Rudekuverter til folket, bare uden selve rudekuverten og papiret.
Det er grundlaget for virksomheden e-Boks, der sender digitale breve og dokumenter fra myndigheder og organisationer til de 2,1 millioner danskere, som er tilmeldt muligheden for at opbevare deres lønsedler, skattepapirer, forsikringssager og pensionsdokumenter i deres egen e-boks.
E-Boks blev for nylig af Computerworld kåret som Danmarks bedste it-virksomhed. Og hjertet i foretagendet er en mainframe fra IBM.
"Mainframen er trygheden selv, og det er den ene halvdel af hele vores forretning. Driftseffektiviteten er som regel 100. Vi har siden starten i 2001 vist kun haft en eller to hændelser, hvor mainframen ikke har kørt," siger Henrik Andersen, administrerende direktør i e-Boks.
Den anden halvdel af forretningen handler om selve e-Boks-applikationen, der er delvist mainframe-baseret, delvist Windows-baseret.
Mainframen, som omdrejningspunkt for e-Boks, var et naturligt valg fra starten, fortæller Henrik Andersen, for det var afgørende, at der ikke kunne sættes en finger på stabiliteten og sikkerheden.
"Da vi i 2001 skulle kommunikere til vores brugere, at 'vi passer godt på dine rudekuverter', så kunne det ikke nytte, at driftsmiljøet er ustabilt. Dels skal løsningen selvfølgelig virke, dels skal de folk, der passer den, have styr på det. Og det har KMD," siger han.
Dåbsgave fra KMD
Udover stabilitet, er muligheden for at udvide med mange flere brugere og mange flere data også et nøglehensyn.
"Jeg ved, det lyder som en floskel, men det handler i høj grad også om skalerbarhed. I starten havde vi ikke ret mange brugere, ikke ret mange dokumenter, ikke ret meget forretning og røde tal i regnskabet."
Dengang var brugen af mainframen et overkill.
"Men efterhånden som vi er blevet større og stærkere, er det blevet rigtig sund forretning at køre en del af vores produktion på mainframe," mener Henrik Andersen.
E-Boksen er en KMD-opfindelse, der er blevet til i samarbejde med Post Danmark, PBS og det daværende DMdata. Da e-Boks skulle gå i luften, stod der allerede en meget stor mainframe-maskine i kælderen og bare ventede på at blive brugt noget mere, beretter Henrik Andersen.
Derfor blev MIPS-prisen, (millioner instruktioner per sekund), som mainframe-brugerne betaler efter, i sin tid sat til en forholdsvis lav sats.
"Det var en god dåbsgave fra KMD. Vi fik motoren født med ind i systemet. Vi er for længst kommet på markedsvilkår, og er til gengæld blevet attraktive som kunder, fordi vi også køber nogle flere MIPS'er," siger han.
Sikkerhed er kardinalpunktet
E-Boks kunne formentlig godt være gået i luften i et andet setup end med en mainframe, siger Henrik Andersen.
"Men det gik immervæk noget lettere med en mainframe i ryggen."
At starte med en maskine af den tyngde og stabilitet, mener e-boks-direktøren havde stor betydning, da e-Boks skulle ud og sælge sig overfor Danske Bank, SDC og BEC, som også er mainframe-brugere i den store stil.
"Da de skulle veje af, om de troede på os, kunne vi drage fordel af, at KMD i forvejen leverer de væsentligste systemer til kommunerne baseret på CPR, for eksempel det det sociale ubetalingssystem."
Så måske kunne e-Boks også passe på rudekuverterne.
"Danske Bank var hurtige til at sige ok. Men vi havde jo altså heller ikke tænkt os at afvikle løsningen fra en bærbar ovre i hjørnet med en firewall. Det havde vi nok ikke solgt nogen billetter på," siger Henrik Andersen.
Lige så sikker som netbanker
Sikkerheden for brugerne af e-Boks er den samme som hos netbankerne. Det er de samme mekanismer og certifikater, der bruges til at logge ind. Identifikationen af brugeren bliver tjekket af helt nede i maven på mainframen, fortæller Henrik Andersen.
"Kan man hacke os på det første lag, skal man være usædvanlig intelligent for også at hacke os på det andet - heri ligger blandt andet også et protokolskifte. Specialister i penetrationstest fra de store konsulenthuse har været inde og prøve, om de kunne lægge e-Boks ned, siger han.
Der har ikke i de seneste to år været kommentarer fra sikkerheds-revisorerne i KMPG til e-Boks' mainframe.
Den eneste realistiske måde at hacke en mainframe på er, hvis man har de rette credentials til at komme ind i systemet, tilføjer Jørgen Riis Andersen, nordisk direktør for mainframe-software i IBM.
"Du skal som kriminel have fat i en bruger, der har de passwords, der skal bruges, for at kunne komme ind og få adgang til brugerens data," siger han.
E-Boks reddede ATP
Mainframens kapacitet og skalerbarhed sørgede for, at der ikke var problemer med at håndtere de hundrede tusindvis af forespørgsler i foråret, da danskerne ville tjekke, hvor mange penge, de skulle have udbetalt fra den Særlige Pensionsopsparing, SP-pengene.
"ATP's hjemmeside gik i knæ og henviste til e-Boks, og da gik vi fra 15.000 besøgende i timen til 115.000. Det kan motoren i mainframen sagtens magte. Vi kørte rent igennem, og vi løste ATP's behov for at kommunikere med deres egne kunder gennem os," siger Henrik Andersen.
En mainframe kan netop lide volumen, og den skalerer på en anden måde, end andre platforme, fastslår IBM's Jørgen Riis Andersen.
Server-kommunikation æder skalering
"Jo større skalering, jo lavere kostpris. På andre platforme bruger du mere intern processor-kraft på kommunikationen i maskinen og imellem de forskellige maskiner i et cluster. Jo mere du skalerer op, jo flere maskiner falder ud, fordi de skal bruge mere kraft på at styre sig selv i netværket. I mainframen kører hele kommunikationen indeni maskinen, med ekstremt hurtige forbindelser - hyper sockets."
På de distribuerede platforme kører det i et cluster setup i netværk. Her bliver skalerbarheden ædt, når maskinerne skal snakke sammen.
"Hver gang, de kører ud i netværket, forsvinder der tid og kraft, og processorerne bruges til at finde ud af, hvilken maskine, der fik hvilken opgave. Det er mere trafik på langsommere linier, mens mainframen bruger sine hyper sockets, hvor det er lysets hastighed, der sætter grænsen," forklarer Jørgen Riis Andersen.
De dyre MIPS
Alle mainframens kvaliteter til trods, bliver den ofte skældt ud for at være rigtig dyr. Det er et proprietært system, hvor alt skal specialtilpasses, fra hardware til software.
Overvejer e-Boks på et tidspunkt at migrere til en anden platform?
"Det gør vi ikke, tværtimod. Der er flere flag på landkortet end i Danmark. Vi producerer allerede til halvanden million brugere uden for Danmark, i Finland, Norge, Sverige og Irland for Danske Bank. Det er ikke under e-Boks-brandet, men mange af deres dokumenter ligger her hos os, og bliver skudt ud fra den samme kerne. Her bliver mainframens berettigelse stadig større," mener Henrik Andersen.
Men hvad med prisen?
"Der kan muligvis blive et cost issue på et tidspunkt, men da kan vi muligvis lægge arm med KMD en gang mere og få det justeret. I denne verden har det jo lidt at gøre med, hvor stor, man er. Hvis man køber 17 MIPS koster de en ting, mens de koster noget andet, hvis man køber 1.700," siger han, og fortsætter:
"Så det med, at den ene platform æder den anden, må du tale med de religiøse om. I min verden sælger vi på sikkerhed og stabilitet. Men vi udfordrer da prisen ved ikke at lave alle finjusteringerne nede i DB2'en, men i Windows-miljø."
Han vil ikke afsløre, hvad e-Boks betaler KMD per MIPS.
"Det er en forretningshemmelighed. Vi er ikke KMD's største kunde, men jeg mener, vi får det til en fair pris i øjeblikket."
Den dobbelte mainframe
I mainframen er alt dobbelt. Al kommunikation og alle beregninger foregår dobbelt. Beregningerne sammenlignes, og hvis de ikke er identiske, bliver de lavet om. Også strømforsyning og køling er dobbelt, fortæller IBM's Jørgen Riis Andersen.
E-Boks' mainframe, der står hos KMD, har fødestrøm fra fire forskellige elværker. Dielselgeneratoren sørger for, at den aldrig slukker.
E-Boks har ladet FORCE technology regne på, om det er mest klimavenligt at køre rudekuverter ud med postbiler, eller om det er bedre at spytte dem ud af mainframen og sende dem digitalt. Den duel taber postbilen.
Produktionen af e-Boks koster under en halv procent i det samlede CO2-regnskab, viser analysen.
Den grønneste maskine
"Klimaregnskabet lider mest under, at 15 procent af brugerne udprinter de dokumenter, vi sender dem. Derudover bruger de tid på at kigge på deres computerskærme. Vi ved, hvor længe, folk er logget på e-Boks, og deres tændte skærme og udprintninger er de to største miljøsyndere i e-Boks' grønne regnskab," siger Henrik Andersen.
E-Boks har i øvrigt fjernet 1.600 tons CO2 ud af det samlede danske klimaregnskab i år. Og 1.600 tons papir. Fra 1. januar vil KMD og dermed e-Boks være fodret med vindmøllestrøm fra vindmølleparken Horns Rev 2.
"Mainframen er den mest grønne maskine, du kan få. Den bruger mindre strøm end andre platforme. Den har en mere centraliseret køling, og bruger mindre strøm på processorkraft. I øvrigt fylder den mindre," siger Jørgen Riis Andersen.
Computerworld sætter i en række artikler fokus på mainframe. Vil serverne overtage, eller holder mainframen sin position som it-verdenens klippesolide talknuser?
Læs mere:
Mainframens pålidelighed bliver et dødsmærke
Skandinavien i gryende mainframe-panik
