Da svenskerne 1. april fik hevet Ipred-loven (Intellectual Property Rights Enforcement Directive) ned om ørerne, lød der et ramaskrig hinsidan.
Flere bloggere og pirater har gjaldet op om, at brugernes digitale rettigheder var ude på en glidebane mod helvede, når rettighedshavere og foreninger som IFPI med ulovlige musikdownloads og en IP-adresse i hånden kan anmode om dommerkendelse til at få udleveret navn og adresse på indehaveren af IP-adressen for derefter at retsforfølge vedkommende.
De nye svenske tilstande er dog gamle nyheder i Danmark.
Herhjemme har rettighedshaverne i flere år via en dommerkendelse kunnet indhente personlige oplysninger og retsforfølge folk, der er mistænkt for at dele ophavsretligt beskyttede filer.
"Tilbage i 2003 kom Datatilsynet i Danmark med en afgørelse ud fra persondatalovgivningen, der sagde, at teleselskaberne ikke måtte udlevere personlige kundeoplysninger ud fra IP-adresser, men den slags skulle gå via domstolene," forklarer advokat Peter Schønning fra Antipiratgruppen.
Forstår ikke svensk sløvhed
Så i godt fem år har IFPI, Antipiratgruppen og andre industrisammenslutninger eller kunstnere kunnet anmode danske domstole om en dommerkendelse, hvis de kunne sandsynliggøre misbrug af deres ophavsret.
Peter Schønning forstår samtidigt ikke, at Sverige først for ganske nylig har indført Ipred-loven, da den stammer fra et EU-direktiv, der blev nedfældet i 2004.
"Fristen for at implementere direktivet udløb for flere år siden, og burde egentlig være udbredt til alle EU-lande," fortæller Peter Schønning.
Talsmand for Piratgruppen, Troels Møller, synes indførelsen af Ipred-loven i Sverige er et tegn på en kedelig udvikling.
Internet-trafikken sænket markant
"Især er det mærkeligt, at danskerne har kunnet blive undersøgt af rettighedshaverne så længe, mens svenskerne indhenter sin lovhjemmel fra et EU-direktiv fra 2004," siger han til Computerworld.
Antipiratgruppen klipper gerne
Antipiratgruppens advokat Peter Schønning kan dog ikke se noget odiøst i lovgivningen.
"Jeg har egentlig svært ved at se, hvorfor folk hidser sig så meget op i Sverige. Der er jo ingen personer, der bliver dømt uden rettergang. Man har fra lovgivernes side fra starten sagt, at pirat-sager er noget rettighedshaverne tager hånd om frem for, at politiet bruger ressourcer på det," fortæller Peter Schønning.
Han så gerne, at lovgivningen strammede endnu mere til, så det franske initiativ med tre pirat-lovovertrædelser førte til klipning af navlestrengen til nettet. Men han må samtidigt erkende, at de danske politikere ikke bakker op omkring den ordning.
"Højere straffe ville nok være vejen frem - ikke mere overvågning," lyder det blandt andet fra Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen.
"Jeg er bekymret for, at pendulet svinger helt ud af kurs, og borgernes digitale rettigheder bliver sat ud af spil," forklarer De Radikales it-ordfører Morten Helveg Petersen til Computerworld angående mere håndfaste metoder som klipning af netforbindelser.
Præventiv virkning
Trods den meget virak om Ipred-loven i Sverige, kan Computerworlds svenske søsterblad ComputerSweden to uger efter indførslen melde, at hverken IFPI eller den svenske Antipiratgruppe har anmeldt én eneste person.
Svenska Dagbladet skriver dog, at allerede 1. april gik den svenske antipiratgruppe i gang med at downloade filer for at kunne føre beviser mod folk, der uploadede ophavsretlig beskyttet indhold.
Samtidigt ser indførelsen af Ipred-loven i Sverige ud til at have haft en præventiv virkning, da den tunge internettrafik ved visse knudepunkter er halveret.
Flere kilder melder om, at den svenske internet-trafik er faldet med 20 til 30 procent uden nogen dog ved, om det skyldes færre hentninger af tunge, ulovlige film- og musikfiler, eller om folk simpelthen er skræmt fra at hente noget som helst, der kunne opfattes som ulovligt materiale.
