Nokia forsøger sig med weblæser

Det finske mobilselskab Nokia har lanceret en Linux-baseret weblæser med skærm i bredformat. Man kobler sig på internettet med trådløst netværk eller via en Bluetooth-telefon.

Indhold

Verdens største mobilproducent lancerede onsdag det første produkt, der benytter sig af styresystemet Linux og udelukkende kan kobles op med trådløse lokalnet, også kaldet WLAN eller Wi-Fi.

Nokia 770 Internet Tablet er designet til at læse e-mails og browse på nettet, mens den ikke kan bruges til at ringe med. Samtidig skal den bruges sammen en traditionel mobiltelefon via Bluetooth, hvis man vil på nettet, hvor der ikke er trådløse hotspots.

Fra Nokias side er det nye produkt et forsøg på at brede sig væk fra mobilmarkedet og ind på et domæne, der i dag domineres af firmaer som Dell og HP.

Den nye enhed har en fire tommer skærm med en opløsning på 800 x 480 pixels i bredformat. Skærmen kan fremvise 65.536 forskellige farver.

Nokia 770 måler 14 x 8 x 2 centimeter og vejer 230 gram. Den får en vejledende udsalgspris på omkring 2.600 kroner.

Over for The Wall Street Journal stiller en britisk analytiker dog spørgsmålstegn ved, hvorfor brugerne skulle vælge Nokia 770 frem for en traditionel bærbar pc. Selv mener Nokia, at enheden er konkurrencedygtig, fordi den er billigere og har en bredskærm, der bedre kan vise websider end normale håndholdte produkter.

Styresystemet er baseret på Linux, og det indeholder blandt andet funktioner til at høre internetradio, afspille mediefiler og læse nyhedsfeeds via RSS-formatet.

- Linux er et logisk valg til Nokia 770 Internet Tablet, da Linux og open source-udviklingsplatformen giver os en hurtig og effektiv løsning til at udvikle produkter for denne nye Nokia-produktkategori. Dette er første skridt på vejen til at udvikle et open source-produkt til bredbånd og internettjenester, udtaler Erich Hugo fra Nokia.

Nokia planlægger at opdatere enhedens software næste år, så den også understøtter internettelefoni. Det nye produkt forventes på hylderne i tredje kvartal.

Denne artikel stammer fra Computerworld Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere