Dorte Toft nøgen på Facebook

Klumme: En god overskrift er altafgørende, når det handler om læsernes opmærksomhed. Det ved journalister. Det ved reklamefolk. Og det ved spammere.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

På nettet er overskrifter endnu vigtigere end i andre medier.

For nettet er det hårdeste medie af alle, når det handler om at få opmærksomhed. Uanset hvor på nettet vores budskab bliver set, skal det slås med en sværm af andre lækre, lokkende links.

Der er alternative links på webben og i indbakken. Konkurrencen er overalt.

Jeg arbejder i en virksomhed, der sender nyhedsbreve ud for en lang række danske medier.

De bedste overskrifter får flest læsere

I nyhedsbrevene slås historierne om læsernes opmærksomhed, og journalisterne laver overskrifterne. Nogle af dem er ok, nogle er ringe, og andre fantastisk gode.

Hver uge skimmer jeg de samlede resultater igennem - hvor mange mails er sendt ud, hvad stod der i emnefeltet, hvor mange mennesker har åbnet, og hvilke historier fik flest læsere.

Og det er ganske tydeligt, at de bedste overskrifter får flest læsere.

Selv meget store nyhedsbreve med flere end hundredtusind modtagere må lægge sig fladt på maven for det meget mindre medie med de meget bedre overskrifter. Selvfølgelig spiller mange andre faktorer ind ... men resultaterne er klokkeklare uanset hvad.

Gode overskrifter skaber klik.

Så hvad er en god overskrift? Ja, den er kort og let at læse, som i "Mistænkt for Maria-mord".

Den handler om et emne eller endnu bedre en person, som interesserer læseren, som i "Løkke lyver om Haiti".

Og den rummer implicit løftet om flere interessante detaljer, når du klikker. Jo større løfte, des flere klik.

Og klik er penge. Klik giver mulighed for at sælge, for at vise annoncer, for at få sit budskab ud. Og vi skal jo allesammen leve.

Når man for eksempel laver en side som Computer-
world.dk, er der mange klik til forskel, om man skriver "G-mail hacket" eller om man skriver "Kinesiske G-mail konti hacket".

Fortæl sandheden - men ikke for meget af den

Som journalist skal man naturligvis fortælle sandheden, i hvert fald som man selv opfatter den, men man skal jo også sørge for, at der bliver klikket.

Og at udelade en enkelt detalje, såsom hvis G-mail konti der blev hacket, giver flere klik.

I gamle dage lærte journalister at skrive det vigtigste først.

At opsummere hele historien i en lille indledende sætning, som gav læseren den vigtigste information.

Skal pinedød sælges

Derefter følger så detaljerne. Men den metode giver bare ikke klik. Og derfor er den på retur på nettet.

For netskribenter er pinedød tvungne til at skrive sælgende overskrifter.

Det gælder uanset, om de sælger varer, nyheder eller budskaber.

Er du i tvivl, så klik ind på en hvilken som helst netavis og se "mest læste historier" - fællesnævneren er plat, populær og lokkende.

Allerhelst indgår både sex og kendte personer. Det virker.

Dorte Toft, som venligt har sanktioneret denne artikels overskrift, tilføjer, at mishandlede dyr også er et hit.

Og jeg vil mene, at sociale medier og Google må være klare hits i Computerworld.

Men når nyhedens interesse er forbi. Når overskriften ikke længere står i nyhedsbrevet, på forsiden af websitet, i boksene med "mest læste" og så videre, så skal overskriften skrives om.

Skal findes af Google

På det tidspunkt bliver teksten kun klikket på, hvis den bliver fundet via Google, og her gælder det, at jo mere præcist overskriften beskriver indholdet, jo højere kommer den på resultatlisten.

Så nu kommer de gamle journalistiske dyder frem igen.

Og jeg vil stærkt opfordre Computerworlds ærede redaktion til at ændre overskriften på denne klumme om en tre ugers tid. I kan for eksempel kalde den for "Vildledende overskrifter vinder på nettet".

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Connexa A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Ivan Nielsen som IT Konsulent. Han skal især beskæftige sig med IT Infrastruktur og services. Han kommer fra en stilling som IT Konsulent hos IT Forum Gruppen A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med IT Infrastruktur og konsulentopgaver. Nyt job

    Ivan Nielsen

    Connexa A/S

    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse