Galleri: Her er legebørnenes bedste billeder

Når pcworld.dk's læsere finder kameraet frem, er resultatet flotte, sjove og skæve billeder. Vi har samlet de bedste billeder til dig lige her.

Galleri: Her er legebørnenes bedste billeder

Har du et digitalt kamera, så er der grundlag for at tage eller manipulere sig frem til nogle forrygende billeder.

I starten af oktober gav vi et tip til et program, som kunne hjælpe dig til at udnytte dit digitale kamera bedre. Du kan læse det tip lige her.

Et par læsere benyttede heldigvis lejligheden til at vise os nogle af deres flotte billeder. På de næste fire sider kan du se dem og læse, hvilke tricks de har brugt for at nå resultatet.

Har du selv et par stykker liggende og samle støv på harddisken, så tøv ikke med at sende dem til redaktionen@pcworld.dk, så vi kan tilføje dem til galleriet. Husk at skrive lidt om, hvordan og med hvilket udstyr billedet er taget eller lavet.

Husk at du kan læse mange flere nyheder og tips om foto i pcworld.dk's "Fokus på foto"-blog. Den finder du lige her.

1. Singapore by night - og som panorama

Nattebilleder er altid flotte, specielt hvis man kan få byens lys med.

Det har Mads Kæmsgaard Eberholst formået til fulde, på billedet nederst. Mads skriver selv om billedet:

- Jeg har taget et par nattebilleder i Singapore. Billederne, for det er sammensat af tre, er taget med et Canon EOS300D. Objektivet er et Tamron 18-200 og det hele var monteret på stativ. Indstillingerne er iso 100, focal 18mm (på tamron 18-200), f5.6, shutter 8 sec. Den lange lukketid er med vilje valgt, for at give storby-lys fornemmelsen. Det er bagefter stichet med autostich.

2. Den uregerlige skygge

Ligesom mange andre fotointeresserede har Peter Buch Sørensen konstateret, at det kan være en dyr hobby.

- Den spirende fotointeresse er blevet en dyr fornøjelse, fortæller Peter Buch Sørensen. For ønsket om at have mere kontrol over billederne og de kreative muligheder, førte til et indkøb af et Nikon D80 i sommeren 2007.

- Det er som at rykke op i 1. division, hvor kreativitet og ikke mindst kvalitet får et betydeligt løft. Problemet er blot, at nu har Nikon lanceret en D3’er, der bare er så lækker, slutter Peter Buch Sørensen.

Billedet, som Peter har mailet til pcworld.dk, er skabt ved hjælp af et otte til ni år gammelt Ulead billedbehandlingsprogram, leveret til en scanner.

- Jeg tog en række billeder af min søn op ad en væg, samt et billede af væggen uden ham, og derefter var der lidt arbejde med at beskære og kopiere en skygge til et andet billede, samt klone baggrund og fliser til et acceptabelt resultat. Min erfaring fra dette første forsøg er, at man skal undgå komplicerede mønstre og strukturer i områder, der skal klones, da det giver problemer med overgange, men ellers er det bare med at finde et ordentligt billedbehandlingsprogram.

3. Efterårs panorama

De to panoramabilleder er taget PC Worlds nyhedsredaktør Mikkel William Nielsen og stykket sammen i det gratis program Autostich, som du finder her.

- Billederne var noget matte, så jeg sendte begge to gennem Photoshop. Her blev der skruet op for kontrasten og ikke mindst for farvemætningen. Dermed blev himlen nærmest skrigende blå, og græsset fik en frisk grøn farve. Bagefter satte jeg den sorte ramme omkring begge billeder.

Panoramabillederne består af henholdsvis syv og fem fotos, og de er fanget med et Nikon D70 med objektivet DX VR 18-200 mm. Der er ikke brugt stativ.

4. Fuld fart på havearbejdet

Niels E. Jensen er en af de læsere, som ikke har kunnet modstå vores efterlysning af sjove, gode eller skæve billeder;

- Jamen så skidt da, jeg har et par stykker, de er taget med et Canon G5 indstillet til interval, og efterfølgende klippet sammen i photoshop.

Resultatet er, som du kan se nedenfor, både sjovt og flot. Faktisk måtte vi lige kigge en ekstra gang, da vi så billederne første gange. Eller som Niels selv skriver:

- Når vi er flere om havearbejdet, så går det hurtigere ;o)

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S