Jeg har fået mig en cykelhjelm.
En nær ven var nær kommet af dage, fordi han ikke havde cykelhjelm på, så hjemme hos os SKAL man have cykelhjelm på - uanset hvor tåbelig man selv synes, man ser ud med den.
Og jeg ser tåbelig ud med min.
I lang tid stod jeg foran spejlet og overvejede om tåbeligheden nåede det niveau, hvor man faktisk bliver lidt cool.
Det endte jeg med at konkludere. "Det ser sgu ud som et Pet Shop-Boys cover" sagde jeg til mig selv.
I jakkesæt og med en lang frakke ligner jeg noget, der er beamet direkte ud af et rumskib.
Derfor ynder jeg også at hilse de mest stirrende medtrafikanter med et "Vær hilset jordbo - pragtfuldt vejr for en cykeltur, ikke sandt?".
Med rumturistens øjne
Med min nye cykelhjelm har jeg derfor i tre uger kunnet betragte min omverden med helt nye øjne - med rumturistens øjne.
Hjemme i moderskibet er jeg naturligvis blevet udstyret med en basal viden om planeten og dens indbyggere.
Jeg har lært sproget, så jeg kan kommunikere med jordboerne, men da det er over 200 år siden vi sidst besøgte planeten, skal jeg rapportere om alt, hvad jeg ser og undrer mig over.
Som nu aviserne. De har tilsyneladende ikke ændret sig de sidste 200 år.
Det er morsomt at se, hvordan jordboerne stadig er helt vilde med papir.
De har jo for længst udviklet teknologi, der på enhver måde er aviserne overlegne, men holder altså stædig fast i et medie, der er så utrolig bøvlet og dyrt som papir.
I er en flok nostalgikere og romantikere
Jordboerne er en flok nostalgikere og romantikere, og det elsker jeg dem lidt for.
Det mest morsomme er, når man i papiravisen kan læse lange artikler, om den kommende klimakatastrofe.
Det er et emne, der af en eller anden grund optager jordboerne meget, selvom de har en udmærket og helt ubrugt måne kun otte lysminutter væk.
Dårligt uddannede
Før i tiden skulle læserne betale for avisen, mens journalisterne skulle bestemme, hvad den skulle handle om. Modellen holdt, så længe jordboerne var dårligt uddannet og besad en sund og anvendelig autoritetstro.
Det gør de ikke i samme grad, og navnlig den yngre generation er et problem.
Derfor er aviserne nu blevet gratis - for læserne altså.
Klimakatastrofen rykker nærmere, for der trykkes tonsvis af aviser.
Når jordboerne taler om sålkaldt "grøn it" (se min tidligere rapport med hjælp fra bl.a. jordbo Mogens Nørgaard og klimaksminister Connie Heatfarm), er jeg sikker på, at de også tænker på at afskaffe papiravisen - de har bare glemt at nævne det.
I dag skal annoncørerne betale for avisen. Nu skændes annoncører og journalister om, hvad der skal stå i avisen.
Kompromiset er, at den ene dag er en politikers privatliv på forsiden, den næste dag er det test af fladskærme.
Af en eller anden grund er det ikke faldet jordboerne ind at lade læserne bestemme, hvad avisen skal handle om.
Det er naturligvis også svært, hvis man skal trykke nyheder på papir, så 100.000 personer skal have den helt samme avis.
Jeg håber, andre fra moderskibet får mulighed for at komme herned, for det er utrolig morsomt at betragte en planet, hvor den helt oplagte løsning ligger lige for, men ingen tilsyneladende kan se den.
Så kære modeskib - måske vi skulle forbarme os over dem og fortælle dem om brugertilpasset indhold, læser-feedback og nogle nye betalingsmodeller.
Og så nåede jeg frem til kontoret i Pilestræde - et stenkast fra tante Berlinger. En forbipaserende kvinde smiler til mig - eller det cykelhjelmen hun griner af?
Henrik Zangenberg er selvstændig it-strategisk konsulent.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
