Google flyder over med gratis-tjenester
Søgefeltet bruger vi efterhånden dagligt. Men hvis du ikke har været inde og snuse i “bagbutikken” hos Google de sidste par måneder, vil du sikkert blive overrasket over de mange nye gratis-værktøjer, der byder sig til.
Nogle er ufærdige og mest interessante i kraft af deres fremtidspotentiale – men der er også mange nyttige nyskabelser.
Et fælles træk ved mange af de nye Google-værktøjer er, at pc-arbejdet flytter fra din lokale harddisk og ud på internettet.
Denne udvikling, hvor gængse pc-programmer afløses af web-værktøjer, får ny næring af den såkaldte AJAX-teknologi (“Asynchronous JavaScript and XML”), som blandt andet er motoren bag den opsigtsvækkende Google-kalender. Hermed er det muligt at skabe dynamiske webtjenester, der opfører sig mere som interaktive programmer end statiske websider.
I takt med at ægte bredbånd bliver en selvfølge – både derhjemme, på job og på farten – forrykkes grænsen for, hvad der kan lade sig gøre via nettet.
Næste gang bliver det formentlig tekstbehandlerens tur. Google har opkøbt online-tekstbehandleren Writely og er formentlig i fuld gang med at integrere den med Gmail, Blogger, Calendar samt hvad der måtte komme af fremtidige Google-tjenester, vi endnu kun kan drømme om.
Alle frygter Google
Mange tolker situationen derhen, at Google er ved at udvikle sig fra søgemaskine til “det nye Microsoft”, der kommer til at kontrollere platformen for alt, hvad vi foretager os ved computeren.
Der er næsten ingen grænser for de industrier og monopoler, som kan blive truet af Googles ekspansion.
Aktiekursen på eBay raslede ned, da Google Base blev annonceret. Og Google Video, som i dag blot er en samling obskure klip, kan – med de rette alliancer – blive en trussel mod alverdens tv-selskaber. Teleselskaberne rører nervøst på sig, når Google lover gratis Wi-Fi i San Francisco. Og lur os, om ikke Google snart melder sig på det voksende marked for IP-telefoni.
Måske får vi endda et decideret operativsystem. Rygterne herom tog fart sidste år, da en af Microsofts mest indflydelsesrige Windows-udviklere “hoppede af” til Google.
Det forlyder, at Microsofts direktør, Steve Ballmer, i den forbindelse kylede en stol gennem kontoret, mens han hylede og skreg, at han ville “dræbe Google”. Efter at have overværet Ballmers tidligere optrin (KvikLink: GOOGLE001) virker det ikke usandsynligt.
Al den snak om pønsen på at overtage verden er blevet et problem for Google, der traditionelt har levet højt på et image som “de gode nørder”, der drevet af oprigtig begejstring får den ene innovative idé efter den anden – og forærer resultatet væk til internettets store fællesskab.
Ved Googles årlige pressedag i foråret gjorde firmaets talsmænd derfor meget ud af at nedtone ekspansionen – og overbevise tilhørerne om, at gode gamle Google stadig er et søgefirma.
– I modsætning til vores konkurrenter er vi stadig fokuseret på søgning som kerneydelsen, lød det fra Google-direktør Eric Schmidt.
Men ved samme lejlighed præsenterede firmaet en
håndfuld nye værktøjer, der alle peger i samme retning: Alt, hvad du foretager dig på din pc, kan lige så godt foregå på nettet. Og på nettet styrer Google
Bedre til det basale
Selv om Google hastigt forgrener sig i nye retninger, bliver grundstammen ikke forsømt. Sideløbende med de mange nye tiltag arbejder virksomheden hårdt på at forsvare positionen som nettets foretrukne søgemaskine.
Google arbejder til stadighed på at forfine de komplekse algoritmer, der får de “rigtige” websider til at ende øverst på resultatlisten.
Opgaven besværliggøres af, at mange virksomheder prøver at snyde sig til en plads i toppen – for eksempel ved at forklæde salgs-annoncer som anmeldelser. Denne såkaldte “søge-spam” er en voksende udfordring for
Googles programmører.
Opgaven bliver ikke lettere af, at mængden af websider fortsat vokser eksplosivt. Op mod 20 procent af det materiale, Googles indekserings-robot finder en given måned, var der ikke måneden før.
Så der skal stadig mere sortering til, før vi andre med sindsro kan klikke på “Jeg føler mig heldig”.
Søgemaskinen bliver personlig
Denne funktion aktiveres som standard, når du opretter en “Google account”. Fidusen ved den personlige søgning er, at resultaterne sorteres på baggrund af dine tidligere søgninger. Hermed vokser chancen for, at de mest relevante resultater står øverst på listen.
