Mobiludfald generer arbejdsnomader

Mobilselskaberne siger, at deres sendemaster nu dækker næsten hver en afkrog af Danmark. Alligevel bliver mobilsamtaler og dataoverførsler stadig afbrudt. Det giver irritation og ærgrelser hos det stigende antal moderne arbejdsnomader, der er stærkt afhængige af en pålidelig forbindelse i dagligdagen.

Mobildækningen i Danmark er stadig en hullet si. Godt nok bliver hullerne efterhånden mindre og sjældnere, men ikke sjældnere, end at mobile medarbejdere jævnligt lander i disse huller og mister forbindelsen. Andre steder er velforsynet med master, men de kan være optaget af for mange mobilsnakkere. Der kan desuden være en del andre tekniske årsager til, at man får en uønsket dame at høre, computerstemmen, der siger: "Der er ingen forbindelse til mobiltelefonen i øjeblikket".

- Det er dødirriterende, hvis man ringer op til en kunde og dårligt nok får sagt sit navne, før man bliver smidt af. Derfor er jeg begyndt at holde op med at ringe til kunder fra bilen.

Sådan siger en erhvervskvinde, der jævnligt må konstatere, at mobiltelefonen stadig ikke fungerer lige så godt som en fastnettelefon. Anette Krogh lever af at formidle en horde af flyvske freelance-konsulenter som adminstrerende direktør i selskabet Cell Free Agents.

Død linie midt i produktdemonstration

En softwaredirektør i Århus, Christian Dalsgaard, forbander også af og til svigtende mobildækning. I hans firma Resource Software Engineering producerer de nemlig blandt andet systemer, der skal kunne styres via en mobiltelefon.

- Mobilsvigt er frustrerende for os, der udvikler realtime content management til trådløs. For eksempel oplevede jeg en dag at skulle demonstrere vores produkt hos Navision. Selve softwaren kørte fint, men der viste sig ikke at være dækning på mobiltelefonen. Jeg var nødt til at gå hen til vinduet og stå og holde den op i luften, før det lykkedes, fortæller Christian Dalsgaard.

Han har langt bedre erfaringer med stabiliteten og kvaliteten i mobilnettet i Japan, hvor han også har demonstreret produkter. Christian Dalsgaard håber, at europæerne snart vil lære noget af japanerne.

Altid på - øh næsten da

De generende huller og udfald er ikke noget, der fylder meget, når mobilselskaber og mobiltelefonproducenter markedsfører apparaterne. Det er derimod friheden til at kunne "være på", kommunikere, surfe og arbejde overalt. På mobiludbydernes websteder nøjes man typisk med at bringe et såkaldt dækningskort - et Danmarkskort med forskellige kulører, der skal vise, hvor chancerne er gode og mindre gode for at få hul igennem på mobilen. De er dog ikke så detaljerede, at man for eksempel kan aflæse, om man kan arbejde fra sit sommerhus.

Mobildækningen uden for de større byer har Sonofon og TDC hidtil alene stået for, men to andre er på vej: Telia og Orange fik for godt et år siden licens til de såkaldte 900-licenser. Alle øvrige mobilselskaber på markedet i Danmark lejer sig ind på enten Sonofons eller TDCs mobilnet.

Sonofon oplyser stolt på sit websted, at selskabets mobilnet dækker 97 procent af Danmarks befolkning og tilføjer, at "det er bedre end nogen anden mobiloperatør i landet". Den påstand vil man næppe godtage hos konkurrenten TDC, hvor det oplyses at dækningen er 99 procent.

Går man til nogle af de øvrige mobilaktørers websteder - de som lejer sig ind på TDC's og Sonofons net - forsvinder forbeholdene for dækning fuldstændig. Hos Orange erklærer man uden vaklen, at "med en Orange telefon kan du altid ringe og selv blive ringet op. Uanset hvor i landet du befinder dig. En sjælden gang kan du endnu komme ud for, at vi ikke dækker. Hvis det sker, kan du stadig tale ? bare på et andet teleselskabs net. Det kaldes "roaming"."

Har de sorte huller på rygraden

Realiteterne ser dog af og til anderledes ud: Et længe ventet vigtigt forretningsopkald kimer på mobilen, mens du kører igennem en lille flække, hvor mobildækningen svigter og forbindelsen bliver afbrudt midt i en sætning. Den situation kender reklamedirektør Jørgen Hansen fra Viborg alt for godt.

- En dag, jeg kørte lidt uden for Brande, blev jeg ringet op af Bryan Adams, som jeg ville booke som fotograf til en opgave. Men jeg tabte ham, inden vi nåede at aftale noget og fik ikke nummeret. Heldigvis lykkedes det at få kontakt tidsnok senere, siger Jørgen Hansen, der driver firmaet Par No. 1. Han kører en del i sit job, og især i en radius på 100 kilometer omkring Viborg i Midtvestjylland. Mobilmasterne skulle dække mellem 97 og 99 procent af befolkningen, afhængigt af om der står Sonofon eller TDC i mobilens display.

- Jeg ved i hvert fald, hvor nogle af de 1-3 procent er henne. Jeg har det mange steder helt på rygraden, hvor jeg ved, at jeg ikke kan ringe op eller bliver afbrudt i samtalen. Det er rent ud sagt skideirriterende og kan i værste fald være fatalt. Jeg tror ikke, man kan gøre konsekvenserne op i kroner og ører, men mobiludfald er kimen til en masse irritation. Som mobilkunde kan man ikke gøre meget andet end at acceptere det, men man burde kunne forlange en ordentlig service for pengene, mener Jørgen Hansen.

I Danmark er der mere en 3,6 millioner mobilkunder på enten abonnement eller taletid. De ringer ialt omkring halvanden milliard minutter om året.

TDC Mobils netdirektør Per Ole Heltov synes selv, det er irriterende, når forbindelsen smutter midt i en mobilsamtale. Han er ansvarlig for, at mobilkunderne i TDC er dækket ind, når de taler trådløst over GSM-nettet. Og det er de faktisk i meget stor stil, mener Per Ole Heltov.

- Jeg tør godt sige, at vores dækning er i verdensklasse. Vi dækker mere end 99 procent af befolkningen med vores sendemaster, og også nogenlunde 99 procent af hele landet, dog med undtagelse af meget øde, tyndt befolkede egne. For eksempel inde midt i Rold Skov uden for stier og veje, siger Per Ole Heltov.

Dermed korrigerer han også den information, Computerworld Online fik om mobildækning, da vi ringede til TDCs mobilhotline. Her oplyste en medarbejder, at TDC dækker 95 procent. På TDC Mobils websted oplyses det, at man er i gang med at opdatere dækningskortet for øjeblikket - derfor er dette ikke tilgængeligt.

TDCs egne målinger og tests af mobildækningen på deres net viser, at der sker afbrydelser i under en procent af mobilsamtalerne. Selskabet modtog omkring et par hundrede klager over mangelfuld mobildækning i år. Sidste år var der dobbelt så mange henvendelser, siger Per Ole Heltov.

- Vi er meget glade for at modtage de klager, fordi det hjælper os med at opdage huller. Det kan for eksempel være et sted på en vej ned mellem et to bakker eller i nærheden af en skov, der har vokset sig større, forklarer han.

Prioriterer toglinier og veje højt

TDC udbygger fortsat nettet med nye basisstationer (sendemaster), og inden udgangen af år 2002 vil TDC mobildækning være total ifølge Per Ole Heltov. Især vej- og togstrækninger har høj prioritet samt rekreative områder.

- 100 procents dækning vil vi aldrig få, men det kommer tæt på. Der er nogle områder, vi ikke har tilskyndelse til at dække. Vi er nødt til at tænke på, om det kan betale sig. Hvis der for eksempel viser sig at være en enkelt ejendom ude på landet, hvor personen kun kan bruge sin mobil uden for huset, er det meget sjældent, at vi sætter en mast op, for sådan en koster omkring en million kroner. I stedet vælger vi måske at opsætte en modtager på huset for at løse problemet, siger Per Ole Heltov.

Metal bremser mobilbølger

Når også brugere af TDCs mobilnet oplever udfald, skyldes det en lang række faktorer. Dels kan der være trængsel i kanalerne på sendemasterne, når mange mennesker taler i mobil i samme område på samme tid.

DSBs nyere IC3-toge volder også problemer. Her bremses radiobølgerne af både den "metalkasse", toget består af og af en særlig antireflekterende belægning på ruderne.

- Vi arbejder meget med toghovedstrækningerne og har opsat 20 nye basisstationer det sidste års tid. Vi ved jo, at mange erhvervsfolk bruger togene til at pendle, arbejde undervejs og sende data, siger netdirektøren.

På Per Ole Heltovs egen arbejdsplads, TDC Mobil, har man endnu ikke skrottet fastnettelefonerne.

- Men på et tidspunktet har vi ikke fastnettelefoner mere her, forventer Per Ole Heltov.

Links til teleselskabers mobildækningskort og dækningsinformation

Orange

Sonofon

Tele2

Telia

Club Blah Blah

Dublyooh

TDC har for øjeblikket ingen informationer på sit websted om mobildækning i Danmark

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Styrelsen For It og Læring

    Forretningsanalytikere til tilskuds- og uddannelsesadministration

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S