løsere grænser for, hvad man kan tillade sig.
Det betyder på ingen måde, at man som leder ikke skal respektere privatlivets sfære. Men fordi man i gennemsnit arbejder 60 procent af sin vågne tid, mener jeg også, at en leder kan tillade sig, at bekymre sig om og vise omsorg for sine medarbejdere.
Arbejde og privatliv blandes
Facebook er et godt eksempel på, at arbejds- og privatliv flyder sammen. Mange skriver side op og side ned om, hvem de er, hvad de laver i fritiden - og alle kan læse om det. Paradoksalt nok er det netop på sådanne sociale online-tjenester, at vi ser, hvordan virksomheden kommer til at fremstå som en del af privatlivet.
Mange lægger billederne fra julefrokosten op med alt, hvad dette måtte indebære. Det er ikke altid i virksomhedens interesse, at alle og enhver kan se, hvad der foregår til virksomhedens fester.
Derfor har mange virksomheder også en politik om, at ingen billeder eller andet materiale fra arbejdspladsen må være til skue for andre end virksomheden selv.
Det, synes jeg faktisk, er en fair aftale.
Thomas Holm Jensen er administrerende direktør i it-sikkerhedsvirksomheden SoftScan.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