I begyndelsen mærker du næppe nogen forskel, men jo mere du søger, desto mere effektiv bliver funktionen.
En anden fordel er, at man let kan genopfriske ældre søgninger og deres resultater. Hvis du tidligere har besøgt et link, vises dette i resultatlisten med angivelse af dato og klokkeslæt.
Du kan også knytte “bogmærker” til udvalgte websider, som du herefter har nem adgang til fra enhver pc med internet-adgang. For at oprette et bogmærke skal du klikke på “Søgehistorie” øverst til højre – og dernæst på stjernen ved siden af det ønskede resultat. Du kan tilføje en etiket og notater ved at klikke “Rediger bogmærke”.
Bemærk, at her ikke er tale om en regulær bogmærke-tjeneste (som del.icio.us), men snarere om en metode til at bevare og genkalde det bedste fra tidligere søgninger.
Hvad er trendy?
Google Trends giver et indblik i, hvad internetbrugere i forskellige lande søger efter – og hvordan interessen har udviklet sig over tid.
Skriv op til fem ord adskilt med kommaer, for eksempel Denmark, Sweden, Norway. I dette eksempel viser den følgende graf, at interessen for Danmark eksploderede i begyndelsen af februar.
Skulle man have glemt hvorfor, fremgår dette også af grafen, der er udstyret med overskrifter fra Google News. I dette tilfælde naturligvis om Muhammed-protesterne.
Fra menuen øverst til højre kan resultatet begrænses til søgninger foretaget i et bestemt land eller tidsrum.
Hvis du har aktiveret den personlige søgning, kan Trends-opgørelsen også bruges sammen med denne, så du bliver lidt klogere på dine egne webvaner.
Vælg “Tendenser” fra din personlige søgemenu eller hop direkte til den afslørende statistik på: www.google.com/psearch/trends
Google på skrivebordet
Google Desktop er et naturligt bindeled for en række forskellige Google-tjenester. Samtidig bringer det den stærke søgeteknologi ind på din egen harddisk, så du kan finde gamle dokumenter og e-mails med få tastetryk.
Programmet er netop kommet i version 4, som dog i skrivende stund kun findes på engelsk. For at få nyeste version kan det derfor være nødvendigt at klikke “Google desktop in English” nederst til højre.
Den mest iøjnefaldende nyhed er de såkaldte “gadgets”, der enten kan lægges til programmets sidepanel eller hives ud på skrivebordet som frit svævende mini-programmer. Der er over 100 at vælge imellem, og indholdet veksler fra det nyttige (et ur, en vejrudsigt, en videoafspiller) til det sjove (en virtuel potteplante).
Google Desktop 4 er integreret med flere Google-værktøjer end nogensinde før. Blandt andet kan du se aftaler fra den nye Google-kalender og endda oprette nye aftaler – direkte fra det dynamiske sidepanel.
Det er i øvrigt tankevækkende, at et lignende sidepanel er en af hovedattraktionerne i den kommende Windows Vista. Med det voksende fokus på net-integration kan Google Desktop ses som begyndelsen på et helt nyt styresystem.
Eller mere realistisk: En fælles overbygning, der på sigt kan gøre det helt uinteressant hvilket styresystem, der kører nedenunder. I så fald vil fremtidens computerbruger slet ikke være klar over, om han kører Windows, Linux eller Mac OS. Han vil da mene, at han kører Google.
DESKTOP.GOOGLE.COM
Tjekket tidsmaskine
Hovedattraktionen blandt de nye Google-værktøjer er lige nu kalenderen. Den er supernem at bruge – og så kan den deles med andre.
Først skal du oprette en Google-konto, hvilket er hurtigt overstået – og naturligvis gratis. Hvis du i forvejen bruger Gmail, kan du genbruge kodeord og brugernavn herfra.
Med fanebladene øverst til højre skifter man let mellem dag, uge og måned. Man kan også definere sin egen visning (for eksempel fire dage frem).
Eller se en liste med kommende aftaler – lige til at skrive ud og tage med sig, hvis man eksempelvis er på rejse uden sin pc.
For at oprette en ny aftale klikker man på den ønskede dato og udfylder feltet med for eksempel “Morgenmøde 9.30”. Så bliver teksten automatisk sat ind med det rigtige klokkeslæt.
Med et klik på “Quick add” øverst til venstre kan man endda bruge begreber som “i morgen” eller “på fredag” – indtil videre dog kun på engelsk. For eksempel kan man skrive: “Møde med Peter tomorrow 12.15” og “Middag med Lotte Friday at 20”. Når man først har vænnet sig til de engelske brokker, er denne metode langt mere intuitiv end Outlook, hvor man skal nørkle med separate felter for dato, tidspunkter og så videre.
Aftalerne kan flyttes omkring – og udvides eller indskrænkes i tid – med en simpel muse-manøvre. Det er den slags, man forventer af et godt pc-program, men det er altså bare en webside.
Integration til Gmail
Når man skriver de første bogstaver af navnet på en mødedeltager, udfyldes resten automatisk, hvis personen er registreret i din Gmail.
Og hvis du får en mail, der omtaler et møde, kan du føje det til kalenderen med et enkelt klik. Det er et eksempel på den spirende integration mellem de forskellige Google-værktøjer.
Du kan også føje en lokalitet til din aftale (for eksempel “Århus, Denmark”), og herfra klikke dig til et vejkort. Det er ikke så anvendeligt i sin nuværende statiske form. Men man ser for sig, hvordan web-kalenderen på sigt både kan finde adresserne og vise vej til dem på bedste Krak-manér.
Det bedste ved Google-kalenderen er dog, at man kan dele den med andre og “samkøre” sin egen kalender med venner, kolleger og familiemedlemmer. Man kan endda oprette kalendere til forskellige formål og nøjes med at dele nogle af dem. For eksempel kan du føre en privat kalender til personlige aftaler og en offentlig kalender til deling med arbejdskollegerne.
Som mange andre Google-værktøjer er kalenderen stadig i beta-fasen. Den største begrænsning lige nu er, at man ikke kan synkronisere kalenderen, hverken med Outlook eller mobiltelefonen – man kan kun importere i CSV- og iCal-format. Men der går næppe længe, før Google finder en løsning på dette. Ellers skal andre nok gøre det.
Global opslagstavle
Hvis du lynhurtigt skal have noget lagt ud på nettet, er Google Base den nemmeste løsning.
Endnu er værktøjet ikke helt færdigudviklet, men her er et klart potentiale, og det er absolut anvendeligt allerede nu. Her kan du udgive information af enhver art. Det kan være en madopskrift, en anmeldelse eller et lille digt. Men det største potentiale ligger nok inden for rubrikannoncer.
Vælg indlæggets type og udfyld de relevante felter. Hvis ingen af skabelonerne passer, kan du lave din egen. Her er også mulighed for at supplere teksten (som p.t.. skal være på engelsk) med fotos.
Klik på “Publish”, og straks er dit bidrag på nettet. Komplet med en unik web-adresse, du kan give videre til venner og bekendte. Dine opslag kan desuden findes med både Google Base og gængse søgemaskiner.
Forældet indhold kan redigeres – eller slettes – med et par museklik.
Til læseheste og deres venner
Med Reader kan du automatisk hente nyt indhold ned fra blogs, nyhedstjenester og andre websider, du vil følge med i.
Det kræver blot, at siden tilbyder et såkaldt “feed” (RSS eller Atom). Listen over nyt indhold kan sorteres efter dato eller personlig relevans. Det sidste bestemmes ud fra hvilke indlæg, du tidligere har læst.
Altså endnu et værktøj, der bliver stærkere, jo mere du bruger det. Først skal du “abonnere” på de websider, du ønsker at følge. Har du en bestemt side i tankerne, kan du skrive dens navn eller adresse.
Ellers kan du bare søge på et emne og klikke dig videre herfra. Klik på “Subscribe” og tilføj eventuelt en beskrivende etiket (label).
Hvis du læser noget, der er værd at dele med andre, kan du hurtigt føje det til en mail eller blog ved at klikke “Mail this” eller “Blog this” øverst til højre. Det kræver blot, at du er oprettet hos henholdsvis Gmail og Blogger.
En mere spændende mulighed er at dele alt indhold med en bestemt etiket. Klik på “Share” over læsevinduet og sæt flueben i boksen “Shared” ved siden af den ønskede etiket.
Du har nu to muligheder for at dele indholdet: “Tell your friends” samler de relevante indlæg på en webside, hvis adresse du så kan maile til vennerne. Eller du kan give dem et link, der henter din anbefalede læsning ned i deres egen RSS-læser. Den anden mulighed er “Put a clip on your site”, som kan vise listen på din blog eller hjemmeside.
I første omgang genereres en stump HTML-kode, som du så selv skal klistre ind på din side.
Når man således kan sende de bedste artikler videre til hinanden med et minimum af besvær, får man fornemmelsen af at udforske nettet i fællesskab med andre. Og det kan være meget berigende.
