Artikel top billede

Amitech har store forventninger til sit nye mediacenter med indbygget touchskærm og højttalere, der blev præsenteret på IFA-messen i august.

Konkurs rammer pc-producent på overskuddet

It-distributøren SMG's konkurs først på året koster millioner på bundlinjen hos dansk pc-producent, der også er mærket af den generelle recession i markedet.

Et "uheldigt sammenfald af flere hændelser" gav pc-producenten Amitech et underskud på knap fem millioner kroner i regnskabet.

Resultatet betegnes som utilfredsstillende og skyldes for det første, at Amitechs distributør SMG gik konkurs i februar.

Derudover er store OEM-ordrer (Original Equipment Manufacturing) blevet udskudt, og tekniske problemer hos underleverandører har forsinket lanceringen af et par af Amitechs fladskærms-fjernsyn.

"En ret stor del af underskuddet har at gøre med SMG's konkurs, og så de her OEM-ordrer, der blev flyttet. Det havde vi ikke lige satset på," siger Lars Bjerg, administrerende direktør, Amitech.

Svært at gardere sig mod sort uheld

Ud over distributørens konkurs og udskudte ordrer er markedet helt generelt præget af en manglende købelyst, hvilket ikke gør noget nemmere.

"Den manglende købelyst retter vi ind efter, mens de andre ting, vi blev ramt af, må kategoriseres som sort uheld og svært at gardere sig mod," siger Lars Bjerg.

For at komme tættere på markedet er Amitech i fuld gang med at etablere en ny forhandlerkanal bestående af mellem 10 og 20 danske Amitech Partner Shops.

Med de nye butikker drejes distributionen i retning af en mere direkte adgang til markedet, og samtidig arbejder Amitech også på at øge salget gennem sin web-butik.

"Vi er mere aggressive i forhold til salg gennem hjemmesiden, der er blevet bygget om, så det rent faktisk nu også ser ud som, man kan købe på siden," siger Lars Bjerg, der ikke lægger skjul på, at salg gennem hjemmesiden frem for en forhandler er betydeligt sjovere rent indtjeningsmæssigt.

Stopper med pc-salget

Fremtiden for Amitech er salg af egne fjernsyn og mediacentre, OEM-produktion af forbrugerelektronik og pc-produkter, mens en egentlig produktion af pc'er og bærbare computere er blevet lagt på hylden.

"Da vi lavede pc'er solgte vi især til retail-markedet, hvor du presses allermest på avancerne, så det besluttede vi, at det ville vi kke være med til. Tv-markedet er langt sjovere og selv om det også er et hårdt marked, så er det stadig ikke så hårdt som pc-markedet," lyder det fra Amitechs administrerende direktør.

Når det gælder forbrugerelektronik konkurrerer Amitech mod de store i markedet som Samsung, Phillips og Sony, mens konkurrencen på selskabets store fladskærmsfjernsyn Amilife blandt andet kommer fra B&O, Loewe og Sonys dyrere modeller.

Forventningerne er store til et kommende overskud i indeværende år efter "at have kørt med positive tal i flere måneder."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere