Fagforeningen Fag Og Arbejde (FOA, tidligere forkortelse for Foreningen af Offentligt Ansatte) har de seneste dage kørt en massiv netkampagne for det fiktive frelserfirma Robocare, der lover plejerobotter til alle trængende danskere.
I går faldt metalmaskerne, og Robocare blev "afsløret" som det rene svindel og humbug i en kampagne, der har kostet FOA op mod tre millioner kroner at producere og promovere med prominente bannerplaceringer på store danske online-medier.
Ifølge FOA skal kampagnen promovere ligeløn og grænserne for velfærdsteknologi.
Formand for FOA, Dennis Kristensen, fortæller Computerworld, at kampagnen dog først og fremmest handler om ligeløn.
Hvordan hænger ligeløn sammen med skræmmebilledet af menneskelignende robotter, som det fiktive firma, Robocare, promoverede sig på?
"Nu har vi haft et par års diskussioner om, hvordan velfærdsteknologi kan bidrage til, at ældre og handicappede kan leve et mere værdigt liv uden hjælp for plejepersonale. Vi har så valgt at vinkle kampagnen på, at det i fremtiden kan blive et must at få robotter til at passe dig, og det er således ikke et tilvalg længere, og det er vi ikke interesserede i."
Bakker FOA op omkring indførelsen af velfærdsteknologi i Danmark til glæde for borgere, personale og nationaløkonomien - og er der en grænse for opbakningen?
"Vi er på ingen måde maskinstormere, og naturligvis bakker vi op omkring indførelsen af velfærdsteknologi til glæde for personalet, der ikke skal udføre det hårde og gentagne arbejde.
Samtidig giver teknologien også de ældre et mere værdigt liv, hvor de i længere tid kan klare sig selv. Det er eksempelvis smartere, at de kan spise ved hjælp af en robot-arm frem for, at der skal sidde en person og made dem. Vi bakker op omkring, at personer kan blive så længe som muligt i deres eget liv.
Men vi tror bare ikke på den med, at teknologien helt kan erstatte den menneskelige arbejdskraft, altså der hvor plejeren og den ældre står ansigt til ansigt. Vi vil være rigtig meget på den som samfund, hvis hele vores plejesektor er computerstyret, og vi ikke har noget valg."
Har FOA spurgt de ældre, handicappede og andre svage om, hvilken form for pleje de ønsker sig?
"Vi ved, at teknologien kan være med til at forbedre livet for ældre og handicappede med fysiske skavanker. Der, hvor problemerne opstår, er, når vi går ind i hovedet på folk og erstatter den menneskelige omsorg med maskiner.
På ældreområdet er tilstanden jo ikke stationær, og det kræver altså menneskelig dømmekraft at vurdere, hvordan Fru Jensen har det i dag."
Der er flere eksempler på menneskeerstatninger som eksempelvis en robot-sæl, der kan give ældre og demente bedre trivsel. Kan vi ikke få det ønskede lille smil fra robotterne?
"Jo, og robot-sælen kan få den demente til at overføre nogle følelser til sælen, og der findes også flere eksempler med dukker på plejehjem. Men det handler jo også om responsen den modsatte vej, hvor det kræver en menneskelig hjerne at registrere, hvordan den ældre har det og kan komme med feedback i form af pleje."
Midt i en finansiel krise, er det så ikke overskudsagtigt at kræve menneskelige ansigter i plejen, når der findes billigere erstatninger. Er det ikke også et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd til det?
"Man kan vende det om og sige, at hvis vi vil have et menneskeligt ansigt på plejen, så bliver vi også nødt til at tage os råd. Hvis vi vil have et velfærdssamfund med lige muligheder for alle, så skal vi altså erkende, at det koster penge at finansiere den basale velfærd."
