Der er langt mellem de kvindelige erhvervsledere i Danmark - længere end i de fleste andre lande i Europa.
Ifølge den seneste opgørelse fra EU-Kommissionen indtager Danmark en 8. sidsteplads - lige foran Rumænien, men dog foran Sverige og Finland.
I front finder vi Frankrig, hvor andelen af kvindelige erhvervsledere er på næsten 40 procent. Herefter følger lande som Polen, Italien og Spanien. EU-gennemsnittet er på 32 procent, mens Danmark ligger nede på 26 procent, når det gælder andelen af kvindelige erhvervsledere.
Andre steder i samme undersøgelse kan man læse, at Danmark samtidig er det land i Europa med den klart højeste beskæftigelsesgrad for kvinder, og at Danmark også indtager en suveræn førsteplads på opgørelsen over, hvor lang tid børn tilbringer i daginstitutioner.
Med andre ord kan den lave danske score på kvindelige erhvervsledere dårligt skyldes hverken manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller manglende brug af daginstitutionstilbud.
Hvad skyldes det så? Det er der givetvis ikke én enkelt forklaring på. Alligevel tør jeg godt vove det ene øje og komme med mit personlige bud på en hovedårsag:
Danske kvinder vil ofte have det hele, og nogle gange bevirker det, at de sjældnere får fat i lederjob end deres medsøstre i de fleste andre europæiske lande.
Når det går bedre for danske mænd, der jo også gerne vil 'have det hele', så er det først og fremmest et tegn på, at der fortsat er nogle generelle samfundsmæssige normer og rammebetingelser, som i den grad favoriserer mænd.
Jeg har gennem mange år beskæftiget mig med, hvordan vi kan tiltrække flere kvinder til it-branchen, og her er problemstillingen i forhold til rekruttering af kvindelige ledere bestemt ikke mindre.
Blandt IT-Branchens medlemsvirksomheder har således kun seks procent i 2009 en kvindelig administrerende direktør. Det er ikke meget, selvom der er tale om en vækst i forhold til 2008, og derfor har brancheforeningen da også nedsat en styregruppe, der målrettet arbejder på at øge antallet af kvindelige ledere i it-virksomheder.
Danske kvinder står generelt ikke over for samme svære valg som kvinder i mange andre lande. I Danmark kan det godt virke realistisk på samme tid at prioritere den seje professionelle karriere samtidig med, at man energisk forfølger drømmen om en harmonisk familie med tid og overskud til det meste. Jeg tror ikke, det er lige så realistisk i mange andre lande, hvor det står klart for kvinder, at de enten må prioritere karrieren eller familien.
Betyder dette så, at danske kvinder skal vælge børnene fra? Bestemt nej! Danmark har brug for, at der bliver født flere børn, og ledende kvinder i it-branchen er da super gode rollemodeller for næste generation. Jeg mener ikke, der er noget galt med ambitionerne, tværtimod. Men det er nødvendigt, at vi skal blive ved med at kæmpe for at forbedre betingelserne for, at kvinderne kan deltage på lige vilkår, hvilket jo er til hele samfundets bedste.
Hvorfor er det for eksempel stadig ikke commes il faut at købe sig til hjælp til at passe børn og husholdning?
Personligt synes jeg, det vil være oplagt, hvis også hushjælp blev betragtet som et frynsegode? Det er jo svært at komme udenom, at toplederjob kræver lange arbejdsuger, så det var vel en god idé. Trods udbyggede børnepasningsordninger, en høj beskæftigelsesgrad blandt kvinder mv., så er der bestemt stadig meget at kæmpe for.
Annette Stausholm Nielsen er direktør for teknisk kompetence i IBM Nordic og er formand for IT-Branchens udvalg "Unge i IT-branchen".
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
