Sidder og ser på en dødsensrolig plasmaskærm. På et timeglas. Et ikon, der giver mindelser om en svunden tid. En tid, hvor tid var noget, der var mere af. En tid med tid.
"Polle Polle" som de siger i Afrika. Tag det roligt - vi når det nok.
Den sorte mand sidder i skyggen under træet og spørger den travle hvide mand, hvorfor han har så travlt.
"Så jeg kan tjene penge, så jeg måske om 20 år kan trække mig tilbage og sidde under et træ og nyde livet."
"Som mig?" spørger den sorte mand. Polle Polle.
Timeglasset er der stadig. Har åbnet en fil - eller rettere forsøgt at åbne den. Får lyst til at tage maskinen og kaste den gennem ruden. Se den blive ødelagt. Finde udvikleren, der har lavet det her bras. Spørge, om han har hørt om test og produktmodning og brugervenlighed og give ham en kindhest eller måske en 'olfert'.
Jeg ved ikke, om den slags tanker er normale.
Jeg er ikke en sort mand under et træ. Jeg er en hvid mand - vinterbleg og fortravlet. Beep. Dialogboks. Får at vide, at programmet ikke svarer. Det havde jeg sådan set opdaget.
Uroen breder sig i kroppen. Må lige rejse mig og gå lidt rundt.
Kunne også drukne maskinen. Kaste den i et badekar.
Eller køre den over med min bil.
Eller finde en økse. En stor skovmandsøkse og plante den midt i skærm og tastatur og det hele.
Eller overhælde den med benzin og brænde den. Som min lillebror gjorde med en matchbox-campingvogn, da vi var små. "Det var så den ferie" som han selvtilfreds sagde. Og vi havde endda aldrig været på camping.
Raseriet er slemt, men rensende. Tanken, om hvordan jeg kunne gøre en ende på min maskines lidelser, har en vis effekt. Min Bill Gates voodoo-dukke giver mig en vis form for fred i sjælen.
Jeg vil ha en Mac
Raseriet kan jeg håndtere. Det er jalousien, der er slem.
Jalousien og misundelsen. Når mine døtre kommer. De er unge og smukke og overskudsagtige. Og de har Mac.
Jeg vil også have en Mac. En Mac der virker - for det gør de åbenbart altid.
En Mac er da smuk - for det er de også. Gå ind i Fona og se på de fleste pc-laptops. Hvem har designet dem? Det må være designere fra det tidligere Østtyskland, der lavede østtyske stereoanlæg eller traktorer.
Jeg vil have en Mac, der er cool. For Mac er cool - übercool.
En pc er som at lave kaffe med løs tragt og filter og kaffe i en dåse og en el-kedel. Det er sgu så bøvlet.
Mac er som et tv. Man tænder og ser tv. At få en Mac op at køre tager ingen tid. Alt virker. Den finder netværket og beder om nøglen, som den husker. Det pisser mig virkelig af.
Og hvis man køber netværksudstyr eller Airport express, eller hvad det nu alt sammen hedder, så virker det vist også 'out of the box'. Det er sgu ikke til at holde ud.
Min Lenovo er lille og ret smart, men den er ikke, og bliver ikke; aldrig nogensinde, en Mac.
For et par uger siden så jeg det så, for første gang. Et par konsulenter fra et konsulentfirma. Og de havde Mac.
"Der er problemer med at have Mac i virksomheder" kan man læse i Computerworld. Men det går vist ok for konsulenterne. Åh - grumme misundelse.
Vi tager alle vores pc'er. Vi lægger dem på gaden. Vi kører dem over med en firehjulstrækker og ringer til forsikringen. Jeg ved ikke, om den slags tanker er normale.
Beep. Dette program svarer tilsyneladende ikke.
Arrrg!
