Bedste kameratelefon hidtil

Vil du have den bedste kameramobil på markedet, også selv om den er lidt stor i det, så er det K800i du skal vælge.

Bedste kameratelefon hidtil

Sony Ericsson har haft pæn succes med kameramobiler efter det japansk-svenske firma lancerede K750i/W800i, med et godt to megapixels kamera med autofokus og flot farvegengivelse. Succesen blev fortsat med musik-genistregen W810i, der også har to megapixels.

Nu går de så endnu videre og lancerer hele 3,2 megapixel i en fire-bånds mobiltelefon inklusive 3G. Her er også en musikafspiller, FM-radio, RSS-læser, knivskarp skærm og et velfungerende menusystem.

Telefonen er ikke så elegant designet som eksempelvis W810i. Dels er den tungere (115 gram) og større. Men det mest generende er, at den buler ud på bagsiden, som om den har brok. Til gengæld virker det lidt tungere metal-look design mere kamera-agtigt end firmaets øvrige kameramobiler.

Men man glemmer hurtigt det knap så gennemførte ydre, når man ført bliver glad for indholdet:

Og lad os slå fast med det samme: K800i tager rigtig flotte fotos af en kameramobil at være. Det er ikke uden grund, at det er første kameramobil, der får lov til at bære Cyber-shot navnet, som Sony ellers kun bruger i sin digitale kameraserie.

Kameraet har en god autofokus, en kraftig Xenon blitz og en praktisk billedstabiliseringsfunktion, som kompenserer for eventuelle små håndbevægelser under optagelsen.
Og så byder K800i på en helt ny optagefunktion, kaldet BestPic.

BestPic – bedst ud af ni

Med BestPic har man større chance for at fange det perfekte øjeblik, da kameraet tager en serie på ni billeder i løbet af et sekund. Samtlige ni billeder tages i fuld opløsning og alle ni billeder vises umiddelbart på skærmen, så brugeren hurtigt kan bladre igennem rækken og vælge de billeder, som skal gemmes.
Det er rigtig smart. Eksempelvis kan man fravælge de fotos hvor der er lukkede øjne.

BestPic er udviklet af Sony Ericsson i Lund og vil blive givet i licens til Sonys traditionelle digitalkameraer.

Menuerne er opbygget som i et Cyber-shot kamera. Der er ikke så mange menu-indstillinger som på et almindeligt Cyber-shot kamera, men man har vel været nødt til at gå på kompromis. Det gælder åbenbart også en optisk zoom-funktion, som man måske godt kunne have forventet med Cyber-shot navnet på telefonen.

Når man skal tage et foto, behøver man i øvrigt blot at åbne objektivdækslet for at skyde løs.

Den interne hukommelse er kun på 64 megabyte. Har man brug for mere hukommelse (og det har man lynhurtigt, når man fotograferer med 3,2 megapixels), så kan hukommelsen udvides med Sonys lillebitte Memory Stick Micro kort, M2, (de har cirka samme størrelse som microSD kort).

M2 fås med en kapacitet på op til to gigabyte, men desværre følger der ikke noget hukommelseskort med telefonen.

K800i er blandt de første kameratelefoner, som fuldt understøtter mobil fotoblogging, også kaldet moblogging, et fænomen, som vokser med rasende fart. Med få tryk uploades ens fotos med det samme til en blog på internettet via Blogger.com.

Det fungerer faktisk og er sjovt, hvis man vil opdatere på farten, men er måske mere problematisk, når det er paparazzi-fotografer eller mobbere, der bruger blog-funktionen.

Billedkvaliteten forringes dog til 800x600 pixels, så man får ikke glæde af højtopløselige fotos på nettet.

Også en telefon

Nå, ja: K800i er jo også en telefon. Endda en udmærket fire-bånds telefon. Til 3G-telefoni er der et VGA-kamera til videoopkald, som går nogenlunde igennem.

Lyden er god og den indbyggede antenne modtog fint almindelige GSM-samtaler på ydersiden af Samsø. Til gengæld er det medfølgende headsets lydkvalitet for dårligt.

Den store skærm er knivskarp og tydelig. Selv i strålende sol står menuer og fotos klart.

Man navigerer ved hjælp af et joystick samt diverse knapper. Det er nemt at lave genveje, så man hurtigt kan få fat i f.eks. musikafspilleren, hvis man skubber joysticket til højre.

Telefonen har indbygget en fornuftig webbrowser, der hedder Netfront. Man kan evt. supplere den med den gratis Opera Mini.

Der er også en meget overbevisende RSS-læser, der gør det legende let at tjekke nyheder i stedet for at bruge browseren

Det medfølgende software er udmærket, men det lykkedes dog at overføre filer via det medfølgende USB-kabel uden at have installeret softwaren. Så skal man dog stole på at Windows XP kan genkende telefonen, det lykkedes dog efter en genstart af pc og telefon.

Batterilevetiden er rimelig. Stand-by tiden er opgivet til 350 timer. Men hvis man er flittig bruger af kameraet og kun ringer moderat, rækker batteriet kun en weekend. Så hvis man vil skyde løs med kameraet, skal man helst oplade telefonen hver anden dag.

Sammenlagt er K800i en solidt bygget 3G mobil med et fremragende kamera. Men spørgsmålet er om 3,2 megapixels ikke er overkill, hvis mobilen bare skal bruges til snapshot samt mobloggingog: Man vil nok få mere for fotopengene ved at købe et stand-alone kamera med flere megapixels og supplere med en mindre og billigere kameramobil.

Sammenligner man med Canons elegante Ixus i, der er et langt mindre kamera, så får man flere pixels, zoom, bedre fotoindstillinger og et 1 gigabyte kort til kun 1.700 kroner, hvilket skal sammenlignes med K800i's pris på 4.000 kroner uden kort.

Hvis man kun vil bruge sin kameramobil til snapshots og kan undvære 3G anbefales Sony-Ericssons W810i, der er noget mindre og leveres med langt bedre headset samt et Memory Stick kort på 512 megabyte.

Hvis du kan klare dig med 2 megapixel, så vil den lille slidertelefon Samsung E900 også være et godt alternativ.

Alt i alt ender karaktereren på 4, da telefonen og prisen burde have været mindre og der mangler et hukommelseskort.

Men når det er sagt, så er K800i den bedste kameratelefon, vi har testet hidtil og den nye BestPict funktion er godt tænkt.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S