Computerworld mener: Det er i dag mere end et år siden, at Kommunernes Landsforening efter intens og langvarig debat solgte KMD til pensionsselskabet ATP og kapitalfonden EQT for to milliarder kroner.
Inden da havde KMD i mange år formelt opereret på det kommercielle it-marked som selvstændigt selskab - og altså formelt i fri konkurrence med de øvrige aktører på det milliard-store kommunale it-marked.
Figenbladet var dengang, at KMD ikke var ejet af kommunerne, men af en forening, KL, som kommunerne var medlemmer af og som ejede 100 procent af aktieselskabet KMD.
Ude i kommunerne var man ikke helt i sync med den opfattelse. Her opfattede man i meget stort omfang KMD som kommunernes selskab og som leverandøren med særlig forståelse for og særlig indsigt i de kommunale it-behov og it-udfordringer.
KMD's reelle forretningsmæssige uafhængighed blev grundlagt med frasalget til ATP og EQT for godt et år siden og var på mange måder den naturlige udvikling af, at KMD's andel af de it-markeder, som ikke berører kommunerne, var kraftigt stigende.
Med overgangen til privatejet selskab blev profit-maksimering først for alvor skrevet ind i KMD's formålsparagraf, en forretningsorienteret bestyrelse satte sig til rette i bestyrelseslokalet, og alt sammen har det helt naturligt ført til voldsomme prisstigninger på de kommunale systemer, som KMD er den eneste leverandør af herhjemme.
Danske konkurrence-eksperter taler med hævede øjenbryn om monopol-misbrug, mens KMD selv bedyrer, at der blot er tale om, at priserne er ved at komme på niveau med det, som varen reelt er værd.
Med andre ord: KMD hæver priserne, fordi det kan lade sig gøre. Sådan taler et monopol, der har fokus på at tjene penge.
Her er problemets kerne
Problemets kerne skal vi finde ude i kommunerne.
Her føler man sig mange steder fortsat tæt forbundne med KMD og opererer stadig på samme måde som dengang, KMD og kommunerne delte de samme mål.
Kommunerne føler sig så tæt forbundne med KMD, at de mange steder ikke finder det nødvendigt overhovedet at tage noter og føre oplysninger om forhandlingsmøder, aftalegrundlag, udlandsture og andre vitale emner med forbindelse til KMD til protokols. Det kan du læse mere om her
Det tætte forhold gør også, at faretruende mange kommuner ikke finder det nødvendigt at gå i udbud. I stedet sender de blindt millioner og atter millioner af kroner i retning af KMD - uden udbud, uden skelen til prisen og uden nogen undersøgelse af, hvad varen reelt er værd - samtidig med at de på en række helt centrale borgernære serviceområder piner udgifterne i bund.
For kommunerne stoler stadig blindt og naivt på KMD, som kun kan grine højt hele vejen ned til den i forvejen bugnende bankkonto.
Selv højtplacerede kommunefolk føler stadig i høj grad et medejerskab til KMD og deler en fortrolighed med selskabet ud fra en helt utidssvarende idé om, at KMD og kommunerne også i dag har samme mål.
KMD er som trimmet og tjekket selskab selvfølgelig ikke sen til at udnytte denne naive opfattelse til at gøre det, som nu er KMD's primære opgave som privatejet selskab: At tjene penge.
Profit, profit, profit
KMD - der i mange år har været dygtigt drevet af formanden for IT-Branchen, Lars Monrad-Gylling - bærer naturligvis det fulde ansvar for sine priser, sin policy og sine prisstigninger - også hvis de er på kanten af rimelighed og konkurrence-lovgivningen.
Mest alvorligt er dog indstillingen hos KMD's kunder. Kommunerne må og skal forstå, at KMD ikke længere er deres ven, som sejler i samme båd, men en profit-orienteret aktør, der vil tjene penge. Mange penge. Og de skal komme fra kommunerne.
Kun hvis den holdningsændring slår igennem i kommunerne, vil konkurrerende selskaber dukke op i arenaen og give KMD den konkurrencemæssige kamp til stregen, som er påkrævet for,at markedet kommer i balance.
Det kræver politisk lederskab i kommunerne. Er det mon det, der mangler?
