Artikel top billede

Obama nominerer Genachowski som leder af FCC

USA's præsident Barack Obama har nomineret Julius Genachowski som formand for U.S. Federal Communications Commission (FCC).

Computerworld News Service: "Jeg kan ikke komme i tanke om nogen bedre end Julius Genachowski til posten som formand for Federal Communications Commission. Han medbringer erfaring med kommunikation og teknologi, der er mangfoldig og uden sidestykke, fra to årtiers præstationer i den private og offentlige sektor," udtaler Barack Obama i forbindelse med offentliggørelsen af nomineringen.

Genachowski har været rådgiver for Obama og blev allerede i januar, inden præsidentens indsættelse, anset for at være en ledende kandidat til posten som USA's næste formand for FCC, der er USA's svar på Telestyrelsen.

Han har været ledende rådgiver for den tidligere formand for FCC, Reed Hundt, og var særlig rådgiver for FCC's juridiske chef, William Kennard, som også senere besad posten som formand. Genachowski er fortaler for netværksneutralitet og har bred erfaring i juridiske kredse og inden for it.

Ros for valget

Den amerikanske præsident kan udpege formanden for FCC, men højst tre medlemmer ud af den fem mand store kommission kan være fra præsidentens eget parti. Hvis Genachowski bliver antaget, bliver han en del af et flertal bestående af demokraterne Michael Copps - som på nuværende tidspunkt er fungerende formand - og Jonathan Adelstein.

Republikaneren Robert McDowell bliver i kommissionen, og der er således en ledig plads til en anden republikaner.

Mediereform-organisationen Free Press, som også er fortaler for netværksneutralitet, roser Obamas valg. Under Bush-regeringen hjalp Free Press med at presse på for en FCC-kulegravning af Comcasts blokering af applikationer til fildeling på sit kabelbredbåndsnetværk.

"Vi opfordrer Senatet til at føre Genachowski hurtigt gennem antagelsesprocessen, og vi ser frem til at arbejde sammen med ham om at håndtere Amerikas mest presserende medie- og it-spørgsmål," udtaler Free Press.

Også ifølge Consumer Electronics Association er Genachowski et oplagt valg.

"Det er kun naturligt, at vores nations første digitale præsident vælger en person til posten som formand for FCC, som har arbejdet i it-branchen, og som forstår, hvordan innovation vokser fra en idé til at blive den næste generation af virksomheder, der driver vores økonomi fremad og skaber nye job," udtaler gruppen.

CV

Genachowski dimitterede fra Harvard Law School i 1991 og arbejdede som juridisk assistent for USA's højesteretsdommer David Souter.

Før det arbejdede han som juridisk assistent for højesteretsdommer William Brennan samt for chefdommer Abner Mikva ved United States Court of Appeals for the District of Columbia Circuit. Han var medarbejder for Charles Schumer, da senatoren for New York sad i Repræsentanternes Hus, og han arbejdede for den komite i Repræsentanternes Hus, der undersøgte Iran-kontra-skandalen.

Hvad angår hans arbejde inden for it, var Genachowski medstifter af LaunchBox Digital, hvor han er direktør, hvilket han også er i Rock Creek Ventures. Han har også arbejdet som særlig rådgiver for General Atlantic og i direktionen hos IAC/InterActive.

Genachowski voksede op i New York og bor nu i Washington, D.C.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere