Justérbar skærm på den bærbare

Flybook VM er en bærbar, der langt om længe tager ergonomi alvorligt, og derfor har en justérbar 12 tommer skærm.

Hvor tit har det ikke irriteret en, at man ikke kan rykke skærmen lidt op på den bærbare?

Det ergonomiske problem forsøger firmaet Dialogue fra Taiwan at løse med sin nye bærbare Flybook VM, som har en justerbar 12,1 tommer skærm på 1.280 gange 768 pixels.

Skærmen sidder fast på en teleskopstang, der kan skubbes op og ned samt hen over tastaturet. Man kan altså have skærmen over hænderne, når man sidder og skriver.

Flybook VM er Dialogues første Core Duo (1.66GHz) og har Intel's 945GM integrerede grafikkort, plads til to gigabyte ram og har en 30 gigabyte 1,8 tommer harddisk. Der er også webcam, fingeraftrykslæser, WiFi, Bluetooth samt GSM/GPRS/EDGE radio.

Flybook VM blev vist frem under Computex i sidste uge, og derfor har vi desværre ingen pris. Om "fluebogen" kommer til disse breddegrader, vides heller ikke.

Men hvis bare designet kunne inspirere alle fabrikanter af bærbare til at lave teleskop-skærme, så ville ergonomien foran den bærbare nok kunne forbedres.

Ifølge Arbejdstilsynet og fysioterapeuter så er bærbare nemlig slet ikke designet til menneskekroppen.

Faktisk må man kun sidde to timer foran en bærbar. Og måske lidt længere foran en Flybook

Mere om samme emne

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job