Benhård gamer-pc med indbygget lysshow

Normalt koster Dells stationære XPS-pc’er en halv bondegård, men med XPS 630 henvender Dell sig for første gang til de mere budgetorienterede gamere. Se her hvor tæt maskinen kommer på en topkarakter.

Benhård gamer-pc med indbygget lysshow

Tårnhøj ydeevne, specialudviklet væskekøling og et prismærke, der kan få de mest almindelige computerbrugere til at skælve ved den blotte tanke.

Det er de tre elementer, der groft forenklet har kendetegnet Dells monstrøse XPS-maskiner. Altså indtil nu.

Med XPS 630 vil Dell det omsider anderledes. Den billigste konfiguration kan fås for 8.890 kroner, men pcworld.dk modtog en kraftigere XPS med tandemgrafikkort og Creative X-Fi-lydkort til 11.214 kroner.

XPS’en har ikke helt samme blærerøvsværdi som en pc fra Dells datterselskab Alienware, men det er tæt på.

Ydeevnen er overordentlig tilfredsstillende – prisen taget i betragtning – og der er kælet for detaljerne med lysdioder i fronten og et særdeles veldesignet chassis udført i børstet aluminium med skjult adgang til optiske drev.

Gennemført pc-koncept

Producenterne står nærmest i kø for at levere stationære pc’er, men XPS’en er foran med flere længder.

Dokumentation, manual og serviceordning er i top, det eneste vi noterede os var, at der ikke var kælet synderligt meget for tastatur og mus.

Begge dele var grå og triste og kunne ligeså godt have været leveret sammen med en desktop-pc til kontormusen.

Støjende monster

Når det så er sagt, kan man ikke andet end at trække på smilebåndet, når pc’en starter første gang. Lysdioderne er nulstillet, og fronten er mættet af hvidt lys.

Men inde fra kontrolpanelet kan du sammensætte hvilken som helst ønsket farve ud fra de tre grundfarver.

Vi havde set frem til den såkaldte LightFX 2.0-teknologi, hvor lyset blinker i takt med, at man spiller, men XPS 630 er ifølge Dell altså alligevel ikke kompatibel med LightFX 2.0. Det er lidt ærgerligt, men effekten er stadigvæk god.

Ved hjælp af et håndtag på chassisets top er det usædvanligt nemt at få adgang til maskinens indre, det er simpelthen en fornøjelse endelig at være fri for skruer.

Vendt op og ned

Arven fra Dells datterselskab Alienware er til at få øje på, for internt hersker ubetinget orden, så luftgennemstrømningen ikke bliver begrænset.

Der er vendt op og ned på bundkortet i forhold til de fleste desktop-pc’er, så kølerne på de to hårdhændede grafikkort er endnu mere synlige.

Dell har været gavmild med antallet af blæsere i fronten, og du kan da også styre hastigheden via den medfølgende software. Vi bemærkede dog, at der mangler blæsere i chassisets bageste afsnit.

I vores test betød det dog ikke noget negativt for temperaturudviklingen, der var ganske behersket.

Selvom du kan kontrollere blæserhastigheden, er støjniveauet generelt en anelse højere, end vores sarte ører er helt glade for, og det er et af meget få kritikpunkter ved XPS 630.

Quadcore-processor og dual-grafikkort

Bundkortet er Dells eget, baseret på Nvidias nForce 650i SLI-chipsæt.

Det er et udmærket fundament for en kraftig gamer-pc, også selvom 750i allerede er lanceret, og et Nvidia-chipsæt er til dato den eneste mulighed, hvis man vil have Nvidia-grafikkort til at fungere i tandem.

Grafikkortene, to stk. GeForce 8800 GT med hver 512 megabyte ram, er ganske vist ikke fra den nyeste GeForce 9-generation.

God ydelse at hente

Men det gør som sådan ikke det store, for GeForce 9-serien er mest af alt gammel vin på nye flasker. 8800 GT er derfor stadigvæk et grafikkort, vi med nemhed kan anbefale til inkarnerede gamere.

Processoren er Intels quadcore-budgetmodel, Q6600. I forhold til efterfølgeren, Q9300 på 45 nanometer, er der stadigvæk god ydelse at hente i Q6600 på 2,4 gigahertz.

Strømforsyningen på hele 750 watt er et særsyn i denne prisklasse, og den betyder, at du også kan opgradere pc’en yderligere i fremtiden uden at støde ind i problemer.

Konklusion: Kampklar til attraktiv pris

XPS 630 har overskud til samtlige spil på markedet i dag, og med to 8800 GT-grafikkort kan maskinen levere en flydende strøm af pixels selv på de stadig mere populære pc-monitorer på 24 og 26 tommer. Det har hidtil været uhørt i denne prisklasse.

For at få indsigt i maskinens formåen kørte vi en række test i 3DMark og PCMark Vantage, og sammenlignet med vores tidligere test af to stationære monstermaskiner er der kommet væsentlig mere fart over feltet.

Det er faktisk imponerende prisen taget i betragtning! Her er det især de to grafikkort, der spiller ind og leverer en drastisk højere score i PCMark Vantage.

Et glimrende køb

Hvis ydeevnen engang i fremtiden hoster og halter en smule i de nyeste spil, er det relativt nemt at overclocke de enkelte komponenter.

Det gøres belejligt direkte inde fra Nvidia-softwaren, du behøver derfor strengt taget ikke at bevæge dig ind i BIOS-opsætningen.

Det kræver dog stadigvæk en nogenlunde indsigt i teorien bag overclocking, og her på pcworld.dk håber vi, at kommende XPS’er gør det endnu mere simpelt at forhøje ydeevnen uden at betale en klink.

De eneste negative aspekter ved XPS 630 er støjniveauet, der er en anelse højere, end vi er helt vilde med, og så er tilbehørets kvalitet ikke i top.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at XPS’en er et glimrende køb og dermed gør sig fortjent til en flot karakter på 5 ud af 6. Vi har nu fået svært ved at finde argumenter for at bygge vores egne gamer-maskiner.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

    Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg