Artikel top billede

(Foto: www.lelesandrini.it /)

Endnu et alvorligt hul i Adobe

Adobe er endnu en gang ramt af en alvorlig sårbarhed i firmaets digitale dokumentlæser, som er et af verdens mest populære programmer.

Så er den igen gal med en af de helt store sikkerhedssyndere i 2009.

Der er nemlig rapporteret endnu en ny, kritisk sårbarhed i Adobe Reader/Acrobat.

Teknisk set er der tale om en rendyrket 0-dagssårbarhed, som aktivt misbruges i målrettede angreb mod udvalgte mål.

Sårbarheden kan udløses ved at åbne et særligt udformet PDF-dokument, og findes i alle variationer af Adobe Reader og Acrobat version 7.x, 8.x og 9.x.

Sårbarheden er foreløbig kun bekræftet på Windows-platformen, men sikkerhedsfirmaet CSIS oplyser, at der er god grund til at tro, at den også eksisterer på andre platforme, som Mac OS X og Linux.

Ringer hjem til far

0-dagssårbarheden befinder sig i en JavaScript-funktion i Adobe Reader/Acrobat.

Ved kørsel af ondsindet kode på computeren kan det medføre en komplet kompromittering af systemet.

Denne sårbarhed er blevet misbrugt i såkaldte harpun-angreb, hvor udvalgte e-mail-adresser har modtaget en e-mail med et vedhæftet PDF-dokument, som ved kørsel afvikler shell-kode på systemet.

Shell-koden kører i hukommelsen, og dropper en fil i Windows, der binder maskinen til et botnet.

Den skadelige kode lægger ligeledes en informationstyv, som ringer hjem til angriberen, hvor den afleverer følsomme data.

Adobe har bekræftet fejlen og frigivet en særlig sikkerhedsadvarsel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere