Artikel top billede

Vild kamp om at blive verdens største pc-selskab

Dell dropper ned ad listen, og det er der en god grund til, mener Michael Dell.

Computerworld News Service: Acer har overtaget Dells gamle plads som verdens andenstørste pc-leverandør i årets tredje kvartal, netop som pc-markedet er ved at blive vækket til live igen, oplyser analysehuset IDC.

Det internationale salg af pc'er er steget med 2,3 procent i forhold til samme kvartal sidste år. I kvartalet er der samlet blevet solgt 78,1 millioner enheder, og det er ifølge det første kvartal i år, hvor pc-salget er steget.

Acers salg steg med imponerende 25,6 procent og nåede 10,96 millioner enheder, hvilket er mere end Dell, hvis pc-salg faldt med 8,4 procent til 9,95 millioner enheder.

Acer "har gjort det bedre på stort set alle dele af markedet," siger IDC

Acer har haft en fordel ved det store salg i løbet af skolestarts-sæsonen, hvor priserne på bærbare computere er faldet og netbooks har opnået momentum, lyder det fra Jay Chou, IDC-analytiker.

Dell ikke så meget med på netbook-bølgen

Dell har ikke interesseret sig for de billige netbooks i samme grad som Acer, siger Jay Chou.

Acer har på den måde opnået store fordele ved det fokus, der har været på prisforskellene mellem netbooks og bærbare computere.

Acer endte kvartalet med at stå for 14 procent af markedet sammenlignet med Dells 12,7 procent.

Begge virksomheder kommer efter Hewlett-Packard, som fastholder sin plads som verdens førende pc-leverandør.

HP har 20,2 procent af markedet med et salg på 15,79 millioner pc'er, hvilket udgør en vækst på 9,3 procent i forhold til sidste år.

Acer står stærkere i butikkerne end Dell, hvilket hjalp virksomheden med at opnå et højere skolestarts-salg.

Her er virksomhedernes foretrukne mærke

Dell er til gengæld stærkere i forhold til virksomhedssalg, og firmaet kan få et come-back under virksomhedernes store forventede pc-udskiftning i 2010, siger Jay Chou.

Indtil da vil Dell måske nok komme til at kæmpe for at holde trit med konkurrenterne i forhold til salg af enheder. Virksomheden har dog oplevet en solid vækst på udviklingsmarkederne, pointerer IDC, hvilket er et positivt tegn.

Lige siden Dell mistede sin ledende markedsposition, har grundlægger og administrerende direktør, Michael Dell, insisteret på, at han går efter de områder, som der er penge i.

"Hvis vi alene gik efter markedsandele, så ville vi skynde os at sælge en hel masse netbooks," sagde han for nylig under et telefonmøde med henvisning til, at virksomhederne tjener mindre per solgt netbook end på fuldt udstyrede pc'er.

Lenovo oplevede en stor vækst på 18,2 procent set i forhold til virksomhedens fjerdeplads med et salg af 6,99 millioner pc'er. Toshiba kommer ind som nummer fem med en vækst på 6,9 procent til 4,04 millioner.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere