Twitter er en tjeneste, hvor man kan sende små beskeder i sms-størrelse til hvem som helst, der melder sig som modtager.
Twitter vokser voldsomt i denne tid, og jeg spekulerer tit over hvorfor.
At twitte betyder at kvidre, og jeg har med undren fulgt mine kollegers småkvidren om stort og småt uden at finde ret meget af det interessant.
For de kvidrer løs om hvad som helst. Ofte direkte fra mobilen og helt uden filter.
Min kloge kollega Karin Høgh kvidrer interessant om udviklingen inden for podcast, men hun kvidrer også, at hun lige har fået skiftet bundkort på sin Dell, og at hun har problemer med at udfylde en formular på et website.
Og jeg er ligeglad.
Martin Thorborg kvidrer nogle gange om nethandel, men mest om alt muligt andet, og det rager mig altså langsomt, at hans børn leger i Palm Beach i aften.
Men sådan kvidrer de altså, og man må tage det hele med. Hele personen - ikke bare det faglige. Alle tweets eller ingen.
Og når min irritation lige har lagt sig, så ER det jo faktisk meget hyggeligt at få lidt indblik i de søde menneskers liv. Ægte smalltalk ligesom henne i Amerika.
I januar havde Twitter fået knap seks millioner brugere, hvilket ikke er meget i forhold til Facebook. Men væksten er 1.000 procent på et år, og hvis det fortsætter sådan, kan det hurtigt blive til noget.
Jeg tror, Twitter er en succes af samme grund som SMS. Det er hurtigt, nemt og mobilt. Vi gider ikke læse langt, når vi er på farten, men vi vil gerne læse meget.
Og jeg tror, Twitter er en succes af samme grund som Facebook.
Vi foretrækker levende mennesker fremfor brands og reklamer. Smalltalk er populært.
De professionelle forsøger at ødelægge festen
Og mens flere og flere leger med Twitter, forsøger de ufølsomme professionelle at ødelægge festen.
Som nu DR og Berlingske Tidende, der sender nyheder ud på Twitter. Ikke breaking news, men stort set revl og krat. Og for at det skal være nemt for dem, sender de dem ud i klumper på seks-otte stykker ad gangen. Det er jo spam!
Flere virksomheder gør det samme. De kvidrer anonymt og derfor kedeligt. De knalder et ordentligt læs historier afsted, lægger et link på hver og håber på flere besøg på hjemmesiden. Det er halvhjertet, dødkedeligt og fylder alt for meget.
Nogle af dem forsøger at hverve 'fans' via Twitter.
De melder sig som 'followers' af hvem som helst i det håb, at de til gengæld vil abonnere på virksomhedens kvidder.
Mine sjældne tweets følges således af Trendoutlets, Starbuck Coffee og Mineralweb. I læser jo ikke, hvad jeg skriver, og jeg er IKKE i målgruppen for jeres produkter.
Buh!
De råber op uden fornemmelse for omgivelserne, som bandekrigere på D'Angleterre. Forstår virksomhederne da ingenting? Eller er der bare ikke så mange af dem, der har lyst til en dialog med deres kunder?
Jeg synes, at I skal lege med eller forsvinde. Twitter handler ikke om hverken teknik eller kanaler.
Twitter handler om nærvær.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
