Opsang til it-branchen: Skab tillid og vær ægte

Reportage: Det var it-topledere iført mørke jakkesæt og lyse smil, der i eftermiddag fejrede de bedste danske it-virksomheder anno 2009. Men de fik også kloge ord og gode råd med på vejen.

Artikel top billede

Det var en veltilfreds e-Boks-direktør (nummer to fra venstre), der modtog prisen som Danmarks bedste it-virksomhed 2009: "Jeg er stolt af, at vi kunne nå så højt op, og jeg er stolt af holdet bag. Det er i høj grad deres fortjeneste," sagde Henrik Andersen omgivet af e-Boks-medarbejdere og flankeret af IDG's administrerende direktør, Søren Queitsch (tv.) og Computerworlds chefredaktør, Jan Horsager (th.). Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

"Vi skal i dag holde fest midt i krisen."

Med de ord bød chefredaktør på Computerworld, Jan Horsager, den danske it-branches topledere velkommen, da den 14. udgave af den årlige Top 100-konference for få timer siden løb af stabelen.

At det var Danmarks it-elite, der var samlet, lod beklædningen ingen tvivl om. Mørke jakkesæt, dyre ure og de nyeste smartphones i vild aktivitet satte tydeligt scenen i foyeren på Hotel Clarion ved Sluseholmen i København, hvor der blev ivrigt netværket med nye bekendtskaber og gamle kammerater.

"Vi har jo set hinanden før - jeg ved bare ikke hvor? Jeg selv er gammel tele-mand," lød det et sted, og sådan gik snakken lystigt ved de høje caféborde.

Og vinderen er . . .

Al snak forstummer dog, da kåringen af Danmarks bedste it-virksomhed 2009 nærmer sig.

"e-Boks," lyder det ud gennem højttalerne, og klapsalverne sætter massivt i gang, mens firmaet i næsten samlet flok bevæger sig op på scenen for at modtage prisen. De er nemlig kun 12 ansatte i alt.

En synlig stolt e-Boks-direktør, Henrik Andersen, tager ordet og roser sit hold.

"Det handler om hårdt arbejde," siger han, inden der senere går en tak til medarbejderne.

"Jeg er stolt af, at vi kunne nå så højt op, og jeg er stolt af holdet bag. Det er i høj grad deres fortjeneste," siger Henrik Andersen.

"Prisen giver mulighed for at vise, hvad der før lidt var vores egen hemmelighed. Nu ved alle det," siger Henrik Andersen med adresse til firmaets succes.

På trods af den nyvundne hæder slog Henrik Andersen lidt koldt vand i blodet.

"Der er stadig en million danskere, der mangler at oprette en e-Boks, så der er stadig et stykke vej," manede han ironisk til ro.

Superligaen

Udover hovedprisen blev der givet priser til en stribe andre danske it-virksomheder - blandt andet i den absolutte it-superliga.

Prisen til den bedste virksomhed i sværvægts-klassen med en omsætning mellem en halv og en milliard kroner gik til Multidata A/S, der leverer løn- og personale-systemer.

Årets supersværvægts-pris, der går til den bedste virksomhed med en omsætning over en milliard kroner, gik til SAP.

Morten Wagner: Gå efter det sjove - ikke pengene

I slidte jens og mørk rullekrave indtog en af it-branchens tunge iværksætter-drengerøve scenen, Morten Wagner, der står bag Dating.dk og andre populære websites.

"Jeg gjorde alt det, man ikke måtte, men jeg tjente flere penge end de andre, der gik med aviser," indleder han rapt, inden han fortæller om de første fest-arrangementer, der lagde grundstenen til Dating.dk's senere succes.

Han mener, at it-toplederne kan lære at håndtere den nuværende krise, hvis de tager et kig på, hvordan han selv tacklede den tumult, der var en del af hans tidlige karriere.

"Man kan stå i kaos og konkurser, men hvis man sørger for at hoppe fra sten til sten, så er jeg sikker på, det nok skal blive godt," sagde Morten Wagner.

Regnedrengene: Turbulensen er ikke ovre
Fra Deloitte gik partner Kim Gerner på scenen og bekræftede, at der så sandelig var tumult i branchen, men at it-branchen på mange måder er bedre rustet end så mange andre brancher.

"It-branchen er vant til at leve i turbulente omstændigheder - og det bliver nødvendigt," lod han bestemt det forsamlede publikum forstå.

Fra tidligere Microsoft-topdirektør og nuværende boss for elbil-satsningen Better Place Denmark, Jens Moberg, lød det, at toplederne i krisetider har et særligt ansvar.

Han understregede, at det især i krisetider er vigtigt, at toplederen går forrest og viser medarbejderne tillid.

"Hvor gode er vi til at skabe tillid i organisationen?" spurgte han henvendt til salen, inden han hurtigt selv tog spørgsmålet op.

"Det er jeres opgave. Tillid er svær at skabe, men når den først er der, så er den stærk," siger han.

"Er der noget, folk ikke vil, så er det at have falske chefer. Vær ægte," lød opsangen til it-branchens topledere.

Annonce

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

Uspecificeret arbejdssted

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S